Forstå konflikten om Ukraine: Planlægger Rusland en invasion?

NATO har siden 1990’erne optaget 14 nye medlemslande i Øst- og Sydøsteuropa, heriblandt flere tidligere sovjetstater og fire af Ruslands nabolande. Det har været årsag til vrede og bekymring fra russisk side. Der anser det som et brud på en fælles aftale. 

Rusland beskylder NATO for at øge spændingerne i regionen med sin tilstedeværelse, og russerne vil på ingen måde acceptere, at Ukraine også bliver en del af forsvarsalliancen.

Det handler til dels om at holde NATO væk fra Ruslands vestlige grænse. Men Ukraine har også en særlig plads i russisk historie – og i et essay på den russiske regerings hjemmeside beskrev Vladimir Putin sidste år russere og ukrainere som ét folk og kaldte nutidens afstand mellem landene for “en tragedie”.

Skulle Ukraine slutte sig til den vestlige forsvarsalliance, vil det trække Ukraine endnu længere væk og ifølge en Rusland-ekspert “i praksis blive set som krigshandling mod det russiske folk”.

Rusland fremsatte i december 2021 et aftaleudkast til henholdsvis NATO og USA med en række krav til sikkerhedsgarantier, som russerne ønsker opfyldt. 

Blandt de centrale punkter er, at NATO skal opgive al militæraktivitet i Østeuropa, samt at Ukraine og Georgien aldrig må optages i forsvarsalliancen.

Få overblikket over alle kravene her.

Både NATO og USA har klart afvist de centrale russiske krav om at foretage en total militær tilbagetrækning i Østeuropa og at udstede garantier mod, hvem der kan optages i forsvarsalliancen.

Det strider imod principperne om de enkelte landes egenbestemmelse, hvis den slags beslutninger kan dikteres af stormagter som Rusland, lyder begrundelsen.

26. januar afleverede både USA og NATO et skriftligt svar til Rusland, hvor de redegjorde for deres synspunkt og kom med en række modkrav.

Selvom Rusland siden april 2020 har rykket omkring 100.000 soldater, kampvogne og andet militært udstyr tæt på grænsen til Ukraine, benægter russerne, at de har planer om en invasion.

Men ifølge USA er der udarbejdet konkrete planer for en invasion med op mod 175.000 russiske tropper samt en såkaldt “false flag”-operation, der skal retfærdiggøre et russisk angreb.

Præsident Joe Biden har udtalt, at han tror, at Putin vil gøre alvor af planerne og rykke ind over grænsen.

Da Vladimir Putin første gang blev russisk præsident i 2000, luftede han selv tanken om at lade Rusland blive en del af NATO, men i dag virker det fuldstændig udelukket.

Det er der særligt fem forklaringer på: Et medlemskab vil reelt slukke Ruslands globale ambitioner som stormagt, og Rusland står i dag i spidsen for sin egen forsvarsalliance, CSTO. 

Rusland vil også have svært ved at indordne sig kravene til NATO-lande, den mentale arv fra Den Kolde Krig vil være en stor forhindring for begge parter, og så har Vladimir Putin indenrigspolitisk brug for at opretholde et fjendebillede i NATO som en udefrakommende trussel, han skal beskytte landet imod.

Konflikten i Ukraine strækker sig helt tilbage til november 2013, hvor utilfredshed med daværende præsident Viktor Janukovitjs prorussiske linje udløste omfattende protester i Kiev og andre regioner, der ønskede et tættere forhold til Vesten.

I februar 2014 flygtede en afsat Janukovitj ud af landet, men i den østlige del af Ukraine var der opbakning til de tætte bånd til Rusland, og da uroen blussede op, gik russiske tropper ind på Krim-halvøen og annekterede den.

Siden udviklede det sig til deciderede kampe mellem den ukrainske hær og prorussiske oprørere, og de to regioner Donetsk og Luhansk erklærede ved en folkeafstemning uafhængighed fra Ukraine.

Konflikten i det østlige Ukraine har stået på siden 2014, og op mod 14.000 mennesker anslås siden at have mistet livet.

