Danmark anklages for "kreativ bogføring" med klimastøtte
Tidligere topdiplomater mener ikke, Danmark lever op til sine klimaløfter om støtte til verdens fattigste lande.
Samarbejdet ved årets klimakonference i Egypten er gået i stå.
Det siger FN’s generalsekretær Antonio Guterres torsdag:
- Der er tydeligvis et nedbrud i tilliden mellem nord og syd og mellem udviklede økonomier og udviklingsøkonomier, siger han.
Generalsekretæren peger på, at udviklingslandene ikke har fået de penge, som de mener er rimelige fra de industrialiserede lande.
- Jeg opfordrer alle parter til at se det. Og forstå det. Vi kan ikke fortsætte med at nægte klimaretfærdighed for dem, som har bidraget mindst til klimakrisen og rammes hårdest, siger Guterres.
Danmark laver kreativ bogføring. Vi bruger de samme penge flere gange
Thomas Becker, tidligere dansk klima-chefforhandler i FN og i EU
Danmark bør føle sig ramt af den kritik, mener to tidligere topdiplomater, som TV 2 har snakket med.
- Danmark laver kreativ bogføring. Vi bruger de samme penge flere gange. Alt afhængig af hvilken minister vi sender ud til hvad, siger Thomas Becker, der har repræsenteret Danmark ved 14 klimatopmøder.
Tidligere udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft er enig i, at man kan kalde Danmarks praksis for ”kreativ bogføring”:
- Det er ikke de løfter, vi gav oprindeligt, som opfyldes, og det er ikke sådan, at behovene fra dengang er blevet mindre. De er blevet meget større, siger Mogens Lykketoft.
100 milliarder dollar
Ved klimatopmødet i København lovede de vestlige lande at betale 100 milliarder dollars om året til verdens fattige lande fra 2020, som hjælp til at håndtere klimaforandringerne. Det kalder man også klimabistand.
De penge har Danmark ikke leveret. Det er ifølge Mogens Lykketoft og Thomas Becker en væsentlig grund til, at klimaforhandlingerne ikke kommer videre:
- Hvis man skal tale om et enkelt tema, som virkelig forhindrer fremskridt i internationale klimaforhandlinger, så er det, at vi i de rige lande ikke vil betale vores del af regningen, siger Thomas Becker.
I aftalen står der, at pengene skulle være "nye og addtionelle". Men kritikken af Danmark er, at nogle af pengene til den danske klimabistand bliver taget fra den pulje, som regeringen også kalder udviklingsbistand.
Ifølge tal fra organisationen Care har Danmark fra 2015 til 2020 taget 6,2 milliarder kroner fra udviklingsbistand til klimabistand.
Vi har samlet set i de rige lande ikke leveret på de løfter vi gav
Jarl Krausing, international chef for Concito
Op til klimatopmødet har Danmark give løfte om 100 millioner kroner, som ikke bliver taget fra udviklingsbistanden. De skal bruges som kompensation for skader forårsaget af klimaforandringer.
Men det ændrer ikke på, at langt størstedelen af klimabistanden ikke er 'ny og additionel', mener kritikerne:
- Du kan jo godt høre, at det lyder som svindel: "Vi lover at give jer ekstra midler, men efter nogle år finder vi ud af, at vi bare tager de ’ekstra midler’ fra den samme kasse, som I alligevel fik fra", siger Thomas Becker.
Kritikken af Danmarks praksis er før blevet fremført af de danske NGO’er Care, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke. Men det er første gang, at de tidligere diplomater stemmer i.
Det falder sammen med at klimatopmødet i år netop har et større fokus på kompensation til verdens fattigste lande, som i højere grad lider under klimaforandringer de ikke selv har været med til at skabe.
Ingen kommentarer fra S
Det har ikke været muligt for TV 2 at få et svar fra fungerende udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), som er den seneste ansvarlige for Danmarks praksis på området.
Men sidste år udtrykte han sig således, da han blev spurgt til kritikken fra de danske NGO’er:
- Er der en forskel mellem udviklingsbistand og klimabistand? Mellem klimatilpasning og reduktion af fattigdom og ulighed? Nej, det er der ikke. Det er fuldstændig sammenfaldende for mig, så man skal ikke opbygge en modsætning, som jeg slet ikke synes findes, sagde han til Politiken.
