Lippert

Trine Bramsen i 'Lippert': Putins fremfærd er forrykt

af

Rusland har sendt et brev til en række NATO-lande, herunder Danmark, som de anklager for aftalebrud.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har gentagne gange krævet, at Ukraine og en række andre lande uden for NATO, herunder Sverige og Finland, bliver holdt ude af den nordatlantiske forsvarsalliance.

Men det krav er "forrykt", og Rusland bør blande sig helt uden om andre landes indre anliggender og sikkerhedsspørgsmål.

Vi har en klar rød streg, der går dér, hvor Putin vil ind og bestemme, hvordan vores demokratier skal fungere

Trine Bramsen, forsvarsminister (S)

Sådan siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i programmet 'Lippert' på TV 2 NEWS:

- Jeg mener, det er forrykt, det Putin har gang i, hvor han dikterer, hvad europæiske demokratier må og ikke må. Det er ikke i orden at sige til Ukraine, hvem de må samarbejde med. Jeg synes ikke, det er i orden at sige det til Finland eller Sverige, og det er ikke i orden, når han siger, at der ikke må være NATO-soldater i de baltiske lande.

Har Putin krav på respekt?

- Respekt er jo mange forskellige ting. Jeg har ikke respekt for det, Putin gør, men vi har en interesse i ikke at optrappe en konflikt, og at det ikke ender i en militær konflikt. Det betyder, at de diplomatiske spor skal følges, og at man lytter til hinanden. Men vi har en klar rød streg, der går dér, hvor Putin vil ind og bestemme, hvordan vores demokratier skal fungere, siger Trine Bramsen.

Bramsen: Danmark er ikke en militær trussel

Onsdag kom det frem, at Rusland har sendt et brev til en række NATO-medlemslande - herunder Danmark - hvor de anklager de vestlige lande for at bryde deres forpligtelser i en aftale fra 1999.

Den tilsiger, at landene "ikke må styrke deres egen sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed".

Det er ellers netop, hvad russerne mener er tilfældet, når Vesten sender tropper til NATO-landene, der grænser op til Ruslands vestlige grænse. For Danmarks vedkommende har man siden 2018 bidraget til NATO's tilstedeværelse i Baltikum og Polen, og fra marts 2022 og 12 måneder frem vil Danmark sende op mod 200 soldater til Estland.

Hvem er Trine Bramsen?

Alder: 40 år, født 26. marts 1981.

Fødested: Svendborg, opvokset på Thurø.

Familie: Hun fødte i 2018 en datter og danner par med Niels Fuglsang, som sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hendes forældre er begge skolelærere og bor på Thurø. 

Uddannelse:

  • Cand.scient.soc. fra Roskilde Universitetscenter i 2007.
  • HF, VUC Fyn, 2000-2001.
  • Svendborg Gymnasium 1997-2000.

Politisk karriere:

  • Medlem af Folketinget siden 2011. Har siden 2013 været retsordfører for Socialdemokratiet og forsvarsminister siden 2019. 

Erhverv:

  • Seniorkonsulent i Deloitte Business Consulting 2007-2011.
  • Forskningsassistent ved Københavns Universitet 2006-2007.
  • Arbejdsmarkedspolitisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 2005-2007.
  • Del af Frit Forum 2004-2007.
  • Ansat i Føtex i Svendborg 1995-2004.

Kilder: Folketinget og Socialdemokratiet.

I 'Lippert' bliver Trine Bramsen direkte spurgt til, om den danske adfærd i yderste konsekvens kan få russerne til at gengælde sig på Danmark.

- På den ene eller anden måde bliver vi en del af den militære trussel mod Rusland?

- Jeg oplever ikke, at vi er en militær trussel mod Rusland. Men det her er også et spørgsmål om værdier, hvor vi skal spørge os selv, om vi skal lade Ukraine sejle sin egen sø eller stå op for vores værdier.

Hvad er det for en pris, vi kan risikere at betale?

- Skal man lave det regnestykke, skulle vi tænke på, hvad der kunne ske i værste fald og sætte det foran kampen for demokratierne.

- Det er vel rettidig omhu?

- Så kan Rusland tage Ukraine uden, at vi viser hvis side, vi står på. Det handler om at markere, at når man har valgt at være et demokratisk styre, ja, så står man op for det. Vi har ikke noget, der peger på eller er i nærheden af at pege på, at Rusland kunne finde på at angribe et NATO-land, siger Trine Bramsen.

Tyskland vil ikke sende våben til Ukraine, da de anser det som en optrapning over for Rusland?

- Den danske regering har ikke nogen principiel modstand mod at sende våben til Ukraine, men ethvert lands politikere må svare for sig.

Se hele interviewet med Trine Bramsen, hvor hun også afviser at fremrykke forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, som Venstres Jakob Ellemann-Jensen ellers har ønsket her:

Ruslands krav til NATO

  1. Rusland og NATO skal have en relation ud fra principper om samarbejde samt lige og udelelig sikkerhed. De skal ikke styrke egen sikkerhed på den anden parts bekostning. Alle internationale tvister skal løses fredeligt, og parterne skal afstå fra magtanvendelse. De skal ikke skabe situationer, som kan udgøre eller anses som en sikkerhedstrussel for den anden part.

  2. Parterne skal løbende udveksle vurderinger af aktuelle trusler og sikkerhedsudfordringer og informere hinanden om militærøvelser og -manøvrer. Der skal etableres telefonhotlines til nødsituationer, og i tilfælde af stridigheder skal parterne benytte bilaterale eller multilaterale konsultationer.

  3. Parterne genbekræfter, at de ikke anser hinanden som modstandere. De skal fastholde dialog og handlinger, der har til formål at forhindre hændelser på åbent hav (primært i Østersø- og Sortehavs-regionerne).

  4. Rusland og alle lande, der var medlem af NATO før 27. maj 1997, må ikke indsætte militære styrker og våben i nogen andre lande i Europa, udover styrker udsendt inden den dato. I ekstraordinære tilfælde kan det ske med godkendelse fra alle parter.

  5. Parterne må ikke indsætte mellem- og kortdistancemissiler på jorden i områder, der giver dem mulighed for at nå den anden parts territorium.

  6. Alle medlemslande i NATO forpligter sig selv til at afstå fra enhver yderligere udvidelse af NATO, herunder optagelse af Ukraine eller andre stater.

  7. NATO-lande må ikke gennemføre nogen militæraktiviteter i Ukraine eller i andre lande i Østeuropa, det sydlige Kaukasus eller Centralasien. For at undgå hændelser må Rusland og NATO-landene ikke gennemføre militærøvelser og -aktiviteter over brigadeniveau i en aftalt zone på grænserne mellem Rusland, lande i militæralliance med Rusland samt NATO-lande.

  8. Denne aftale må ikke påvirke og må ikke tolkes som havende indvirkning på, at FN's Sikkerhedsråd har det primære ansvar for at opretholde international fred og sikkerhed, eller på rettighederne og forpligtelserne i De Forenede Nationers Pagt.

  9. Aftalen skal træde i kraft fra den dato, der er indgivet et ratificeret samtykke til at efterleve den. Alle parter i denne aftale kan træde ud af den ved at give passende meddelelse til depositaren, hvorved den ophører for parten 30 dage senere.