Der er en "voksende trussel mod europæisk sikkerhed og stabilitet" som følge af Ruslands oprustning nær grænsen til Ukraine.

Derfor sender USA nu 3.000 soldater til flere europæiske lande.

Sådan lyder meldingen fra John Kirkby, der er talsmand for det amerikanske forsvarsministerium.

Han fortæller, at 2.000 amerikanske soldater rykkes fra USA til Polen og Tyskland, mens 1.000 amerikanske soldater, der i øjeblikket er udstationeret i Tyskland, flyttes til Rumænien, hvor der allerede er 900 amerikanske soldater.

Både Polen og Rumænien grænser op til Ukraine og er medlemmer af forsvaralliancen Nato, men det er Ukraine ikke. Kirkby slår således fast, at de amerikanske tropper ikke skal til Ukraine, som man frygter, snart kan blive invaderet af Rusland.

Udstationeringen sker i stedet for at forstærke den amerikanske tilstedeværelse ved Natos østlige flanke og for at signalere, at USA står klar til at forsvare sine Nato-allierede, lyder det fra Kirkby. Han slår dog fast, at der ikke er tale om permanente udstationeringer.

- De reagerer på aktuelle forhold. Vi kommer til at justere vores position i takt med, at forholdene udvikler sig.

Lillian Kretz, DR's USA-korrespondent, påpeger, at udmeldingen fra Pentagon kommer som et modsvar til, at Rusland inden for det seneste døgn har opstillet yderligere tropper og materiel ved grænsen til Ukraine.

- Biden sender en klar advarsel til præsident Putin ved at sende 2.000 amerikanske tropper afsted, vurderer korrespondenten, som peger på, at der i øjeblikket er et skakspil i gang mellem Washington D.C. og Moskva.

Naivt at tro, at man kan skræmme Putin

Eftermiddagens udmelding fra Pentagon vil formentlig blive opfattet som en provokation fra Vestens side, fortæller Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent.

- Nyheden om, at amerikanerne sender flere tropper, er selvfølgelig på de russiske nyhedssider og vil næppe blive optaget på en anden måde, end at amerikanerne har lyst til optrappe konflikten, fortæller korrespondenten, der ikke forventer, at nyheden giver anledning til dybe panderynker i Kreml.

- Jeg tror, det vil være naivt, hvis man tror, at et par tusinde soldater skræmmer Putin. Men det er da et utvetydigt signal om, at USA følger op med handling, hvor ordene er talt, siger hun.

- For Putin er der jo et valg, der snart skal træffes – om man vil bruge muligheden, når øvelsen i Belarus er slut, til at begynde at trække tropper hjem på plads, og forsøge en afdæmpet nedskalering af konfliktniveauet – eller om man hellere vil fortsætte spillet med mobilisering.

Ifølge John Kirkby har man givet Rusland en mulighed for at deeskalere situationen, men man står stadig klar til at forsvare sine Nato-alierede:

Rusland og Vesten står i øjeblikket stejlt over for hinanden på grund af frygt for en russisk invasion, efter landet har opstillet omkring 100.000 soldater nær Ukraines grænse.

Rusland afviser invasionsplanerne og beskylder i stedet Vesten - og i særdeleshed Nato - for aggressiv adfærd. I den forbindelse sendte Rusland i midten af december en liste til USA og Nato med 17 krav, som man vil have opfyldt, hvis en deeskalering skal finde sted.

Herunder at Nato trækker tropper og våben tilbage fra Østeuropa, samt at blandt andet Ukraine aldrig må blive optaget i Nato.

I sidste uge afleverede USA og Nato deres skriftlige svar til Rusland, og de skabte ikke just glæde i Moskva.

Så sent som i aftes beskyldte præsident Putin Vesten for at ignorere Ruslands sikkerhedsinteresser og for at forsøge at lokke Rusland i krig.

- Det står allerede ganske klart nu - de helt grundlæggende russiske bekymringer blev ignoreret, lød det i går fra Putin.