Morgensamling: Regeringen nedsætter kommission, der skal hjælpe minoritetskvinder til frihed

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Morgensamling: Regeringen nedsætter kommission, der skal hjælpe minoritetskvinder til frihed
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Kære læser

Velkommen til ugens sidste Morgensamling. I dette nyhedsbrev skriver vi alle hverdage om verden rundt om os. Men denne gang vender vi blikket indad. For på Kristeligt Dagblad er der store forandringer på vej.

I går meddelte Erik Bjerager, 63 år, at han efter eget ønske fratræder sin stilling som ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad efter  28 år. Det sker pr. 31. maj 2022, men heldigvis forsvinder Erik Bjerager ikke helt fra avisen, da han fortsat vil være tilknyttet Kristeligt Dagblad som skribent og rådgiver.

Det bliver et stort hul i avisen, som skal udfyldes fra den 1. juni, og det bliver hele tre personer, der skal gøre det. Læs her hvem den nye ledelsestrio er, og bliv klogere på Erik Bjeragers beslutning her.

En organisation med få medlemmer og kæmpe indflydelse

Morgensamling vender blikket ud i samfundet, hvor der findes en organisation med stor indflydelse. Drømmer man om at blive en god lobbyist, bør man kigge mod Sex & Samfund for inspiration, lyder det i dagens avis. På trods af dens beskedne medlemsantal og yderligtgående syn på køn som en social konstruktion og formidling af omstridte påstande om omskæring er det lykkedes interesseorganisationen at få en særdeles prominent position i undervisningssektoren, hos myndigheder, politikere og medier. Det skriver Kristeligt Dagblad, som i de kommende tid vil sætte fokus på Sex & Samfunds arbejde og indflydelse.

”Sex & Samfund er anderledes på den måde, at den har fået en ekspertstatus i den brede offentlighed. Det tyder på, at man ikke opfatter den som en organisation med særinteresser, men som en, der leverer ekspertviden i skolesammenhæng og til politikere og medier,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

I dag forhandles der om energipris-støtte 

Det er svært ikke at tænde for lyset og for komfuret - især på denne tid af året. Og derfor er det uundgåeligt at blive ramt af de høje energipriser for tiden. Det går ud over mange danskere, og derfor får organisationen Mødrehjælpen ifølge Ritzau mange henvendelser fra familier, som er presset af høje energiregninger. I dag forhandler Folketingets partier om støtte til ramte danskere, som Mødrehjælpen blandt andet er i kontakt med:

”Vi taler desværre med mange familier - både i efteråret, i julemåneden og ind i januar - som er hårdt presset på økonomien. De bliver væltet omkuld, når elregningen kommer ind ad døren,” fortæller direktør Ninna Thomsen.

Regeringen vil give en skattefri check gradueret efter indkomst til nogle af de familier, som er hårdest ramt af de høje varmepriser. De øvrige partier har andre ønsker, når de går ind i forhandlingslokalet i dag. Venstre og Konservative vil hellere hjælpe alle, der i øjeblikket får højere varmeregninger.

Kommission skal hjælpe minoritetskvinder til frihed

Det er ikke et nyt fænomen i Danmark, men stadig for mange en gåde, at det finder parallelsamfund i et land med frihed og ligestilling som centrale værdier. Social kontrol og æresbegreber findes dog i minoritetsmiljøer i Danmark, og nu vil regeringen blive klogere på dette område. En ny kommission skal komme med anbefalinger til, hvordan kvinder fra minoritetsmiljøer bedre kan støttes. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Kommissionen skal ifølge regeringens oplæg udfordre æreskulturen og se på, hvordan indsatsen mod æresrelateret social kontrol kan styrkes. Kommissionen skal herefter komme med anbefalinger til, hvordan kvinder med minoritets-baggrund kan nyde samme frihed som andre danske kvinder. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er det afgørende, at samfundet bakker op om kvinders ret til at leve frit. Kommissionen forventes at afslutte sit arbejde i starten af 2023.

Danskerne vender traditionelle medier ryggen

Morgensamling er et digitalt nyhedsbrev, som du sikkert sidder og læser på telefonen eller computeren. Det er ikke usædvanligt længere, og faktisk har danskernes medieforbrug nået et vendepunkt. 2022 bliver formentlig året, hvor størstedelen af danskernes medieforbrug foregår online og altså ikke med en papiravis mellem hænderne. Det viser DR's årlige rapport om medieudviklingen i Danmark ifølge Ritzau.

Her fremgår det, at forbruget af flow-tv, flow-radio og trykte medier udgør 51 procent af det samlede medieforbrug i Danmark. Resten af forbruget foregår online. Hvis den udvikling fortsætter, kan 2021 blive sidste år, hvor traditionelle medier udgør hovedparten af danskernes medieforbrug.

Frankrig vil levere Klimt og Chagall tilbage

I det besatte Frankrig under Anden Verdenskrig blev der plyndret kunst fra jøders hjem. Her over 80 år senere er mange værker stadig ikke vendt tilbage til de retmæssige ejere. Nu har den franske nationalforsamling, det ene kammer i parlamentet, stemt for at returnere en række kunstværker, som blevet plyndret af nazisterne, fra landets offentlige samlinger. Det skriver Le Monde.  

Der er tale om i alt 15 malerier, skulpturer og tegninger af blandt andre Gustav Klimt og Marc Chagall, som har været udstillet på Louvre og Musée d'Orsay. Beslutningen er en del af en større fransk indsats for at identificere værker, der blev plyndret fra jødiske familier under Anden Verdenskrig. Omkring 100.000 kunstværker blev beslaglagt i Frankrig under krigen. 

"Det er et historisk lovforslag," sagde Frankrigs kulturminister, Roselyne Bachelot, inden vedtagelsen af afstemningen i denne uge. 

325 år gammelt forsikringsselskab deler gamle historier

Ugens sidste historie i Morgensamling handler også om nogle gamle sager. For når man har været i forsikringsbranchen i 325 år, er der i tidens løb kommet krav fra kunder, der stikker lidt ud over det normale. Det fortæller det britiske forsikringsselskab Aviva i forbindelse med sit jubilæum ifølge The Guardian.

I 1878 betalte selskabet eksempelvis erstatning til en tjener, som havde fået en øjenskade, da han åbnede en flaske champagne. I 1961 fik en tandlæge erstatning, fordi han var blevet smidt igennem et vindue af en patient, der reagerede meget voldsomt og spontant, da denne vågnede af en bedøvelse. I 1984 måtte Aviva betale erstatning til en fiskehandler, der ikke kunne komme frem til sin bil, der stod parkeret ved Libyens ambassade i London, der var afspærret under en gidselkrise.

”Det viser, at det er god forretningsskik at planlægge efter det uventede,” siger Nick Major, der er kommerciel direktør i Aviva.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.