Der skal være en økonomisk godbid til skolerne for at løfte socialt.

Sådan lyder det fra SF’s undervisningsordfører Jacob Mark (SF), der ønsker at give økonomisk støtte til de fri- og privatskoler, der tager flere elever, som ikke er etnisk danske.

Omvendt skal de skoler, der ikke hjælper tilstrækkeligt med at løfte socialt, skæres i støtten.

Udmeldingen kommer på baggrund af, at DR i går kunne fortælle, at folkeskolen siden 2014 har modtaget 13 procent flere ikke-vestlige elever, mens de private skoler i samme periode har fået 4 procent færre.

Men bør privatskoler ikke have det frie valg til at vælge deres elevsammensætning uden politisk påvirkning?

- Privatskolerne har jo et frit valg til selv at vælge elever, og det er det, der gør, at man kan se nogle privatskoler – særligt i de store byer – hvor de allermest ressourcestærke elever klumper sig sammen. Det er et frit valg for skolen, men så mener jeg også, at det er rimeligt, at de ikke får det samme tilskud, som de skoler, der tager et socialt ansvar, siger undervisningsordfører Jacob Mark (SF).

Også Moderaternes politiske ordfører, Jakob Engel-Schmidt (M), ser udviklingen som problematisk:

- Der er ikke nogen, der får en bedre skolegang af at være i særmiljøer og små bobler, som ikke ligner resten af samfundet. Det skaber ikke sammenhængskraft, det nedbryder sammenhængskraften, siger han.

Før partiet begynder at kigge på økonomiske gulerødder til fri- og privatskolerne, vil Moderaterne dog tage en ”dyb og bred” dialog med de private skoler og opfordre dem til at tage et større socialt ansvar.

Initiativet til sådan en dialog skal komme fra de relevante politikere, den relevante minister og fra civilsamfundet, mener Jakob Engel-Schmidt (M).

Hvad hvis privatskolerne ikke gør noget, vil I så gøre noget for at skubbe til dem?

- Så må vi jo se på den økonomiske struktur, der ligger bagved tilskuddet til de private skoler og friskoler, men jeg vil gerne sige her i interviewet, og det håber jeg også kommer med, at der vil jeg ikke så gerne hen.

Formand: Privatskolerne vil gerne

I dag får private skoler dækket 76 procent af de omkostninger, de ville få dækket, hvis de var en folkeskole. Resten af skolebudgettet må privatskolen selv finde – oftest gennem forældrebetaling.

De penge, der udbetales af staten, kaldes koblingsprocenten, og siden 2018 har koblingsprocenten ligget fast på 76 procent, hvilket er det højeste niveau, satsen nogensinde har været på.

Det er den sats politikere nu vil skrue på, for at motivere fri- og privatskolerne til at tage flere elever med anden etnicitet. Men det er den forkerte vej at gå, mener foreningen Danmarks Private Skoler:

- Jeg tror ikke, at hverken straf eller belønning er vejen frem her, fordi viljen er der. Vores skoler og skoleledere vil rigtig gerne hjælpe med at løfte den her gruppe, siger formand for foreningen Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr.

Grunden til, at der i dag ikke er flere indvandrere og efterkommere på de private skoler er ganske enkelt, at forældre med minoritetsbaggrund ikke vælger privatskoler, mener formanden for Danmarks Private Skoler.

Han mener derfor, at man i stedet bør få flere af de allerede eksisterende fripladsordninger, hvor elever kan få dækket enten hele eller noget af forældrebetalingen af kommunen.

- Hvis man gerne vil have det reelle frie skolevalg - også for forældre, der er lavtlønnede - så skal man kigge på at lave en fripladsordning, der tilgodeser den gruppe, siger formanden for Danmarks Private Skoler.

- Og vi vil også gerne selv være med til at finansiere det.

Tema i regeringsforhandlinger

Den fungerende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at stille op til interview om den skæve elevfordeling, så længe regeringsforhandlingerne er i gang.

Alligevel slipper hun og Socialdemokratiet nok ikke helt for at forholde sig til spørgsmålet.

Tanken om at give skolerne støtte, efter hvor meget de løfter socialt, er nemlig ikke nogen ny tanke hos SF. Forslaget var, ifølge Jacob Mark (SF), på det forståelsespapir, SF lavede med den forrige socialdemokratiske regering:

- Men så nåede vi ikke at gennemføre det, og det er noget af det, vi vil tage med i de regeringsforhandlinger, der er i gang, siger Jacob Mark.