Danskere om Trumps aflysning: 'Vi lever i 2019. Man kan ikke længere købe folk'

På Strøget i Aarhus undrer man sig over USA's præsidents opførsel.

Danskernes reaktion på, at Donald Trump har aflyst sit besøg til Danmark, der var planlagt til om to uger.

Uforskammet, barnligt, pinligt og forventeligt.

DR har været på Strøget i Aarhus for at få danskernes reaktioner på, at Donald Trump ikke kommer til landet alligevel.

Og der er ikke mange rosende ord til præsidenten, efter han har aflyst sit visit til Danmark, fordi Mette Frederiksen afviser salg af Grønland. Besøget var planlagt til at foregå fra 2. til 3. september.

Danske, amerikanske og grønlandske politikere har stået i kø for at kommentere sagen. Danmarks egen statsminister har til eftermiddag også kommenteret sagen:

- Jeg er selvfølgelig både ærgerlig og overrasket over, at den amerikanske præsident har aflyst statsbesøget, siger Mette Frederiksen på dagens pressemøde.

Se videoen i toppen af siden.