Drømmer du om at klappe en levende mammut? Du skal (nok) kun vente ti år

Genteknologien Crispr puster liv i uddøde dyrearter.

19.8.2019

Drømmer du om at klappe en levende mammut? Du skal (nok) kun vente ti år

Genteknologien Crispr puster liv i uddøde dyrearter.

fjerne arvelige sygdomme fra mennesker . Teknologien betyder også, at Ben Novak og hans kolleger kan tage de gener, der gjorde vandreduen til noget særligt, og sætte dem ind i nulevende duer - og på den måde få vandreduen til at genopstå fra de døde. Første skridt er en lille flok båndduer i et hønsehus i Australien, som er forberedt til at modtage gener fra vandreduen. - Crispr gør det her muligt. Ældre teknologier er ikke gode nok i den her skala, siger Ben Novak. - Skal man arbejde med et enkelt gen; fint nok. Men skal man skalere til hundredevis af genetiske ændringer, er C rispr det eneste værktøj, der dur. Tamme dyr er nemme - vilde er en anden historie Men lige nu er udfordringen for Ben Novak og Restore & Revive ikke at klippe og klistre gener. De skal finde ud af, hvordan de får båndduernes biologi til at acceptere de gendannede vandredue-fostre. - Vi skal få reproduktionsteknologien til at virke. Det er ens i alle fugle. Men nogle detaljer skal på plads i noget, der ikke er en kylling, som det meste forskning jo er baseret på, siger han. - Vi kender tamdyr, som køer og kyllinger, vildt godt. Vi har avlet på dem i årtusinder. Men andre dyr er meget sværere. Når de sidste detaljer er på plads, regner Ben Novak med at skabe en mindre vandredueflok, som så skal udsættes og lære at leve i det miljø, som deres gener er tilpasset. Og fordi deres surrogatmødre kommer fra forskellige bånddue-flokke, bør der ikke være problemer med indavl, forklarer han. - Vi tager en masse forskellige båndduer og parrer dem sådan set med døde vandreduer, siger han. - Vi laver moderne hybrider. Vi mennesker er jo selv hybrider, med nogle procent neandertal-gener i os. Ifølge Ben Novak handler hele projektet om at se gendannelsen af nye arter som en forsinket naturbeskyttelse. For teknikken kan også bruges på arter, der næsten er uddøde. (Foto: Collage og grafik: Mathis Birkeholm Duus - billeder fra Colourbox og Wikimedia Commons) Mammutten er svær at komme udenom Af alle de uddøde dyrearter, som Ben Novak og hans hold har i kikkerten, er det måske mammutten, som er mest besnærende. Forestillingen om at genskabe de kæmpestore dyr er dybt fascinerende. Den verdenskendte professor ved Københavns Universitet Eske Willerslev er enig. - Jeg er meget positiv indstillet overfor ideen, siger han. - Du får noget, der både er nogle økonomiske muligheder i, og nogle muligheder for, at videnskabsfolk kan studere egenskaber, som er svære at blive kloge på. - Jeg ville ikke have nogle problemer med at levere DNA til Crispr-forsøg på at genoplive sådan en art. Han tror dog ikke, at det bliver muligt lige foreløbigt at lave en decideret mammut, ja, faktisk bliver det måske aldrig muligt. - Jeg tror, det bliver noget af en udfordring at genskabe den nøjagtige genetiske kopi. Man er nok mere ude i at lave dyr, der har træk fra dyr, der er uddøde, siger han. - Biologisk bliver det aldrig en mammut. Det er ikke en mammut, hvis det ikke er en mammut. Men det gør det ikke mindre interessant. Eske Willerslev mener, videnskaben kan lære enormt meget af at observere adfærden hos de u-uddøde dyr. Skal vi overhovedet genoplive uddøde arter? Men er det grund nok til at genoplive arter, som mere eller mindre naturlig udvælgelse har luget fra? Ben Novak svarer, uden at skulle tænke sig om et øjeblik, at det handler om naturbevarelse: - Vores motivation er de samme som de sidste 200 års miljøforkæmpere. Vi vil bevare og genskabe økosystemer, siger han. - Et økosystem har nogle fungerende dele, og forskelligartede økosystemer er mere tilpasningsdygtige i forhold til forandringer, for eksempel klimaforandringer. Lettest at genoplive tidlige menneskearter Men når teknologien gør det så relativt let at vække de uddøde til live igen, hvor går grænsen så? Er næste skridt at genskabe tidlige menneskearter? Læs også Dansk forsker bag stort DNA-fund: 31.000 år gamle tænder afslører ukendt folkefærd Eske Willerslev