Flere tusind i Danmark har et fremmedpas: Jeg føler mig skamfuld

Flere tusind i Danmark har et fremmedpas: Jeg føler mig skamfuld

19-01-2022 07:58:00

Flere tusind i Danmark har et fremmedpas: Jeg føler mig skamfuld

Strammere regler betyder, at flere flygtninge og unge født i Danmark har fremmedpas.

I linjen under er tilføjet med versaler:Han har et flygtningepas, som han skammer sig så meget over at vise frem, at han har dækket passet med klistermærker og skjult farven i et grønt sleeve.Strammere lovgivning betyder flere fremmedpas

til Udlændingestyrelsen..- Der er flere, som strander på et fremmedpas, fordi de ikke kan opnå et danskhar talt med ti børn af flygtninge, der er født og opvokset i Danmark. De er i dag voksne i alderen 18-30 år og har stadig fremmedpas.

Læs mere: DR Nyheder »

DR tager igen prisen for dårlig overskrift. 0.2% af herboende har dette pas. Hun kan jo flytte tilbage til Syrien, hvis hun er utilfreds med tingenes tilstand. Befolkningen har ikke inviteret 'dem', detcer politikere af alle farver der har tilladt fri indvandring. Et barn født i Dk af udenlandske forældre får forældrenes statsborgerskab. Denne muslimske pige kan søge dansk statsborgerskab når hun bliver 18 år - hvad er problemet? Danmark kaster statsborgerskaber i grams.

ikke Dansk Seriøst. Hvor er det skammeligt at sætte dette billede ind, fremfor en helt almindelig person, uden tørklæde. Især når det drejer sig om 15-20% af nævnte gruppe, som går med tørklæde. I er roden til alt ondt DR1TV. Nok fordi df har placeret fodsoldater i alle medier. Skam jer. Tørklæde=ikke ‘dansk’

Indvandring fra MENA-landene har i den samlede sum gjort Danmark til et værre land. Så rejs hjem 🤔 En hund der er født i en stald er ikke en hest Fordi man er født i DK er man ikke dansker pr automatik Hvorfor har forældrene ikke søgt dansk statsborgerskab?

Havde planlagt skoleskyderi i flere detaljer: I dag starter retssag mod 27-årig dansker­ er man nu sikker på at han er dansker jeg tror det ikke.

Politikere vil have flere stærekasser - men det kan ikke stå alene, mener trafikrådEfter et forsøg åbnes der for flere stærekasser. Det kan dog ikke stå alene, mener Rådet for Sikker Trafik. Forstår ikke helt ideen. Ved de 2 kameraer vi har i nærområdet virker de 1 km på hver side. Dem der kører hurtigt sænker lige farten , og så speederen i bund. Hvis kameraer skal virke, skal de stå for hver 5 km på samtlige veje. Der må være smartere metoder. Alt for mere overvågning i vores samfund. Nej. Politikere vil ikke have flere stærekasser. De vil have flere penge. dkpol

Flere norske medier vil sende fra Breiviks retssagTelegrambureauet NTB får lov til at sende hele retssagen tirsdag mod den dømte terrorist Anders Behring Breivik, der stod bag terrorangrebene i Oslo og på Utøya i 2011. Det skriver Journalisten.no. Der er tale om en prøveløsladelsessag, der finder sted i Skien fængsel. Norske TV 2 har besluttet sig for at sende direkte fra sagen, […]

Flere skal ringe 112, hvis de går i stå på motorvejenNy kampagne fra Vejdirektoratet og politiet vil gøre folk opmærksomme på, at det er nødvendigt at ringe 112, hvis man går i stå på motorvejen.

