Ved det seneste europaparlamentsvalg i 2014 stemte blot 38 procent af de unge vælgere mellem 18 og 24 år i Danmark. Blandt alle aldersgrupper var valgdeltagelsen 56 procent. For omkring 100.000 unge i Danmark vil europaparlamentsvalget 26. maj være allerførste gang, at de får mulighed for at tage et langt stykke papir med ind i en stemmeboks og sætte et afgørende kryds på det.
Ifølge valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er det et demokratisk problem, at så få unge stemmer på, hvilke 14 danskere der skal sidde i Europa-Parlamentet. - Vi får en skæv sammensætning af politikere, da det ikke er personer, som hele befolkningen har valgt. Hvordan kan man sige, at man repræsenterer folket, hvis kun få har stemt?- Unge er i en situation i deres liv, hvor der sker mange ting i deres liv. De flytter hjemmefra, skal finde en ny omgangskreds, de flytter til en ny by og skal finde den folkeskole, de skal stemme på.
I Danmark får de unge førstegangsvælgere hele to valg inden for 10 dage, da folketingsvalget finder sted 5. juni. Men det kan faktisk få negativ betydning for valgdeltagelsen til europaparlamentsvalget, mener Kasper Møller Hansen.
Hvis man ikke er tilhænger af EU, så kan det være svært at sætte sit kryds.
Similar News:Du kan også læse nyheder, der ligner denne, som vi har indsamlet fra andre nyhedskilder.
Kilde: DRNyheder - 🏆 5. / 63 Læs mere »
Kilde: DRNyheder - 🏆 5. / 63 Læs mere »
Kilde: tv2newsdk - 🏆 27. / 51 Læs mere »