er ikke i tvivl. Det kommer ikke til at ske. Han sætter grænsen ved mennesker. - For mennesker sætter jeg en grænse. Der bør man være meget påpasselig. Også selvom jeg selvfølgelig gerne ville møde en denisova (En tidlig menneskeart som Eske Willerslev har været med til at opdage, red.), siger han. - Det ville være fantastiskt at opleve. At se nogle af de mennesker i live, som vi har sekventeret. Vi ved ikke, hvordan de ser ud. Det ville være super interessant at se dem og deres mentale formåen. - Videnskabeligt kunne vi lære sindssygt meget af det, men i nogle situationer er der noget, der er vigtigere end videnskaben. En neandertalhjerne kunne lære os meget Ben Novak forklarer, at det nemmeste overhovedet at genskabe, ville være tidlige menneskearter. Fordi mennesket er det dyr, vi kender allerbedst. - Vi er ekstremt tætte på denisovaerne og neandertalerne rent genetisk. Og vi kan snart lave et helt neandertal-genom syntetisk, siger han. - Diversitet er en god ting. Og at have en neandertal-hjerne, der kunne tænke, ville give os et helt nyt perspektiv på alting. Men de etiske problemer er uoverstigelige. Vi taler ikke engang om dyrs rettigheder og om hvorvidt et dyr er bevidst eller ej. Vi ved, at tidlige mennesker var tænkende væsner, forklarer han. - Indtil vi løser vores egne forskelle, er det svært at retfærdiggøre at genoplive en menneskeart. - Men teknologisk ville det være let. Dog, forklarer han, skal vi ikke være bange for, at nogen gør det hjemme i køkkenet. Ben Novaks forsøg på at genoplive vandreduen kræver for eksempel stor ekspertise og et helt hold af forskere. Men rejsen - og det komplicerede arbejde med at forsøge at genoplive arten - er det hele værd, forklarer han. - Selvom vi er flere år væk fra at lykkes med det her, er videnskaben, vi benytter, og forskningen, vi producerer, faktisk banebrydende, siger han. - Det kræver enormt store opdagelser at gøre det her. (Foto: Collage og grafik: Mathis Birkeholm Duus - billeder fra Wikimedia Commons) Men hvornår får vi så Jurassic Park? Ét spørgsmål er svært at få ud af hovedet. Får vi endelig lov til at besøge Jurassic Park, som mange af os har drømt om siden 90'ernes første film om genskabte dinosaurer? Nej, er det umiddelbare svar. For genoplivningen kræver DNA. Og det kan - indtil videre - ikke overleve mere end omkring en million år - og dinosaurerne uddøde for mange millioner år siden. Men Eske Willerslev åbner alligevel en dør på klem. - I øjeblikket er dinosaurerne udelukkede. Der skal være biomolekyle r bevaret, som man kan kortlægge, og dem har vi ikke, siger han. - Men man skal huske, at for bare ti år siden sagde man, at det ville være umuligt at kortlægge genomet for en 700.000 år gammel hest. Og det har vi gjort i dag. - Så jeg skal ikke sige, at det ikke kommer til at ske. Lige nu virker det far fetched med dinosaurerne. Men vi har protein-rester fra dengang, som man måske godt kan komme meget længere tilbage med. Selvom Crispr i hvert fald ikke lige nu genopliver dinosaurerne via indsamlet DNA, er der dog håb. Palæontologen Jack Horner, der var inspirationen bag dinosaur-eksperten Grant i Jurassic Park, arbejder på at , der ligger i dvale i fugle. Mammutten er kun få år væk Men mens vi venter på dinosaur-kyllingen, tage r vi det næstbedste: Mammutten. Og den er måske ikke langt væk. I 2017 forudsagde de-extinctions gudfader Dr. George Church fra MIT, at den først gendannede mammut ville være klar om to år. Ifølge Ben Novak, er det måske lidt for optimistisk - og tyder på, at George Church måske er blevet misforstået. - En elefant er to år om bare at nedkomme, så der går nok noget længere tid, siger han. - Men i min seneste videnskabelige artikel og i den bog, jeg arbejder på, skriver jeg, at de (George Churchs hold, red.) måske allerede har mammutter i deres petriskåle. I hvert fald arbejder de lige nu på at skabe en kunstig livmoder, så de kan undgå at bruge rigtige elefanter. - Så om ti til 20 år? Spørgsmålet er så, om det Sibirien, mammutterne er specialiseret til at leve i, stadig findes til den tid, eller om den globale opvarmning sørger for, at mammutterne genoplives lige i tide til at kunne nå at uddø én gang til. Læs mere: DR Nyheder

