Selvom rekrutteringskrisen kan fremstå som en gordisk knude, er der alligevel nogle greb, man med fordel kunne igangsætte; fx at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår, da især løn har stor betydning for ens uddannelsesvalgDet rekordlave optag til de videregående uddannelser understreger, at samfundet har brug for alt det talent, som landet overhovedet kan mønstre.
Desværre levner uddannelsessystemets ufleksible studiekrav ikke meget plads til forsinkelser pga. særlige livsvilkår – medmindre man er elitesportsudøver. Rent lavpraktisk betyder fx fremmødepligt, studieaktivitetskrav og lignende, at sårbare studerende, studerende forældre og studerende med handicap eller kroniske sygdomme kan blive udfordret på at gennemføre deres studier.
Samtidig er der en række socioøkonomiske faktorer, som er væsentlige at problematisere, heriblandt forholdet mellem køn, klasse og uddannelsesvalg.hvilket antyder en kønnet problematik, som er værd at adressere, hvis man skal kunne rekruttere flere mænd til de efterspurgte uddannelser. Det er relevant at have blik for sammenholdt med den kultursociologiske problemstilling i, at mange mænd ikke får en videregående uddannelse.
Det kan ikke være i nogens interesse at indskrænke uddannelsernes rekrutteringsgrundlag. Man kunne derfor overveje at fremhæve identitetsmarkører, som favner bredere, ligesom man kunne appellere til fagenes meningsfylde gennem indre motivationsfaktorer, fx at gøre en forskel, at hjælpe andre til at udfri deres menneskelige potentiale o.lign.