En dreng på 17 år kontakter BørneTelefonen.

Han er ensom, har det rigtig dårligt og ønsker ikke at leve mere.

I detaljer fortæller han, hvordan han har tænkt sig at tage sit eget liv. Efter en lang samtale med en rådgiver går han med til at fortælle, hvad han hedder.

Og så får han tilsendt hjælp.

Det er bare et af de eksempler på samtaler, som BørneTelefonen og HØRT har modtaget om natten, siden de for ét år siden besluttede at holde telefonerne åbne alle døgnets timer.

- Vi kan se på temaerne, at de er langt voldsommere om natten. Det viser os, at vores indsats er meget påkrævet, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør for organisationen Børns Vilkår, som står bag BørneTelefonen og HØRT - en chatrådgivning målrettet unge mellem 15-24 år.

Ifølge Rasmus Kjeldahl drejer det sig i nogle tilfælde om børn og unge, der har stort og akut behov for hjælp.

- Så stort, at vi nogle gange må have en dialog med dem om, hvorvidt de skal opgive deres anonymitet, hvis de har brug for en ambulance.

Selvmordstruede ringer om natten

Over det seneste år er der i alt blevet registreret 6.425 samtaler om natten mellem klokken 23 og 07, viser en analyse, som Børns Vilkår har foretaget af BørneTelefonen og HØRT.

Billedet så anderledes ud i maj 2022, hvor BørneTelefonens rådgiverne på et halvt år havde 1.290 samtaler i alt. Men det bemærkes også, at åbningstiden dengang var tre timere kortere - fra klokken 02-07.

Og tallet er langt højere end forventet, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

- Vi har fået dobbelt så mange henvendelser, end hvad vi havde regnet med. Derfor har vi også været nødt til at udvide bemandingen. Det overrasker mig, at der ind imellem er ret unge børn, som har behov for at ringe sent om natten, siger han.

Antallet af samtaler er dog ikke unikke, og derfor kan tallene dække over en del gengangere, oplyser Rasmus Kjeldahl. Det skyldes, at personer, der ringer ind, altid ringer anonymt, og derfor godt kan blive talt mere end én gang.

Alligevel har Børns Vilkår forsøgt at fraregne det antal samtaler, som rådgivningerne har med personer, de kan genkende, som ofte ringer ind. Det drejer sig om 348 samtaler - altså i alt 6.077 samtaler.

Selvmordstanker og selvmordsforsøg udgør hele 12,5 procent af det tal, hvilket er dobbelt så højt som om dagen. De 6.077 kan dog alligevel godt dække over nogle gengangere.

Børnepsykolog: Håbløsheden bliver stor om natten

En del af de børn og unge, der ringer ind om natten, ringer, fordi de ikke kan sove, når tankerne først får frit løb.

Det kan ofte være personer, der er angste, depressive eller kede af det, og nogle kan være så triste, at de finder livet helt meningsløst. Men det kan også være børn eller unge, der skal have hjælp til kærestesorger og har brug for nogle gode råd, fortæller Rasmus Kjeldahl.

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der har arbejdet med børn og unge hele sit liv, er det netop, når mørket falder på, at man begynder at vende blikket mod sig selv. Derfor undrer det hende ikke, at de voldsomme henvendelser til rådgivningen kommer hyppigere om natten end om dagen.

- Det er tit de destruktive tanker, der kommer her. Jalousi, mobning… Vi ved ikke nødvendigvis, hvad de roder med, men noget sker der jo. Håbløsheden bliver stor, siger hun.

Flere ressourcer

Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær i Red Barnet, er analysen fra Børns Vilkår ikke overraskende.

- Der er jo desværre nogle børn, som har det rigtigt skidt. Det er dybt ulykkeligt.

Det understreger i den grad behovet for en national handlingsplan, da der åbenlyst er behov for, at vi som samfund handler i forhold til at sikre børns trivsel. Men det er også vigtigt at skille tingene ad, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

- Der er forskel på børn med selvmordstanker, som er i den meget voldsomme ende af skalaen, hvor det er et spørgsmål om psykiatriens ressourcer, og så den mere brede mistrivsel blandt unge. Vi har brug for, at skoler og institutioner får tid og ressourcer til at arbejde med trivsel, og så har vi brug for flere ressourcer i psykiatrien. Derfor er der brug for en helhedsplan.

Mangel på tid og ro i hverdagen

Ifølge Margrethe Brun Hansen er mistrivslen blandt børn og unge også et signal om, at de i den grad mangler nære voksne i deres omgivelser. Altså personer, de kan betro sig til i deres travle liv.

Hun oplever at møde børn og unge, der bliver rigtig glade, når de bliver lyttet til.

- Det tror jeg skyldes, at der ikke er mange timer til nærværet og det at lade tankerne gro, siger børnepsykologen.

Derfor har Margrethe Brun Hansen en række gode råd til forældre, bedsteforældre og andre i hjemmet, der tager sig af børnene.

Et af dem er at sætte tid af til at putte børnene om aftenen - det gælder også putningen af større børn, der lige så vel har brug for omsorg.

- Tit når forældre skal putte, rækker børnene ud, fordi de vil have nærvær. De smukkeste samtaler, jeg har haft både gennem mit arbejde på institutioner og erfaringer fra mit eget liv, er, når mørket falder på, for så er der tid til snak. Hvis man kan lade være med at signalere, at man skal ned og smøre madpakker, så er det faktisk det bedste.

Lad køkkenet rode til efter klokken 21

Derudover er det vigtigt, at man som forældre forsøger at læse sit barn hver dag. Det er ikke altid sikkert, at der skal snakkes om tingene med det samme. Ifølge Margrethe Brun Hansen er det vigtigt, at man i første omgang holder øje med, hvorvidt barnet ændrer adfærd.

- Jeg hører fra nogle forældre, at de kan have svært ved at fornemme, hvordan man starter samtalen. Her kan man eksempelvis spørge ind til specifikke ting, såsom: 'Er det rigtigt, at du føler sådan her?' På den måde kan man lukke op for snakken på en positiv måde, siger Margrethe Brun Hansen.

Men børn har problemer, og livet kan sommetider være kompliceret. Og det skal man ikke være bange for, påpeger børnepsykologen.

- Vi må ikke miste fodfæste. Pubertet er svært, og venner og kærester kan være svært. En gang imellem er folk bare nogle bisser - også ens egne børn. Derfor skal vi lære børnene at se problemerne i øjnene.

Det er små redskaber, men de kan måske være meget vigtige, mener Margrethe Brun Hansen.

- Det kunne være noget som at lære sit barn at sige fra, når nogle siger nogle grimme ting til en i skolegården.

Men allervigtigst er det, at de tal, som analysen af Børns Vilkår fremhæver, bør vække undren hos forældrene.

- Vi skal selvfølgelig have BørneTelefonen, men det bør også være et wake up-call til forældrene. Lad køkkenet rode til efter klokken 21 og brug den ekstra tid, det tager at putte børnene, siger Margrethe Brun Hansen.

Artiklen er efter udgivelse blevet opdateret med en rettelse. Tidligere fremgik det, at der sket en markant udvikling i antallet af samtaler om natten hos BørneTelefonen siden maj 2022, hvor der var blevet registreret 1.290 samtaler. Dengang var åbningstiden klokken 02-07, og derfor kan sammenligningen ikke laves med i dag, hvor åbningstiden er 23-07.