Unge født i Danmark skal ikke kaldes fremmede på passet

Unge født i Danmark skal ikke kaldes fremmede på passet

19-01-2022 20:29:00

Unge født i Danmark skal ikke kaldes fremmede på passet

Flere partier og regeringen overvejer at ændre ordet fremmed på fremmedpasset.

ringer og fortæller, at unge født og opvokset i Danmark bliver stødt over at blive kaldt fremmede.- Nu udlægger du det sådan. Hvis man har fået hele den danske servicepakke, så synes jeg ikke, man skal brokke sig, men nærmere være taknemmelig. Hvilket ordlyd, der er på passet…for min skyld kunne man godt kalde det noget andet, men jeg ved ikke, hvad det skulle være, siger Marcus Knuth, som siger, at diskussion i virkeligheden handler om reglerne for dansk

Læs mere: DR Nyheder »

Jo, det skal de hvis de ikke er Danske. Dansk er ikke bare noget man kan 'blive' og DR skal i øvrigt privatiseres eller lukkes. Jeres statspropaganda er en stor fed joke som vi tvinges til at betale for. Jeg har altid syntes det var underligt, at en person født i Danmark, vokset op i Danmark og uddannet i Danmark ikke automatisk var dansk statsborger. Det er i min forståelse en del af de danske værdier.

'en person - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark'. Personens eget statsborgerskab og fødested er altså irrelevant for, om vedkommende betragtes som af dansk oprindelse. Hvorfor ikke? Hvis jeg var født i et badekar, betyder det ikke, at jeg er en fisk.

Nej de skal ikke Jeg tror SLET IKKE den menneskefjenske højrefløj har fattet, at Danmark har brug for disse mennesker. FAT DET NU! vi er et lille land, som har brug for alle hænder. Regerings politik er ufattelig kortsigtet og ødelæggende for lille Danmark. Det mest rimelige må være at unge født i Danmark fra deres 18 års fødselsdag (eller lidt før) kan tage indfødsretsprøven og uden videre blive danske statsborgere herefter. Men hvor mange drejer det sig aktuelt om? Det er en mærkelig intetsigende graf.

Hvornår er det blevet sådan, at mennesker flytter hertil - uden at få statsborgerskab - stifter familie etc - og så skal børnene automatisk have dansk statsborgerskab? Hvad er der blevet af at mennesker tager vare på sig selv og sørger for at børnene er stillet bedst? Hvad med ikke danske i stedet? Hvorfor ikke de er fremmede

Selvfølgelig skal de ikke det. Det er jo absurd.

Kristeligt Dagblad mener: Borgerpligt til unge er elementært god idéSamtalen om, hvordan vi sikrer et samfund, der hænger sammen, hvor alle bidrager, og hvor modsætninger ikke bliver til afgrundsdybe konflikter, er vores vigtigste opgave, skriver HenriksenJohs efter larsloekke 's forslag om borgerpligt til unge dkpol HenriksenJohs larsloekke Et samfund der hænger sammen, er et samfund uden muslimer. Smid muslimerne ud af Danmark og Europa. HenriksenJohs larsloekke Den samtale har alle medier, der enten har redaktioner på Christiansborg, eller på andre måder refererer politikere på Christiansborg, for længst meldt sig ud af. De har isoleret sig fra det meste af den danske befolkning.

Skulle DR ikke bare holde sig til at lave TV som ingen gider se. Som de bliver betalt for. Og så lade os andre om at have en holdning. De kan også rejse hjem DDR tv de kan søge når de bliver 30 Nej ikke dansk vil være mere passende

Flere tusind i Danmark har et fremmedpas: Jeg føler mig skamfuldStrammere regler betyder, at flere flygtninge og unge født i Danmark har fremmedpas. Hvorfor har forældrene ikke søgt dansk statsborgerskab? Fordi man er født i DK er man ikke dansker pr automatik En hund der er født i en stald er ikke en hest

Mød fire personer, der er født i Danmark. På passet står, de er fremmedeDe har opgivet rejser til deres kære og sammen med venner og familie, fordi de har fremmedpas. Det er jo nærmest de som jøderne fik, en gul davidstjærne. Og tak DR Nyheder for at skrive om det. Tror ikke mange har den viden, jeg havde ikke. De spekulerer i IKKE at få pas fra deres hjemlande, men de vil gerne hjem til deres hjemlande. Kan godt forstå at de og DR er meget forvirrende og har svært ved dansk lov. Fordi man er født i Danmark, er det ikke ensbetydende med at man er dansk

Storbanker: Høje priser på mad kan vare flere år fremPriserne på råvarer stiger, og der er ikke udsigt til, de falder foreløbigt Prisstigninger har sammen med en høj inflation udhulet ens køberaft med mellem 20 og 30 pct. og jo mere prisen på energi, på ens daglige forbrug, og skatterne stiger, desto større bliver Statens gevinst. Det kalder politikerne for velfærdspolitik.

