Det er nærmest historisk, at medarbejderne på Jyllands-Posten i dag har valgt at nedlægge arbejdet.

Morgenavisen Jyllands-Posten blev grundlagt i 1871, og i de mellemliggende 150 år har journalisterne på avisen kun nedlagt arbejdet en enkelt gang før i dag.

Tillidsrepræsentant Michael Stenvei siger, at den dramatiske beslutning viser, hvor tilspidset situationen er.

”Når medarbejderne har besluttet at nedlægge arbejdet, er det bestemt ikke, fordi de er krigeriske. De gør det, fordi de har noget på hjerte,” siger Michael Stenvei.

Arbejdsnedlæggelsen kommer, efter at det i sidste uge blev meldt ud, at der på tværs af JP/Politikens udgivelser Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet skal spares millioner af kroner. For Jyllands-Postens vedkommende betyder besparelserne, at 15 medarbejdere skal spares væk.

Stilstand i forhandlingerne

Når avisens journalister i dag besluttede at nedlægge arbejdet, handler det ifølge Michael Stenvei om, at forhandlingerne ganske enkelt er gået i hårdknude.

”Ledelsen har ikke flyttet sig en centimeter, så vi står samme sted, som vi har stået hele tiden,” siger han.

Ifølge Jyllands-Postens ledelse er der ikke anden udvej end at føre den spareplan igennem, som allerede ligger på bordet. Dermed skal Jyllands-Posten sige farvel til seks medarbejdere, som er DJ-medlemmer.

Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, forklarede tidligere i dag til jp.dk, at han er ærgerlig over, at medarbejderne har nedlagt arbejdet.

”Ligesom dem havde jeg da hellere set, at vi kunne undgå afskedigelser. Men sådan som økonomien ser ud, er der desværre ikke andet ansvarligt at gøre end at tilpasse vores udgifter,” skriver han i et skriftligt svar.

Hvorfor skal seks DJ-medlemmer fyres?

Michael Stenvei siger, at han havde håbet, at forhandlingerne ikke ville gå i baglås.

”Jeg havde håbet, at det havde været muligt at finde løsninger i en svær tid. Men medarbejderne og ledelsen ser desværre meget forskelligt på tingene,” siger han.

De igangværende forhandlinger har stået på i otte dage, og målet er at finde en millionbesparelse. Ledelsen har meldt ud, at det vil ende med fyring af seks DJ-medlemmer, og det er åbenbart ikke til forhandling.

”Men hvordan kan hele spareøvelsen stå og falde med seks DJ-stillinger?” spørger Michael Stenvei.

Ingen udsigt til underskud

Han siger, at Jyllands-Posten som bekendt har en velpolstret ejer med en stor pengetank.

”Og virkeligheden er jo, at der hverken er lagt op til underskud på driften i år eller næste år – krise eller ej.”

Den samme undren og kritik er også blevet rejst hos Politiken. JP/Politikens Hus øgede nemlig sidste år sit overskud til lige knap 300 millioner kroner. Hos Politiken betyder besparelserne, at 10 medarbejdere skal fyres, og hos Ekstra Bladet skal 15 stillinger i sekretariatet lægges ud til Wunderkind.

Sidst journalisterne nedlagde arbejdet var i 2008, og dengang var begrundelsen også utilfredshed med ledelsens vilje til at forhandle.