Tragedien om ubåden Kursk: Putin troede, han kunne tie sandheden ihjel

Tragedien om ubåden Kursk: Putin troede, han kunne tie sandheden ihjel

14-08-2020 13:04:00

Tragedien om ubåden Kursk: Putin troede, han kunne tie sandheden ihjel

Det er præcis 20 år siden, den russiske præsident blev sat på prøve for første gang, da en ubåd sank til Barentshavets bund. I Murmansk husker man stadig tragedien, der kostede 118 flådesoldater livet.

Læs opTo ord var alt, den russiske præsident, Vladimir Putin, brugte til at forklare det, der ikke måtte ske. Og som i teorien ikke kunne ske.Da han let smilende tonede frem på den amerikanske tv-kanal CNN i et timelangtden 8. september 2000, var det for at give svar på, hvad der var sket med den russiske ubåd Kursk tre og en halv uge tidligere.

Skilsmissedokument afslører sharialov i Vollsmose Jens fik corona, men smittestop-app gav ikke hans kone besked Tidligere direktør i Statens Serum Institut: - Vi gør for lidt og for sent

- Den sank.Den russiske præsident, Vladimir Putin, sad til et timelangt interview med journalisten Larry King i New York i USA. (Foto: Brendan MCDermid © Scanpix)En af verdens største atomubåde, designet så den ikke kunne synke, var i august strandet på bunden af Barentshavet 107 meter nede.

Med sig i dybet tog den 118 russiske flådesoldater. 95 døde øjeblikkeligt, mens 23 i flere dage sad og ventede på et redningsfartøj, der aldrig nåede frem.Kilde: Radio Free Europe (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder / Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Knap tyve år er gået, men hvor Kursk for nogle i dag hører en uklar fortid til, vil den for andre altid vil være en tung byrde at bære.Filmen KurskHistorien om Kursk er blevet opført som teaterstykke, og der er skrevet adskillige bøger om den, hvoraf en af dem er filmatiseret.

Danske Thomas Vinterberg har instrueret filmen "Kursk", der har Colin Firth, Léa Seydoux og Matthias Shoenaerts på rollelisten.Du kan komme møde nogle af de efterladet og se et interview med Thomas Vinterberg i bunden af artiklen.

Fra Sankt Petersborg til Rostov og ikke mindst ihavnebyenMurmansk er børn vokset op uden fædre, de dengang unge ognygiftehustruer er i dag enker, og forældre er blevet barnløse.Ni dage gik der, før det stod klart, at de aldrig igen ville få deres ægtefælle, søn, far og bror at se. Og i de ni dage kæmpede de forgæves for at få information om, hvad der var sket, og hvad der blev gjort for at redde mandskabet ombord på Kursk.

- Alle forstod, at hvis vi havde haft de tekniske muligheder, så havde vi reddet dem. Men på den anden side svigtedeflådensledelse. De gjorde ikke ALT, hvad de kunne for at redde dem. Den følelse er her endnu i Murmansk. Murmansk er en sømandsby – og folk husker det. De husker det og mindes de omkomne.

Næsten 500 eksperter i national sikkerhed stiller sig bag Joe Biden 678 nye coronatilfælde i Danmark Knivangreb ved satiremagasinet Charlie Hebdos tidligere kontor i Paris

Ordene kommer fra Galina Khoreva, der er født og opvokset ihavnebyen, tæt på grænsen til Norge og den russiske NordflådeshovedkvarterGalina Khoreva ved mindesmærket for Kursk-tragedien i Murmansk. (Foto: Lau Kræn Svensson)

I sommeren 2000 arbejdede hun for menneskerettighedsorganisationen Russiske Soldatermødre, som hjælper soldater og deres familier.- Vores regering skulle have reageret tidligere. De skulle ikke have dækket over det. Vi fandt jo først ud af det på anden- eller tredjedagen. Det er allerede en forbrydelse, siger hun og tilføjer:

- Selvom militærhemmeligheder selvfølgelig er militærhemmeligheder.Herunder kan du se, hvad der skete fra 12. august 2000, til de første dykkere nåede ind i atomubåden ni dage senere:Ubesvarede spørgsmålEt egentligt ansvar for, hvad der skete med atomubåden Kursk, er aldrig blevet placeret.

Og i dag står de efterladte tilbage med en række spørgsmål, som aldrig bliver besvaret: Hvorfor tav og løjflådensledelse? Hvorfor havdeflådenikke det påkrævede sikkerhedsudstyr, og hvorfor afslog ledelsen at modtage hjælp fra Storbritannien og Norge i de første

afgørendedage, hvor 23 mand sad fanget på havets dyb?Mindet om en af russisk militærs store katastrofer og ikke mindst Vladimir Putins første store krise er på mange måderfalmet, og ifølge det russiske uafhængige meningsmålingsinstitut Levada har opfattelsen af myndighedernes redningsindsats ændret sig markant med tiden.

I 2000 var den udbredte opfattelse hos 72 procent af deadspurgte, atmyndighederneikke gjorde alt, hvad de kunne for at redde mandskabet på Kursk. 15 år senere var det kun tilfældet hos 35 procent, mens 26 procent udtrykte, at det var vanskeligt at sige noget om.