Flere droner observeret i Sverige - politi leder efter dem med helikopterFredag og lørdag blev der også observeret droner flere steder i Sverige. Blandt andet ved atomkraftværker. false flag - hmm er det for meget at vise en video med de der droner.? Er det nå sikkert at det var droner de så, og ikke Ubåder. Det går nok som med svenskernes ubådsjagt- lang næse. Håber virkeligt, at svenskerne spiller dummere end de er

Flere partier vil have svar på regeringens rolle i FE-sagFlere folketingspartier vil have svar på, hvad regeringen vidste og hvornår den vidste det i FE-sagen. Som journalist kan jeg konstatere at det er regeringen der står bag FE-sag med Kim Jun Mette & Barbara Bertelsen i front... Det var bedre, om de prøvede at finde ud af, hvad FE-sagen går ud på.

Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar I dag kl. 05:50 Zaniab Al- ubboody blev født i Viborg for 22 år siden og har gået i skole i Nivå og på HF i Helsingør. Men når hun skal rejse, har hun ikke det rødbedefarvede danske pas, men et gråt, hvor der med sorte blokbogstaver står FREMMEDPAS. I linjen under er tilføjet med versaler: ALIENS´S PASSPORT. - Jeg føler mig næsten skamfuld, når jeg står i kø i lufthavnen. Jeg kan ikke lide fremmedpasset. Jeg føler mig utilpas ved at vise, at jeg ikke er dansk. Hvorfor skal jeg have et fremmedpas, når jeg er født her, og mine danske veninder har et rødt pas? Det påvirker mig meget, siger hun. Anders Maher er 23 år, født i København og opvokset på Frederiksberg. I dag uddanner han sig til læge på Københavns Universitet. Han har et flygtningepas, som han skammer sig så meget over at vise frem, at han har dækket passet med klistermærker og skjult farven i et grønt sleeve. - Det er mærkeligt, at jeg skal forholde mig til mit statsborgerskab , når jeg er født og opvokset i Danmark. Personligt synes jeg, at det er absurd, siger han. Strammere lovgivning betyder flere fremmedpas Flere flygtninge og familiesammenførte har et fremmedpas, fordi de hverken kan få et pas fra Danmark eller fra et andet land. Men også flygtningens børn, der i dag er voksne og født i Danmark, kan have et fremmedpas. I 2012-2014 fik omkring 8-9.000 personer om året udstedt et fremmedpas, men de seneste år har tallet ligget over 14.000, viser en aktindsigt til Udlændingestyrelsen. Tallet dækker kun fremmedpas, der er udstedt ét enkelt år, og da passet gælder op til ti år, har mange flere personer et fremmedpas. Det grå pas gør det mere besværligt at rejse, fordi man blandt andet skal søge visum til lande uden for EU . Stigningen i fremmedpas hænger både sammen med, hvor mange flygtninge der kommer til Danmark, men også at det er blevet sværere at blive dansk statsborger. Loven om statsborgerskab er strammet, forklarer Jesper Lindholm, der er lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet og forsker i folke- og udlændingeret. - Der er flere, som strander på et fremmedpas, fordi de ikke kan opnå et dansk statsborgerskab Det er meget forskelligt, hvor længe folk med fremmedpas har været i Danmark. DR har talt med ti børn af flygtninge, der er født og opvokset i Danmark. De er i dag voksne i alderen 18-30 år og har stadig fremmedpas. Flygtninge og familiesammenførte er den anden gruppe, der især har fremmedpas, fortæller Jesper Lindholm. Syrisk flygtning drømmer om dansk pas Zedan Hejazi flygtede fra Syrien i 2012, hvor han som 11-årig fik asyl i Danmark. I dag går han på gymnasiet i Haderslev og drømmer om at blive dansk statsborger og få et dansk pas. - Jeg vil gerne være en del af det store fællesskab, som er Danmark. Fremmedpas splitter os ad. Passet viser, at du ikke er en del af samfundet 100 procent. Du er stadig fremmed. Det er lidt irriterende, siger han. Zedan