Klimaet på Jorden har ikke altid været, som det er i dag.

Du har nok hørt om istiderne, som har domineret store dele af Jordens historie de seneste millioner år. Men der har også været perioder, hvor det var varmere end i dag.

Sådan var det for eksempel for omkring tre millioner år siden, hvor den globale gennemsnitstemperatur i en periode lå godt to grader over den, vi havde før industrialiseringen.

To grader. Det lyder måske ikke af meget – men det havde en enorm betydning for, hvordan verden dengang så ud.

Isen i de arktiske områder var nemlig langt mindre udstrakt, end den er i dag. Isen var blevet til vand, og derfor var verdenshavene steget med adskillige meter - måske op til 25. Et konservativt bud er dog en stigning på cirka 13 meter.

Det konkluderer en ny undersøgelse, som er blevet præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

- Det viser, at klimaet ligger lige på vippen. Vi kan potentielt miste en stor del af Antarktis, hvis klimaet bliver bare få grader varmere, fortæller Aslak Grinsted, der er lektor ved Is og Klima på Niels Bohr Institutet, efter at have læst om den nye undersøgelse.

Drivhusgasser har før varmet jorden op

Den primære grund til, at det siden industrialiseringen er blevet varmere, er, at der er kommet flere drivhusgasser som CO2 i atmosfæren.

Før industrialiseringen var der for eksempel 280 ppm (parts per million, milliontedele, red.) CO2 i atmosfæren. I dag er der over 400 ppm. Og netop 400 ppm er den mængde CO2, forskerne mener, der omtrent fandtes i atmosfæren for tre millioner år siden, da Jorden var to grader varmere.

Og generelt har drivhusgasser som CO2 spillet en rolle for Jordens klima. Det fortæller seniorforsker ved GEUS, Erik Skivbjerg Rasmussen. Han har selv undersøgt Jordens klima-historie, men har ikke været med til at lave den nye undersøgelse.

- For tolv millioner år siden begynder klimaet at ændre sig, og Jorden bliver koldere. Men inden da var der omkring 250 millioner år med et meget varmere klima, fortæller han.

Det område, der i dag er Danmark, havde i lange perioder et klima, der var mindst lige så varmt som nutidens sydlige Florida. Den megen varme skyldtes blandt andet et højt indhold af CO2 i atmosfæren, som kom fra blandt andet aktive vulkaner.

- Ved 400-450 ppm CO2, som der også var dengang, er der ikke permanent is på den nordlige pol. Og Antarktis er også meget mindre. Havniveauet svinger mellem 25-30 meter, og i ekstreme tilfælde op til 80 meter, siger Erik Skivbjerg Rasmussen.

Antarktis smelter ikke på en gang

Det er altså ikke første gang, at forskerne kommer frem til, at store dele af isen på polerne kan forsvinde, hvis temperaturen stiger bare et par grader.

- Jeg er sådan set ikke overrasket. Det her studie bekræfter tidligere undersøgelser, men giver mere præcise og solide tal, siger Aslak Grinsted.

Heldigvis er det ikke sådan, at den helt uforståeligt store isterning, der dækker Antarktis, smelter på én gang. Selv ikke hvis vi kommer over den temperaturstigning på to grader, som ifølge Paris-aftalen skal undgås.

For det vil tage flere hundrede år, før vi oplever de fulde konsekvenser.

- Det kan godt lyde lidt beroligende, men samtidig er det også enormt skræmmende. For den CO2-mængde, som vi topper på, vil have stor betydning for om havet ender med at stige fem, ti eller 20 meter om flere hundrede år, siger Aslak Grinsted.