Efter nye restriktioner: Par skal vælge 19 gæster fra til barnedåben Forsamlingsforbuddet gælder nu også private arrangementer I Sverige er smittetallene lavere end i Danmark: - Vi har holdt os til samme strategi hele tiden, siger Tegnell

Gennem de forgangne to årtier har russerne genfundet deres stolthed over militæret, der efterSovjetunionenskollaps og afslutningen af Den kolde krig var udhulet af hårde besparelser, som fik store konsekvenser for vedligeholdelses- og byggeprogrammer.

Ogflådenvar ingen undtagelse. Af de over 200 atomubåde fra Sovjettiden var der i midten af 90’erne bare omkring 50 tilbage i Nordflåden, og de forældede ubåde rustede væk og blev i stigende tempo skrottet.Kursk var i sommeren 2000 den russiske flådes nyeste atomubåd og var taget i brug bare seks år tidligere. (Foto: Str)

Uklare optagelser viser her de norske dykkere i færd med at åbne nødlugen i den bageste ende af ubåden. (Foto: Ho)Arbejdet med at hæve atomubåden Kursk blev først færdiggjort over et år senere. Her ses tårnet i overfladen i havnen Rosljakovo nær Murmansk i oktober 2001. (Foto: Pool)

1/3Kursk var i sommeren 2000 den russiske flådes nyeste atomubåd og var taget i brug bare seks år tidligere. (Foto: Str)1/3Uklare optagelser viser her de norske dykkere i færd med at åbne nødlugen i den bageste ende af ubåden. (Foto: Ho)

2/3Arbejdet med at hæve atomubåden Kursk blev først færdiggjort over et år senere. Her ses tårnet i overfladen i havnen Rosljakovo nær Murmansk i oktober 2001. (Foto: Pool)33Takkede nej til hjælpDa ubåden Kursk sank, var det ikke første gang, russerne havde mistet en ubåd (efter 39 dage på patrulje sank den russiske atomubåd Komsomolets i Barentshavet i april 1989), og det var heller ikke det største mandskabsmæssige tab, men alligevel fik ulykken verdensomspændende opmærksomhed.

Ikke mindst på grund af det, der fremstod somflådenskompetencertil at udføre den nødvendige redningsmission.- Russerne havde aldrig oplevet den type medieinteresse fra Vesten, eksempelvis dækkede CNN det konstant, så der var en medieopmærksomhed, der ikke havde været før, husker David Russell.

Den tidligere flotilleadmiral havde ansvaret for den britiskeflådesredningsindsats og blev briefet indgående om situationen i Barentshavet om morgenen den 14. august 2000.Der var ALDRIG antydningen af, at problemet var opstået på grund af en kollision

David Russell, leder for den britiske redningsindsatsMen selvom flotilleadmiral Russell som det første gav ordre til at omdirigere det britiske redningsfartøj og sætte kurs mod Barentshavet, gik der flere dage, før briterne fik grønt lys til at assistere.

Enten af frygt for at miste efterretningshemmeligheder til Vesten eller af ren og skær stolthed nægtede den russiskeflådeat tage imod hjælp fra både Storbritannien og Norge, vurderer David Russell i dag.Billeder fra NTV viser den en russisk redningskapsel, der blev sendt ned under vandet den 19. august i et af de mange redningsforsøg.

Russiske flådefolk på vej mod krigsskibet Peter Den Store, hvorfra redningsoperationen blev ledet. (Foto: STRINGER)Den britiske miniubåd LR5 ombord The Normand Pioneer tog afsted fra den norske havn i Trondheim den 17. august. (Foto: Polfoto)

En russisk helikopter flyver over det sted i Barentshavet, hvor Kursk sank den 12. august 2000. (Foto: -)1/4Billeder fra NTV viser den en russisk redningskapsel, der blev sendt ned under vandet den 19. august i et af de mange redningsforsøg. Læs mere: DR Nyheder »

Nu skal tidligere Støjberg-rådgiver grilles i sagen om ulovlig instruksHan stod side om side med Inger Støjberg i hendes ministertid. Nu skal Mark Thorsen afhøres i Instrukskommissionen.

Det handler ikke længere om genåbning - nu handler det om tvang og kontrol, vurderer politisk redaktørTV 2s politiske redaktør, Troels Mylenberg, mener, at det er ved spørgsmålet om at tage strenge metoder i brug, at partierne splittes.

Legoland varsler stor fyringsrunde torsdagHver femte af de i alt 250 fuldtidsansatte medarbejdere i Legoland kan torsdag få besked om, at de skal se sig om efter et andet job.

Brostrøm: Brugen af mundbind kunne have forhindret coronasmittedeHvad sker der? Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, bliver lige nu interviewet i programmet 'Lippert' på TV 2

Søren Brostrøm om brugen af mundbind: - Vi er blevet klogereSundhedsstyrelsens direktør erkender, at myndighederne har vidst for lidt om effekten i begyndelsen af epidemien.

Politikere vil afholde festuge på trods af coronavirus - dårlig ide, siger professorProfessor Hans Jørn Kolmos mener ikke, at det er en god ide at afholde Aarhus Festuge.