Siden Danmark var med til at give løftet om de 100 milliarder dollars i 2009, så har Danmarks sænket sit samlede budget til bistandsmidler. Også når man regner udviklingsbistand og klimabistand sammen.
Dermed er det ifølge Jarl Krausing, som er international chef for tænketanken Concito svært at argumentere for at midlerne er ”nye og additionelle”, selvom definitionen er flydende:
- Vi har samlet set i de rige lande ikke leveret på de løfter vi gav. Og der er i Danmark behov for at udbygge den samlede bistand til udvikling og klima, siger Jarl Krausing, som i en årrække var toprådgiver på klimaområdet for verdensbankens ledelse, herunder på Klimatopmødet i 2009.
Ingen juridisk binding
Mange vestlige lande gør ligesom Danmark. Der er intet i aftalen fra 2009, som juridisk forhindrer Danmark i at tage pengene til klimabistand fra den pulje, der ellers ville være afsat til udviklingsbistand.
Det er ikke defineret i aftaleteksten, hvad ”nye og addtionelle” betyder. Det er op til de enkelte lande at afgøre.
Det fortæller Bo Lidegaard, som var forhandler for Danmark i 2009.
Danmark har taget et skridt tilbage. I plejede at blive fremhævet som det gode eksempel
Alpha Kaloga, chefforhandler for klimabistand fra de afrikanske lande
Han fortæller også, at Danmarks forhandlingsposition dengang var, at klimabistanden skulle gives ud over udviklingsbistanden.
- Hvis spørgsmålet så er, om Danmark moralsk har givet ulandene til løfte. Det vil jeg sige, at det har Danmark lige så meget og lige så lidt, som de andre rige lande, der skrev under, siger Bo Lidegaard.
Ny skole eller klimaresistente veje
Udviklingslandene ser anderledes på det. Chefforhandleren for klimabistand fra de afrikanske lande, mener utvetydigt at Danmark har brudt sit løfte fra 2009:
- Danmark har taget et skridt tilbage. I plejede at blive fremhævet som det gode eksempel, siger Alpha Kaloga, som understreger at klimatilpasning og fattigdomsbekæmpelse er to forskellige problemer for udviklingslandene.
Det er et enormt svigt
Mai Villadsen, politisk ordfører Enhedslisten
Derfor er det ifølge ham også problematisk, hvis pengene til det ene formål går til det andet.
- Er det bedre at give pengene til at gøre veje mere resistente for klimaforandringerne, end det er at bygge en ny skole, som kan hjælpe folk ud af fattigdom? Spørger Alpha Kaloga.
- Tager fra verdens fattigste
Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er skuffet over, at Danmark ikke lever op til sine løfter.
- På den måde tager vi jo fra verdens fattigste for at finansiere en klimabistand, som vi har lovet. Og som vi også har lovet ikke skulle gå fra andre, der havde behov for pengene, siger Mai Villadsen til TV 2.
Hun kalder det for "pinligt", at Danmark ikke lever op til målene for udviklingsbistand. Ifølge hende bør Danmark gå foran og leve op til sit ansvar, for ellers kan vi ikke kalde os "klimaduks".
- Det er fuldstændig forkert at gøre. Det er et enormt svigt. Det er lodret imod, hvad vi aftalte. Der er stadig enormt behov for udviklingsbistand. Derfor skal vi ikke udhule udviklingsbistanden, siger Mai Villadsen til TV 2.
Også Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard, mener, at de lande, der har forurenet mest bør påtage sig et langt større ansvar. Det skriver han i et skriftligt svar til TV 2:
- Danmark og verdens rigeste lande har et historisk ansvar for de udfordringer, vi alle står med, men som rammer verdens fattigste særligt hårdt. I Radikale Venstre mener vi, at den danske klimabistand skal hæves til et permanent højere niveau. Samtidig må klimastøtten ikke gives på bekostning af humanitær hjælp og udviklingsbistanden, som sideløbende bør hæves markant til mindst 1. pct. af BNI.