Mystiske droner med militært udseende, der på samme tid kredser over flere af samfundets nøglepunkter.

Eller automatiske kamp-droner, der selv finder og angriber panserkøretøjer oppefra, hvor de er mest sårbare.

Hvis det sker, så risikerer både politiet og Forsvaret at stå magtesløse tilbage. Uden muligheder for hverken at se dronerne eller stoppe dem i tide.

Sådan lyder advarslen, efter ukendte droner for knap to uger siden fløj uhindret over flere svenske atomkraftværker og dermed afslørede et blødt punkt i sikkerheden.

- Det er en ny form for trussel, som man ikke nødvendigvis har det store tekniske beredskab til at håndtere og få identificeret, siger Andreas Graae, adjunkt og drone-forsker ved Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet.

- Derfor er det en episode, som i den grad bør få alarmklokkerne til at ringe herhjemme. Så vi får talt om, hvordan samfundet kan forberede sig på truslen fra luften.

Kunne ikke stoppe dronerne

Dronerne, der blev set i Sverige, kredsede ved eller nær atomkraftværkerne Forsmark, Oskarshamn og Ringhals.

Sagen er under efterforskning af det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, der betragter overflyvningerne som forbrydelser mod den nationale sikkerhed.

Det lykkedes ikke svenske myndigheder at stoppe dronerne eller afsløre, hvor de kom fra, selvom både helikopter og skib blev sat ind i jagten.

Det er netop problemet, forklarer drone-forsker Andreas Graae fra Forsvarsakademiet, der advarer om, at det samme kunne ske i Danmark.

- Det er bekymrende, fordi vi i mange år har talt om, hvornår vi ser en drone-terroraktion udspille sig. Vi ved endnu ikke, hvad der ligger bag de svenske episoder. Men det er i hvert fald et signal om, at vi skal til at fokusere mere på denne trussel.

Han forklarer, at der er grund til at være bekymret, fordi de svenske overflyvninger fandt sted i såkaldte ‘no fly-zoner’. Det vil sige områder, hvor hobbydroner fra fabrikken er indstillet til slet ikke at kunne flyve. De samme zoner findes herhjemme og omfatter blandt andet lufthavne, fængsler eller militære områder. Den blokering har personerne bag dronerne i Sverige været i stand til at omgå.

Samtidig skete det angiveligt flere steder på én gang, hvilket ifølge ham udelukker, at det blot var ‘drengestreger’.

De fysiske beskrivelser af dronerne i svenske medier tyder på, at der kunne være tale om militære fartøjer af samme størrelse eller familie, som det danske forsvar bruger, forklarer Andreas Graae.

Han vil dog ikke spekulere i, hvem der kan stå bag.

- Det kan sagtens være, at nogen vil sprede frygt eller rædsel i det svenske samfund. Få utrygheden til at vokse ved at signalere, at samfundet ikke har helt styr på, hvad der flyver over atomkraftværkerne, siger Andreas Graae.

Ifølge det svenske medie Aftonbladet beskriver vidner en af dronerne i Sverige som en stor militærdrone med en vingebredde på mindst to meter. Derfor kan der måske være tale om professionelle luftfartøjer af samme størrelse, som det danske forsvar også bruger - en såkaldt Puma-drone - som du kan se på tegningen her:

Dansk teknologi kan hjælpe

Almindelige radarer - som dem, der overvåger Danmarks luftrum - er stort set blinde over for droner, der både er små og lavet af plastik.

Det fortæller den danske radarproducent Weibel i Allerød. Flere drone-eksperter bekræfter oplysningen.

Netop Weibel har opfundet en ny radar, der kan give luftrums-overvågningen synet tilbage og afsløre dronerne. Den franske forsvarskoncern Thales har netop købt 12 eksemplarer for et trecifret millionbeløb.

Det er en opfindelse, som desuden har fået en lang række Nato-lande til at ‘tabe både næse og mund’.

Det siger Lars Krogh Vammen, der er business director hos Weibel og tidligere officer i Forsvaret.

- Droner på størrelse med en knytnæve ser radaren på en kilometers afstand. Almindelige hobbydroner opdager radaren mellem syv og ni kilometer væk. Den kan endda bestemme, hvilken type, der er tale om, og holde styr på dem, hvis der er tale om en sværm af droner, siger han.

Det betyder, forklarer han, at myndigheder og militær får synet tilbage og dermed kan bekæmpe dronerne.

Hvad enten man vælger at skyde dem ned med våben, stoppe dem med radio- eller laserstråler eller andre metoder.

Droneforsker Andreas Graae fra Forsvarsakademiet er enig.

- Hvis de får held med at få udbredt den, så er det en løsning, man i den grad vil se på med interesse. For at få opbygget det droneforsvar, der er bydende nødvendigt.

Weibels radar kan afsløre små droner, der er usynlige for almindelige radarer, på op til syv kilometers afstand. Filmen er en optagelse af et forsøg, hvor radaren opdager en drone (de røde prikker), der flyver rundt uden for Odense. De grønne prikker er blandt andet fugle.

Hvis Weibels radar stod i Sverige, havde situationen set anderledes ud, mener Lars Krogh Vammen:

- Vi havde opdaget dronerne, sporet dem og set, hvor de fløj hen og landede eller forsvandt.

Ikke godt nok rustet

Det er Rigspolitiet, der i første omgang er ansvarlig for at gribe ind, hvis der flyver fremmede droner over Danmark.

Her ønsker man ikke at afsløre, hvilke ‘operative muligheder’ eller redskaber, man har til dronebekæmpelse, skriver politiinspektør Bo Samson fra Rigspolitiet.

DR Nyheder har talt med flere droneeksperter og fagfolk. De mener ikke, at Rigspolitiet råder over særlige våben, der kan stoppe eller neutralisere droner.

Dan Hermansen, der er direktør i det danske antidronefirma MyDefence, mener, at vi generelt ikke er særlig godt rustet til det scenarie, vi har set i Sverige.

- Det er primært på grund af, at der ikke findes tilstrækkeligt udstyr rundt omkring, der kan holde øje med dronerne, siger Dan Hermansen.

Andreas Graae fra Forsvarsakademiet fortæller, at danske myndigheder formentlig kun råder over de samme redskaber som Sverige, der blandt andet sendte helikoptere i luften.

Lars Krogh Vammen fra Weibel deler analysen. Firmaet har solgt droneradaren til Norge, men ikke Danmark.

- Efter min viden har man ikke meget at gøre med. Der er et vakuum her. Det er politiets ansvar, men den menige betjent har ikke noget våben, der kan stoppe droner, siger han.

Kan sende F-16 i luften

Forsvaret er i færd med at undersøge, hvilke våben man råder over på nuværende tidspunkt, som kan bruges mod fremmede droner i dansk luftrum, men er endnu ikke vendt tilbage.

I tilfælde af krænkelser af dansk luftrum er det afvisningsberedskabets F-16-kampfly, der bliver sat ind. Men de egner sig næppe til at bekæmpe droner over storbyer, siger flere eksperter fra Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi.

Forsvaret er i færd med at se på et system, der skal kunne forsvare en af Hærens enheder mod fly og droner. Det er endnu ikke bestilt. Derfor er det forventningen, at det tidligst er på plads i 2024.