Aktiemarkederne dirrer: Hvordan er du investeret?Sommeren har budt på store udsving på de finansielle markeder. Men én ting er, hvad økonomer og andre forventer af fremtiden. Hvordan er investorerne egentlig eksponeret til det aktuelle og det fremtidige marked?

Stoler du også på Googles søgeresultater? Mød firmaerne, der prøver at snyde dig, når du handler på nettetPolitiken har fået indblik i et netværk af tusindvis af hjemmesider, der med skjult reklame prøver at snyde dig til at købe alt fra kaffemaskiner til gambling og kviklån.

Vild genteknologi kan ændre ALT - du kan endda få en haleCrispr revolutionerer forskning, men prisen er masser af etiske dilemmaer.

Skal du fyre? Her er 3 vigtige råd fra HR-ekspertenHR-rådgiver Peter Serop giver her sine bedste råd til, hvordan man som arbejdsgiver slipper bedst fra den svære situation.

»Stop! Du er simpelt hen for strid, Tanne!« Karen Blixen har aldrig fortalt hele historien om sin tid i Afrika. Fordi det ikke passede hende. Nu får vi denDet liv, Karen Blixen beskrev i ’Den afrikanske farm’, var ikke helt det liv, hun levede i Afrika. Snarere hendes facitliste for, hvordan man bør leve. Forfatter Tom Buk-Swienty har gransket hendes liv og tidligere hemmeligholdte breve og giver et nyt billede af Blixens 17 år på den afrikanske farm. Som faktisk ikke engang var hendes.

Gå på opdagelse i London og find din yndlingspub eller dit foretrukne mikrobryggeriEr du til klassiske pubber med en lang historie, skal du lede langs Themsen, mens de nye mikrobryggerier og ølbarer ofte gemmer sig i tidligere industribygninger og gamle lagerhaller.

Virusudbrud fanger 60 millioner i deres hjem

Voldsoffers advarsel gik viralt – nu er 17-årig anholdt for gruppeoverfald

Ni narkomaner skudt i grotte i Afghanistan

Storm oversvømmer tusindvis af britiske hjem – beboere evakueret

DMI får kritik for besværlige cookies

På flugt fra Putin: Sådan endte en russisk professor som hjemløs i Paris

Skriv kommentar

Thank you for your comment.
Please try again later.

Seneste Nyt

Nyheder

19 august 2019, mandag Nyheder

Tidligere nyheder

Jyske lufthavne i massiv kamp om passagererne

Næste nyheder

5000 er evakueret under skovbrande på Gran Canaria
Pelosi advarer: »Hold jer væk fra Huawei« Indvandrere i Sverige: Hver fjerde svenske kommune undgår affolkning Gedekød på middagsbordet? To landmandsbrødre satser benhårdt på kød fra 'den fattige mands ko' Blæst påvirker fly til og fra Billund Lufthavn 68 kvinder tvunget til smide trusser på toilet - lærere ville tjekke, om de havde menstruation Vanopslaghs ulighedstanker afslører, at han er ligeså ideologisk fastlåst som socialisterne
Virusudbrud fanger 60 millioner i deres hjem Voldsoffers advarsel gik viralt – nu er 17-årig anholdt for gruppeoverfald Ni narkomaner skudt i grotte i Afghanistan Storm oversvømmer tusindvis af britiske hjem – beboere evakueret DMI får kritik for besværlige cookies På flugt fra Putin: Sådan endte en russisk professor som hjemløs i Paris