Hejazi forstår godt, at man ikke kan blive dansk statsborger, så snart man kommer til landet. - Men når man deltager aktivt i samfundet, betaler skat , har danske venner og ikke er kriminel, så mener jeg, at der ikke er så meget, der mangler for at blive statsborger. Men der bliver hele tiden strammet op. Folk, der kun vil det bedste og gerne vil være en del af fællesskabet, bliver holdt ude i mange år, mener han. Hvor længe er de fremmede? Men hvor længe er man fremmed og skal have et fremmedpas, hvis man bor i Danmark og ikke kan få et pas fra andet land? Dansk Folkeparti mener, at de mange fremmedpas viser, at Danmark har været for dårlige til at sende flygtninge hjem. Flygtninge skal hjem hurtigst muligt, og det gælder også deres børn, selvom de er født og opvokset i Danmark og i dag er voksne. - De er fremmede, hvis deres forældre ikke har slået rødder i Danmark og ikke har en ret til at være her, er her midlertidigt og skal hjemsendes, så er Danmark ikke deres hjem og kan ikke blive det. De skal hjem til det land, som deres forældre kommer fra, også selvom de ikke kender det, siger Marie Krarup, der er indfødsretsordfører for DF. Vil du også sende unge, der er født i Danmark og har boet her 20-25 år, tilbage til det land, som deres forældre stammer fra? - Det kan man blive nødt til, hvis forældrene har påtvunget os deres tilstedeværelse , siger Marie Krarup, som mener, at det drejer sig om at stoppe fri indvandring. Nye Borgerlige ønsker også, at flygtninge sendes hurtigere hjem. Reglerne for statsborgerskab burde være endnu strammere. Lever folk ikke op til dem, er det fint, hvis de har fremmedpas i årevis, mener indfødsretsordfører Mette Thiesen. - Jeg kan ikke se, hvad problemet er. Man kan sagtens leve og have et godt liv i Danmark uden at være dansk statsborger. Danmark smider i alt for høj grad om sig med statsborgerskab , som burde være for de ganske, ganske få, siger hun. Unge født i Danmark burde lettere blive danske Radikale og Enhedslisten mener, at udviklingen i fremmedpas viser, at er blevet for svært at opnå statsborgerskab . Derfor har også unge, der er født og opvokset i Danmark, et fremmedpas. - Det er en demokratisk skændsel, at vi har en voksende gruppe borgere i Danmark, som har lovligt og permanent ophold, men ikke de fulde rettigheder. Fremmedpas er en evig påmindelse om, at du ikke er et fuldgyldigt medlem af samfundet, og du bliver udstillet, når du bevæger dig uden for landets grænser, mener indfødsretsordfører Peder Hvelplund (EL). Tesfey holder fast i regler og forstår frustrationen Udlændige- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) peger på, at flere fremmedpas skyldes, at der lever flere personer i Danmark, der ikke er danske statsborgere. Han vil ikke kalde unge, der er født og opvokset i Danmark, fremmede og forstår godt, at fremmedpas kan være frustrerende. - Jeg kan godt forstå, at det er en træls følelse, hvis man er født og opvokset i Danmark og fungerer i samfundet, så synes jeg også, at man skal blive dansk statsborger. Jeg håber, de vil søge et dansk pas og får det, hvis de er en del af vores samfund, siger ministeren. Før sommerferien stemte Socialdemokratiet og Mattias Tesfaye imod et forslag fra de Radikale , der ville gøre det lettere for unge født og opvokset i Danmark at blive statsborgere. Men kun hvis de havde boet mindst 12 år af barndommen i Danmark, ikke har begået kriminalitet og havde bestået 9. klasse med mindst 02. De Radikales indfødsretsordfører, Susan Kronborg, mener, at "Danmark skulle omfavne dem, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke kender et andet land." Udlændige- og integrationsministeren mener derimod ikke, at lovgivningen skal lempes , så det bliver