300 ekstra overvågningskameraer i det offentlige rum og en obligatorisk registrering af alle tv-overvågningskameraer.

Det er to af de konkrete forslag, som regeringen nu spiller ud med i forbindelse med den sikkerhedspakke, der ventes fremlagt i morgen.

Skal man forstå motivationen bag regeringens forslag, skal man særligt se på to konkrete sager fra København fra de senere år. For i opklaringsarbejdet er tv-overvågningen blevet et nyttigt og relevant redskab for politiet.

Det gør sig gældende i sagen om terrorangrebet på Krudttønden på Østerbro i København og mod den jødiske synagoge i Indre By i 2015, der begge blev begået af Omar el-Hussein. Det samme er tilfældet i sagen om angrebet på Skattestyrelsen i august måned i år.

Særligt terrorangrebet i 2015 viste, at politiet havde udfordringer med at få fundet og indsamlet videoovervågningen. Mere end fire timer skulle der gå, før politiet kunne offentliggøre den første efterlysning med et billede af en person, som senere blev fastslået som gerningsmanden.

I den efterfølgende retssag mod fire medtiltalte, der i øvrigt blev frikendt for den helt centrale anklage om at have medvirket til terror, var et afgørende bevis i sagen de overvågningsbilleder, som politiet havde brugt måneder på at indsamle, kigge igennem, kortlægge og bearbejde.

Omfanget af det arbejde var så omstændeligt, at det satte gang i et kortlægningsarbejde, der nu er en del af regeringens udspil. Det vender vi tilbage til nederst i artiklen.

Overvågning havde afgørende betydning

For der er ingen tvivl om, at overvågningsbillederne fra den dag var vigtige. Ifølge politiets egen redegørelse var de 'af afgørende betydning for,' at det lykkedes at pågribe og dræbe Omar el-Hussein 'inden for relativt kort tid'. Sagen er samtidig et billede på, hvor mange kameraer der allerede fandtes dengang, og hvad de kunne bruges til.

Lad os spole tiden tilbage til den 14. februar 2015. Omar el-Hussein åbnede klokken 15.30 ild mod kulturstedet Krudttønden på Østerbro. Men allerede to minutter tidligere blev han fanget på videoovervågning 80 meter fra gerningsstedet - på Østerfælled Torv på Østerbro.

Der findes derimod ikke tv-billeder af selve angrebet.

En halv time efter angrebet dukker Omar el-Hussein igen op på det overvågningsmateriale, der flittigt blev brugt og afspillet som bevismateriale i forbindelse med retssagen. Kameraet sidder placeret på Kildevældsskolen på ydre Østerbro i København. Billederne viser Omar el-Hussein ringe efter en taxa, der kort efter ankommer.

250 kameraer i udsat boligområde

Mens tiden før og lige efter angrebet blev dækket af et par kameraer, er de efterfølgende timers begivenheder dokumenteret massivt gennem de omkring 250 videokameraer opsat i det udsatte boligområde Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Politiet fik adgang til 15 udendørs og 235 indendørs kameraer, der viste Omar El-Husseins færden i timerne fra det første angreb. Også billeder fra den nærliggende S-togsstation Bispebjerg indgik i retssagen og viste, hvordan de fire tiltalte og Omar el-Hussein bevægede sig rundt i det grønne areal omkring boligblokkene.

Tv-overvågningen i Mjølnerparken dokumenterede blandt andet Omar el-Husseins skift af tøj og bortskaffelsen af gerningsvåbnet.

Overvågningsbilleder fra den nærliggende Føtex ved Nørrebro Station dokumenterer efterfølgende indkøbet af en taske, som bliver brugt under det senere angreb på den jødiske synagoge i Krystalgade.

På en nu lukket netcafé på Nørrebro bliver Omar el-Hussein og de tiltalte - siden frikendte - filmet af overvågningskameraer. De ses snakke sammen aftenen igennem i flere forskellige rum, ligesom kameraer fra to butikker på Nørrebrogade opfanger, da de går ind på en shawarma-bar for at spise ud på aftenen.

Drab blev dokumenteret på video

Kort før midnat er Omar el-Hussein på Amagertrov i Indre By, hvor et overvågningskamera fanger ham. Også i Købmagergade fanger en linse ham, inden han klokken 00:45 den 15. februar skyder og dræber vagten Dan Uzan og sårer to politifolk. Selve drabet bliver filmet på to overvågningskameraer.

Efterfølgende bliver han igen optaget på netcafeen på Nørrebro, inden han ud på morgenen bliver fundet af politiet og skudt på Svanevej i det københavnske nordvestkvarter.

Efter angrebet konkluderede politiet i en redegørelse, at tv-billederne havde spillet en afgørende rolle:

'Politiet fandt således ret hurtigt frem til flugtbilen og i forlængelse heraf kunne efterforskningen fremfinde overvågningsbilleder af gerningsmanden, hvilket var centralt for det videre arbejde med indkredsning af ham', lyder det i redegørelsen.

Siden kom det frem, at 75 procent af kameraerne, der blev brugt i efterforskningen, overvågede ulovligt.

Politiet ønskede kortlægning

Som tidligere nævnt viste opklaringsarbejdet, at politiet skulle bruge store ressourcer på at indhente overvågningsbillederne.

Særligt fordi der ikke fandtes et centralt register over placeringen af overvågningskameraerne. Det betød med andre ord, at efterforskerne - når de så et overvågningskamera - skulle finde ud af, hvem der ejede det, og hvordan de kom i kontakt med dem.

Efter sagen pålagde Rigspolitiet kollegaerne i Københavns Politi at lave et register over overvågningskameraerne som en forsøgsordning. Forsøgsordningen viste sig så succesfuld, at registret sidste år blev bredt ud til at omfatte resten af landet og fik navnet 'Polcam'.

Registret har dog den udfordring, at det er bygget på frivillige registreringer, og ikke alle kameraer er derfor at finde i registret.

Tidligere på måneden kom det frem, at der er godt 16.000 registreringer i Polcam. En registrering dækker typisk over mere end ét kamera, men Sikkerhedsbranchen i Danmark anslår, at der er opsat mindst 1,5 millioner kameraer i det private og offentlige rum.

Det kan ændre sig, for finder regeringen et flertal på Christiansborg til sit udspil, vil det betyde, at det bliver obligatorisk at registrere samtlige kameraer.

Københavns Politi har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.