Asal og Salar er på grund af 'systemfejl' alligevel ikke danske statsborgere: Myndighederne fejltolker ifølge ekspert loven

Asal og Salar er på grund af 'systemfejl' alligevel ikke danske statsborgere: Myndighederne fejltolker ifølge ekspert loven

27-11-2021 13:50:00

Asal og Salar er på grund af 'systemfejl' alligevel ikke danske statsborgere: Myndighederne fejltolker ifølge ekspert loven

Oppositions- og støttepartier vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til at forholde sig 'seriøst til kritikken'.

statsborgerskab, når deres forældre gifter sig. Iparagraffenstår der, at børn af en dansk far og en udenlandsk mor, der ikke har fået danskstatsborgerskabved fødslen, får det, hvis forældrene gifter sig. Det er en forudsætning, at børnene på tidspunktet, hvor forældrene gifter sig, er ugifte og under 18 år.

Kunstner løb med en halv million kroner: Omdiskuteret værk får 'fem stjerner' af danske provokunstnere

I 2004 gifter Asal og Salar Taftis far sig altså med deres mor. På det tidspunkt er Asal og Salar Tafti henholdsvis 14 og 12 år og begge ugifte og lever dermed op til de krav, der står beskrevet i lovgivningen.Men Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at en tredje betingelse skal være opfyldt. Nemlig at børnenes far skal være dansk statsborger ved deres fødsel. Det er Asal og Salar Taftis far ikke, da de bliver født i 1990 og 1992. Deres far får dansk

statsborgerskabi 1993.Det er altså det, ministeriet lægger til grund for, at der ikke er og aldrig har været noget danskstatsborgerskabtil Asal og Salar Tafti.- Jeg kan slet ikke forlige mig med at skulle være iransk statsborger. Jeg har været i Iran én gang i midten af 90'erne. Jeg taler ikke sproget særlig godt, og den iranske kultur er ikke noget, vi dyrker. Det er så mærkeligt, at Danmark bare beslutter sig for, at jeg nu hører til i Iran, siger Asal Tafti. headtopics.com

, hvor førende eksperter vurderede, at der ikke var lovgrundlag for Udlændinge- og Integrationsministeriets tolkning af loven. Og der er ikke noget, der har ændret sig, siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita med speciale iindfødsret

Unge født i Danmark skal ikke kaldes fremmede på passet

- Det, der helt specifikt står iparagraffen, er, at børn med en dansk far og en udenlandsk mor får danskstatsborgerskabved forældrenes indgåelse af ægteskab. Der står ikke noget om, at manden skal være dansk på tidspunktet, hvor hans barn fødes. Det er en fortolkning, ministeriet lægger ind.

Minister: De er ikke danske statsborgereDRNyheder har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, om han mener, der er anledning til at kigge nærmere på ministeriets fortolkning af loven, og om ministeriet kan påvise, hvor det tredje krav, de indfortolker i

paragrafMinisterenafviserat stille op til interview, men henviser i en mail til et tidligere skriftligt svar tilDRNyheder. Heri skriver han, at han ikke selv er jurist, men at han stoler fuldstændigt på ministeriets vurdering af, hvordan reglerne skal forstås. headtopics.com

Mød fire personer, der er født i Danmark. På passet står, de er fremmede

I samme svar skriver han, at han godt forstår, at det ikke er rart for de pågældende personer at få at vide, at de alligevel ikke er danske statsborgere.- Men det ændrer ikke ved, at de faktisk ikke er danske statsborgere.Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser desuden, at det ligger i

paragraffensformulering, at det er en betingelse, at faren er dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel. Ministeriet oplyser desuden, at det ikke er bekendt med, at der har været en anden praksis end den nuværende.Men den forklaring køber Eva Ersbøll ikke.

Det fremgår ikke noget sted af paragraffen, at faren skal være dansk statsborger allerede ved barnets fødsel.Eva Ersbøll, seniorforsker emerita med speciale i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder- Det fremgår ikke noget sted af

paragraffen, at faren skal være dansk statsborger allerede ved barnets fødsel. Jeg kan ikke se i nogen af de tidligere indfødsretslove, forarbejder dertil eller øvrig litteratur, hvor det krav, ministeriet læser ind iparagraffen headtopics.com

Alle love kommer med såkaldte forarbejder, som beskriver lovens formål. Formålet medparagraf2 i Indfødsretsloven er – og har siden 1898, da den første indfødsretslov blev skrevet, været – at et ægtepars fællesbørn skal have samme

statsborgerskab, uanset om de var født inden eller uden for ægteskabet.Og det er her, der ifølge Eva Ersbøll opstår problemer med ministeriets fortolkning afparagraffen:- Reglens formål kan man ikke nå med ministeriets fortolkning.

Havde Asal og Salar Taftis forældre fået en efternøler i 2005, efter at forældrene giftede sig, ville det barn få danskstatsborgerskab, mens Asal og Salar Tafti ifølge regeringens fortolkning ikke er berettiget til det.Det er ifølge Eva Ersbøll præcis den type

forskelsbehandling, loven er til for at forhindre.68 personer i samme situationAsal og Salar Tafti er imidlertid langt fra de eneste personer i Danmark, der ikke anerkendes som danske statsborgere som følge af en systemfejl. Faktisk er de en del af en gruppe på i alt 68 personer.

Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget forDRNyheder. Fælles for de 68 personer er, at ingen af deres forældre var danske statsborgere ved fødslen, men at faren var dansk statsborger ved indgåelse af ægteskab med moren.

Tager man ministeriets fortolkning af Indfødsretslovensparagraf2 til troende, er der altså ingen af de 68 personer, der reelt er berettiget til at være danske statsborgere.Det er dog ikke alle 68 personer,myndighedernenødvendigvis har kendskab til endnu. Ifølge

DRmyndighedernekontaktet 19 personer med besked om, at de ikke er danske statsborgere.Der er altså 49 personer, der i fremtiden kan modtage et brev med beskeden: 'Du er ikke dansk statsborger'.DRNyheder har spurgt Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye, hvordan han forholder sig til, at der

potentielter 49 yderligere personer i samme situation, og om ministeren vil gøre en aktiv indsats for at finde de pågældende personer.Det har ministeren ikke svaret på.'Vi har tænkt os at presse regeringen på det her'

Både støtte- og oppositionspartier mener, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skylder svar på, hvor den nuværende fortolkning afparagraffenkommer fra.- Det undrer mig, at der er så stor forskel på en anerkendt eksperts fortolkning og ministeriets, og derfor skal ministeren forholde sig seriøst til den kritik, der bliver fremlagt, siger SF's indfødsretsordfører, Carl Valentin.

Hvad er det helt præcist, der skal ske? Kritikere vil jo mene, at I som støtteparti tillader regeringen at føre en stram udlændingepolitik.-Det her er ikke noget, hvor vi bare lader stå til. Vi har tænkt os at presse regeringen på det her. Hvis man træffer så voldsom afgørelse, skal man kunne retfærdiggøre det. Jeg har ikke set regeringen tydeligt argumentere for, hvordan man kan fortolke loven sådan her. Jeg har tænkt mig at forelægge regeringen kritikken.

Jeg har ikke set regeringen tydeligt argumentere for, hvordan man kan fortolke loven sådan her.Carl Valentin, indfødsretsordfører, SFSamme linje finder man hos Nye Borgerlige.- Der er helt tydeligt en usikkerhed om lovgivningen. Derfor må ministeren svare på, hvad der er op og ned i det her, og om den gældende praksis er, som den skal være, siger Mette Thiesen, der er partiets indfødsretsordfører.

Når de mennesker, der er berørt af det her, søger om dispensation, ender det på jeres bord i Indfødsretsudvalget. Vil du kigge på de sager med mildere øjne?- Sager i Indfødsretsudvalget bliver altid vurderet individuelt. Men det her handler om tvivl om praksis i ministeriet, og derfor må ministeren på banen.

Lange udsigter til statsborgerskabTilbage hos Asal og Salar Tafti har søskendeparret overvejet deres muligheder. Dem er der tre af. De kan klage til FolketingetsOmbudsmandover afgørelsen, de kan sagsøge Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller de kan søge om dansk

statsborgerskab.De har begge overvejet at gå domstolenes vej for at udtrykke deres frustration over den situation, de er i, men søskendeparret er nået frem til, at det næppe kan betale sig.- Jeg er den lille imod den store. Jeg tror, det er nemmere bare at føje

myndighederne. Jeg tror ikke, at al den hovedpine, det vil give at tage kampen, vil være det værd. Jeg tror simpelthen ikke, det vil ændre noget, siger Salar Tafti.Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser tilDR, at såkaldte fejlregistreringssager - som Asal og Salar Taftis - hastebehandles af Indfødsretsudvalget.

Men det betyder ikke, at passet lander i postkassen foreløbigt. Salar Tafti har foreløbigt været i gang med ansøgningsprocessen i næsten to år og er endnu ikke kommet i mål, mens processen for Asal Tafti indtil videre har varet knap et år.

Det er kun to gange årligt - i april og oktober - at der fremsættes

Læs mere: DR Nyheder »

‎Budskab: Budskabs nytårskavalkade – eksperternes 2021-favoritter on Apple Podcasts

‎Show Budskab, Ep Budskabs nytårskavalkade – eksperternes 2021-favoritter - 29 Dec 2021

Det var dejligt 🙏🏻 Så skal de sendes ud nu Det bliver så dejligt Tak så må man sku se at få dem sent ud af landet hellere idag end imorgen. Og sjovt nok mener advokat Knud Foldschack at vi skal give dansk statsborgerskab tilbage til en kvinde i en flygtningelejr, der har vendt Danmark ryggen. Forstå det hvem der kan.

Lev med det... DR, hvad med også at finde eksempler med muslimer, der er arbejdsløse og formummede i en borddug og med mekka skæg - dem kan vi nemlig ikke lide, men nej, jeres eksempler er altid med tilsyneladende integrerede personer, kald det statsfinansieret politiseret nyheds påvirkning.