Erhvervsliv vil forkorte isolation: Samfundet går i stå, når man ikke kan komme tilbage på arbejdeLange isolationstider skaber personalemangel, lyder kritikken. Men ekspert er skeptisk. De tør bare ikke sige højt at de slet ikke vil have isolation. Skal vi snart høre mere til den lille vigtigmås til Brian Mikkelsen. Han tillader sig at gå i rette med virologer for at tvinge smittede/smittebærere på arbejde af ren pengegriskhed. Så skulle DanskErhverv nok undlade at kræve samfundet åbnet før tid.

Lov om vanvidskørsel sætter fokus på slingrende lastbiler»Vi ser meget alvorligt på de her sager. Det er et fokusområde, som vi må og skal tage meget alvorligt.«

Konservative: Vi kan godt kalde dem noget andet end fremmede De konservatives indfødsretsordfører Marcus Knuth har ikke tænkt over ordet fremmedpas, da DR ringer og fortæller, at unge født og opvokset i Danmark bliver stødt over at blive kaldt fremmede. - Man går langt ned i detaljen, hvis man har boet her i 20 år og fået hele den danske service og velfærdspakke på trods af, at man stammer fra Irak eller Somalia, så burde man være taknemmelig i stedet for at gå og brokke sig. Så de går ned i detaljen, fordi de er trætte af at blive kaldt fremmede og er født i Danmark og har boet her i måske 20 år? - Nu udlægger du det sådan. Hvis man har fået hele den danske servicepakke, så synes jeg ikke, man skal brokke sig, men nærmere være taknemmelig. Hvilket ordlyd, der er på passet…for min skyld kunne man godt kalde det noget andet, men jeg ved ikke, hvad det skulle være, siger Marcus Knuth, som siger, at diskussion i virkeligheden handler om reglerne for dansk statsborgerskab Her går konservative ind for at stramme reglerne. Højrefløj: Fremmede er det rigtige ord Nye Borgerlige mener, at ordet fremmed på passet er helt fint. - Fremmedpas er fordi du ikke er dansk statsborger. Det giver god mening. Jeg kan ikke se et problem i, at det hedder fremmedpas, siger indfødsretsordfører Mette Thiesen (NB). Marie Krarup indfødsretsordfører fra Dansk Folkeparti mener også, at ordet fremmed er dækkende. - De er fremmede, hvis deres forældre ikke har slået rødder i Danmark og ikke har en ret til at være her, er her midlertidigt og skal hjemsendes, så er Danmark ikke deres hjem og kan ikke blive det. De skal hjem til det land, som deres forældre kommer fra også selvom de ikke kender det. Vil du også sende unge, der har boet i Danmark 20-25 år til det land, som deres forældre stammer fra, og som de unge måske ikke kender? - Det kan man blive nødt til, hvis deres forældre har påtvunget os deres tilstedeværelse . Ellers kan man tage til et andet land og være der altid. Det vil åbne for fri indvandring, siger Marie Krarup (DF). Så mange år kan det tage at få dansk pas Hvis unge er født og opvokset i Danmark af flygtninge eller indvandreforældre, kan mange først opnå statsborgerskab og få dansk pas, når de er midt eller i slutningen af 20´erne. Flere regler og love kan trække processen ud. For eksempel er det et krav for at blive statsborger, at du skal have arbejdet fuldtid i 3 år og seks måneder inden for de seneste fire år . Kravet gælder også unge, der lige har taget en ungdomsuddannelse, og dermed ikke kan leve op til det. De kan dog søge om dispensation, hvis de er under 22 år og indrejst til Danmark, før de fyldte 8 år. Hvis der søges om dispensation, skal folketingets indfødsretsudvalg tage stilling til hver enkelt ansøger. Marie Kraup (DF) har sagt, at hun kun vil give statsborgerskab til muslimer, hun kender . Nye Borgerlige stemmer også nej til mange sager, mens Konservative ønsker et loft over statsborgerskab til folk uden for EU og Norden. Får fx en 19-årig afslag på dispensation og vælger at uddanne sig i fire år, så er vedkommende færdig med studiet som 23-årig og kan derefter først opfylde beskæftigelseskravet fire år senere som 27 årig, hvis vedkommende får job med det samme. Derefter skal vedkommende bestå indfødsretsprøven, som bliver afholdt to gange årligt. Og vente på, at sagen bliver behandlet. Det tog 16 måneder i 2020 . Bliver ansøgningen godkendt, er vedkommende først dansk statsborger efter en grundlovsceremoni i kommunen, som er to gange om året. Indtil de unge måske opnår dansk statsborgerskab, har de enten pas fra forældrenes oprindelsesland eller fx et fremmedpas, hvis de hverken kan få et pas i Danmark eller et andet land. Kilder: Regler på Udlændinge og Integrationsministeriets hjemmeside og interview med Kristian Kriegbaum Jensen, forsker i statsborgerskab på Aalborg Universitet