Amerikanerne, briterne og flere EU-lande vil alle sende våben til Ukraine i lyset af den stadig stigende trussel om en russisk invasion af landet.

Ukrainerne har også bedt Tyskland om våbenhjælp, men det afviser regeringen i Berlin med henvisning til, at tyskerne på grund af deres "historiske ansvar" ikke leverer våben til konfliktområder.

Til gengæld er den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, kommet med det, hun selv betegner som et klart signal til Ukraine om, at "vi står på jeres side": Et tilbud om 5.000 militærhjelme.

Men Vladimir Putin ryster næppe i bukserne over 5.000 tyske Bundeswehr-hjelme. Det forslår som en skrædder i helvedet over for de mere end 100.000 russiske soldater, som den russiske præsident har udstationeret langs grænsen til Ukraine, lyder kritikken.

Det er "rent symbolsk" og en "ringe trøst", udtaler den ukrainske ambassadør i Berlin ifølge avisen Die Zeit. Vitali Klitschko, der er borgmesteren i den ukrainske hovedstad, Kiev, skruer op for retorikken i et harmdirrende interview med den tyske avis Bild:

- Den tyske regerings opførsel efterlader mig bare målløs, siger han og fortsætter:

Christine Lambrecht forsvarer sig med, at Tyskland hjælper Ukraine på andre måder end med våben. Alene gennem udviklingssamarbejdet bliver der ydet tysk bistand på 1,8 milliarder euro, påpeger hun ifølge avisen Die Zeit.

Det var efter de gentagne tyske afvisninger af våbenhjælp, at Ukraine i sidste uge skrev til det tyske forsvarsministerium for i stedet at bede om udstyrsassistance i form af eksempelvis hjelme. Ifølge Bilds oplysninger skulle det ukrainske behov lyde på cirka 100.000 hjelme.

Tilbuddet om de 5.000 tyske hjelme bliver ikke alene set som en dårlig joke, men som et symbol på tyskernes tøven i konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Og det er blot den seneste af en række sager, der udstiller Berlins ambivalente forhold til Moskva, og vækker tvivl og frustration blandt Tysklands allierede.

(Nu fyret) tysk flådechef: Putin fortjener sandsynligvis respekt

Ukrainerne er ikke ene om at være skuffede over tyskernes kurs i konflikten med russerne. Den seneste uge har en række sager skabt tvivl om, hvor Berlin egentlig står.

Fredag kunne Wall Street Journal berette om "spændinger i den vestlige alliance", da Tyskland blokerede Nato-allierede Estland fra at yde militærstøtte til Ukraine.

Årsagen var, at våbene er fremstillet på tyske våbenfabrikker - og dermed er omfattet af Tysklands "historiske ansvar" for ikke at bidrage med våben til endnu en krig.

Blokaden udløste endnu et vredesudbrud fra føromtalte vrede Kiev-borgmester, der kaldte det for "forræderi mod venner".

Dagen efter var der igen kurrer på tråden mellem Berlin og Kiev, da en video viste, at chefen for den tyske flåde, Kay-Achim Schönbach, udtalte om Vladimir Putin, at han i virkeligheden bare gerne vil have respekt:

- Herregud, at give nogen respekt har lave omkostninger - eller formentlig ingen omkostninger. Det er let at give ham den respekt, han beder om, og sandsynligvis også fortjener, sagde han ifølge nyhedsbureauet dpa.

I videoklippet erkendte flådechefen, at de vestlige lande må forsøge at håndtere russernes ageren ved den ukrainske grænse, men han tilføjede noget, som ukrainerne havde meget svært ved at sluge:

- Krim-halvøen er væk, den kommer aldrig tilbage. Det er et faktum.

Den tyske ambassadør i Kiev blev indkaldt til en alvorlig samtale, og inden dagen var omme, var Kay-Achim Schönbach ikke længere chef for den tyske flåde.

Berlins ambivalente forhold til Moskva

Den nu fyrede flådechefs udtalelser er et godt eksempel på det, tyskerne kalder en "Putin-Versteher" - altså en person, der udviser forståelse for Putins position.

Selvom Tyskland de seneste år både har udvist russiske diplomater, indført sanktioner mod visse russiske sektorer og kritiseret den russiske annektering af Krim-halvøen, taler man stadig om en vis portion "Rusland-venlighed" i både befolkningen og regeringen.

Det ambivalente forhold udspringer af en lang kompliceret historie mellem de to lande. Under Anden Verdenskrig døde millioner af tyskere og russere ved Østfronten, og det var den sovjetiske hær, der i dag for 77 år siden befriede koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Det glemmer tyskerne ikke.

Efterfølgende havde det kommunistiske Østtyskland tætte forbindelser til Moskva, og selv efter genforeningen med Vesttyskland er der fortsat mange bånd til russerne. Målinger viser, at en hel del tyskere stadig har en vis sympati for - og ønsker tættere bånd til - Rusland.

Og nogle af de bånd snærer i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Især ét bånd, nemlig gasledningen Nord Stream 2, der i månedsvis har ligget klar på bunden af Østersøen til at fordoble den russiske eksport af naturgas til Tyskland.

Den mangler bare de officielle godkendelser for at kunne tages i brug. Men kan Tyskland åbne for gashanen, hvis Rusland invaderer Ukraine?

Selvfølgelig ikke, mener en række andre vestlige lande med USA i spidsen. Gasledningen vil øge Ruslands magt over Europa, som allerede er stærkt afhængig af russisk naturgas, lyder argumentet.

Men i første omgang afviste Tysklands kansler, Olaf Scholz, blankt at blande gasledningen ind i konflikten. Nord Stream 2 er et "privat projekt", slog han i december fast som nyudnævnt kansler. I sidste uge var han dog ikke længere kategorisk afvisende, da han blev spurgt om gasledningen som mulig sanktionstrussel mod Moskva:

- Det er klart, at der vil være en høj pris at betale, og alt vil blive diskuteret, hvis der kommer en militær intervention i Ukraine, sagde han ifølge Reuters.