lettere at blive statsborger og få dansk pas. - Vi har tidligere haft nogle meget lempeligere regler, hvor mennesker, der ikke talte dansk, fik statsborgerskab . Det er godt, at vi har strammet reglerne. Jeg vil kun opfordre folk til at søge, hvis de føler sig som danske statsborgere. Flere tusind lever op til kravet om året, og det er jeg glad for, siger Mattias Tesfaye (S). Statsborgerskab kan tage adskillige år Det kan tage flere år at komme igennem processen og blive statsborger. I november kunne DR fortælle, at der boede knap 19.000 voksne i Danmark, som er født og opvokset i landet, men ikke er danske statsborgere. Nogle af dem har fremmedpas. Læs også : Knap 19.000 voksne er født og opvokset i Danmark, men er ikke danske statsborgere: 'Holdet vil helst ikke have dig' En del unge kan først leve op til reglerne om at blive danske statsborgere, når de er i slutningen af 20´erne, lød det i november fra Kristian Kriegbaum Jensen, der er lektor på Politik og Administration på Aalborg Universitet og forsker i statsborgerskab Når det tager år at opnå statsborgerskab , skyldes det flere regler. En af dem er, at unge skal have fuldtidsarbejde 3 år og 6 måneder ud af 4 år som hovedregel for at søge statsborgerskab . Men det kan mange ikke leve op til, mens de studerer. Så mange år kan det tage at få dansk pas Hvis unge er født og opvokset i Danmark af flygtninge eller indvandreforældre, kan mange først opnå statsborgerskab og få dansk pas, når de er midt eller i slutningen af 20´erne. Flere regler og love kan trække processen ud. For eksempel er det et krav for at blive statsborger, at du skal have arbejdet fuldtid i 3 år og seks måneder inden for de seneste fire år . Kravet gælder også unge, der lige har taget en ungdomsuddannelse, og dermed ikke kan leve op til det. De kan dog søge om dispensation, hvis de er under 22 år og indrejst til Danmark, før de fyldte 8 år. Hvis der søges om dispensation, skal folketingets indfødsretsudvalg tage stilling til hver enkelt ansøger. Marie Kraup (DF) har sagt, at hun kun vil give statsborgerskab til muslimer, hun kender . Nye Borgerlige stemmer også nej til mange sager, mens Konservative ønsker et loft over statsborgerskab til folk uden for EU og Norden. Får fx en 19-årig afslag på dispensation og vælger at uddanne sig i fire år, så er vedkommende færdig med studiet som 23-årig og kan derefter først opfylde beskæftigelseskravet fire år senere som 27 årig, hvis vedkommende får job med det samme. Derefter skal vedkommende bestå indfødsretsprøven, som bliver afholdt to gange årligt. Og vente på, at sagen bliver behandlet. Det tog 16 måneder i 2020 . Bliver ansøgningen godkendt, er vedkommende først dansk statsborger efter en grundlovsceremoni i kommunen, som er to gange om året. Indtil de unge måske opnår dansk statsborgerskab, har de enten pas fra forældrenes oprindelsesland eller fx et fremmedpas, hvis de hverken kan få et pas i Danmark eller et andet land. Kilder: Regler på Udlændinge og Integrationsministeriets hjemmeside og interview med Kristian Kriegbaum Jensen, forsker i statsborgerskab på Aalborg Universitet Konservative har presset på for at få beskæftigelseskravet og så gerne, at det blev endnu sværere at blive statsborger og få dansk pas. - Hvis din familie er kommet til fra et fjernt land og har fået beskyttelse ophold og gratis velfærd, så er det ikke for højt krav at stille, at man skal yde lidt, inden man får det danske pas. Vi så gerne, at reglerne blev strammet endnu mere, og at der var et loft over, hvor mange ikke europæiske og nordiske statsborgere, der kan få dansk pas hvert år, siger indfødsretsordfører Marcus Knuth (K), som opfordrer unge med fremmedpas til at være taknemmelige og ikke brokke sig.