USA sender klart signal til Danmark og NATO, siger militæranalytiker
Peter Viggo Jakobsen mener, at Danmark og andre NATO-lande bør investere flere penge i forsvar.
USA vil de kommende dage sende 3000 soldater til østeuropæiske NATO-lande, der grænser op til Ukraine.
Det sker som følge af Ruslands militære oprustning nær den ukrainske grænse med omkring 100.000 mand.
De få amerikanske soldater gør ingen forskel
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet
Den amerikanske beslutning skal ses i lyset af den højspændte situation i Ukraine og vise støtte til de allierede lande i NATO.
USA sender 2000 soldater til Polen og Tyskland. 1000 soldater, der allerede befinder sig i Tyskland, vil blive rykket til Rumænien.
En symbolsk håndsrækning
Men den amerikanske udmelding sender samtidig et klart signal om, at der er grænser for, hvor meget USA vil involvere sig i konflikten mellem Rusland og Ukraine.
Det mener Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og militæranalytiker.
- Det siger også noget om, at NATO-landene - selvom de nu får en symbolsk håndsrækning - måske skal til at overveje at begynde at investere mere i deres forsvar, siger han til TV 2.
På den måde vil de pågældende lande bedre kunne tage hånd om situationen, hvis russerne skulle finde på at true dem direkte, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.
Blå blok vil fremrykke forhandlinger
En øget investering i Danmarks forsvar passer ind i Venstres planer.
Ifølge partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, er den sikkerhedspolitiske situation på baggrund af konflikten mellem Ukraine og Rusland nu så anspændt, at det er nødvendigt at fremrykke forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.
- Det er rettidig omhu. Vi ser en temmelig aggressiv adfærd fra Rusland. Derfor er vi også nødt til at tage vores egen sikkerhed alvorligt, sagde Jakob Ellemann-Jensen til TV 2 onsdag.
Disse forhandlinger er først berammet til tidligst at begynde i slutningen af 2022, men så længe kan en samlet blå blok ikke vente, lyder det.
Både de konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Nye Borgerlige vil have forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at tage hul på forhandlingerne før tid.
Lyn-analyse
Det er mest sandsynligt udfald er, at partierne sætter sig sammen og bliver enige om at afsætte et milliardbeløb af en vis størrelse på forsvarsbudgettet nu og her.
Dermed vil de egentlige forhandlinger om et nyt forsvarsforlig kunne udskydes og først foregå på et senere tidspunkt.
Regeringen vil undgå hastværk og ønsker at lave en langsigtet forsvarsaftale, der skal gælde over en længere årrække.
Men regeringen afviser, at det vil komme til at ske.
For hvis der skal forhandles et forsvarsforlig nu, vil det ifølge forsvarsministeren betyde, at forsvarets ledelse, som lige nu holder øje med den russiske opbygning, i stedet skal bruge tid på politiske drøftelser.
- Det er ikke nu, man skal gøre det, sagde Trine Bramsen onsdag aften i programmet 'Lippert' på TV 2 NEWS.
Et vigtigt signal
Ifølge Peter Viggo Jakobsen har Rusland med oprustningen af omkring 100.000 mand langs grænsen til Ukraine demonstreret, at landet meget hurtigt kan flytte et stort antal soldater til en konfliktzone.
Og det er sket langt hurtigere, end USA og de NATO-allierede kan mobilisere et lignende antal soldater på eget territorie langs grænsen til Rusland.
Militæranalytikeren mener ikke, at de 3000 amerikanske soldater, der bliver sendt til Europa, kommer til at betyde en reel forskel i konflikten.
Samtidig kommer USA ifølge Peter Viggo Jakobsen med et vigtigt signal, når de amerikanske soldater ikke bliver sendt ind i Ukraine, men i stedet til lande som Polen og Rumænien, der grænser op til det uroplagede land.
- Der bliver helt eksplicit sagt fra amerikansk side: "Bare rolig Rusland, vi sender ikke soldater ind i Ukraine. Dem har vi ikke tænkt os at dø for", siger han.
Lektoren ved Forsvarsakademiet mener også, at udmeldingen giver Ukraine et praj om, at de ikke vil få direkte militær hjælp af USA i deres eget land.
- Det er ikke beroligende for Ukraine, siger Peter Viggo Jakobsen.