På den ene side står de ukrainske soldater, og på den anden står prorussiske oprørere, som ifølge NATO og Ukraine har fået militær støtte fra Rusland. Konflikten eskalerede i juli 2014 til en international krise, da oprørere skød et passagerfly ned over Østukraine.

Siden Minsk-aftalen i 2015, der skulle sikre våbenhvile i regionen, har Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine forsøgt at forhandle en fredelig løsning på plads. Men trods de diplomatiske forsøg, er kampene fortsat.

I april 2016 annoncerede NATO, at alliancen ville udsende fire bataljoner til det østlige Europa for at afskrække Rusland fra yderligere aggressioner.

Bataljonerne befinder sig i de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, samt i Polen med hver cirka 1100 soldater på rotationsbasis. 

NATO’s fremskudte tilstedeværelse handler ifølge NATO om at demonstrere solidaritet og viljen til at beskytte de allieredes befolkning og territorium. Men for Rusland er det blevet tolket som aggressiv og truende adfærd. 

Den præcise størrelse af Ruslands militær er ikke offentligt kendt, men estimater lyder omkring én million i uniform og omkring to millioner yderligere i reserve.

Ifølge International Institute for Strategic Studies råder landhæren over cirka 3330 kampvogne, 6450 øvrige pansrede køretøjer og 5689 artilleripjecer (tungt artilleri).

Det russiske luftvåben består af 1021 kampfly, 137 bombefly og 402 kamphelikoptere. Rusland har en større flåde, som består af ét hangarskib, 38 større ubåde og 35 større krigsskibe.

Rusland er også en atommagt og har ifølge en opgørelse fra Federation of American Scientists et arsenal på 6257 atomsprænghoveder, hvoraf 1458 er anbragt på 527 langtrækkende missiler, der kan affyres fra siloer, ubåde, mobile ramper og bombefly.

Ukraines militær består af 209.000 personer i uniform samt cirka 900.000 i reserve, ifølge den seneste opgørelse fra International Institute for Strategic Studies.

Hæren samt Ukraines marine- og faldskærmskorps råder over 1435 funktionsdygtige kampvogne samt 1132 i reserve, hvoraf nogle er af ældre dato.

Derudover råder det ukrainske militær over 2858 øvrige pansrede køretøjer og 1960 større artilleripjecer (tungt artilleri).

Ukraines luftvåben råder over cirka 125 funktionsdygtige kampfly og cirka 49 funktionsdygtige kamphelikoptere, mens landet til søs råder over en enkelt ældre fregat og 12 mindre krigsskibe.

Forsvarsalliancen NATO består af 29 lande og har cirka 3,5 millioner personer i aktiv tjeneste. Det samlede militærbudget er cirka 25 gange større end Ruslands, og alliancen råder over cirka fire gange så mange kampfly og i alt 29 hangarskibe mod Ruslands ene.

Alliancemedlemmerne USA, Storbritannien og Frankrig har atomvåben, og i alt råder NATO over 6065 atomsprænghoveder.

Antallet af soldater fra NATO, der er udstationeret nær grænsen til Rusland, er på cirka 5000 personer i Baltikum og på 5000 i Polen. Samtidig har USA sat 8500 soldater i forhøjet alarmberedskab, så de kan flyttes til Østeuropa i tilfælde af en invasion af Ukraine..

Rusland er med i forsvarsalliancen Collective Security Treaty Organization, CSTO, der tæller Hviderusland, Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og Tajikistan. I alliancens vedtægter står der, at medlemslandene skal yde hinanden kollektiv beskyttelse.

Desuden er Rusland på venskabelig fod med Venezuela og Cuba, hvor styret i Moskva har truet med at udstationere soldater.

Rusland deltager i militærøvelser med Kina, Iran, Egypten, Pakistan og Indien, men der er ingen kendte forsvarsaftaler med disse lande. 

Ukraine indgår ikke formelt i nogen forsvarsalliancer. I de seneste år har landet arbejdet hen imod et medlemskab af NATO, og soldater fra NATO har ved flere lejligheder deltaget i militærøvelser i Ukraine.

Men da Ukraine ikke er medlem, er alliancen ikke forpligtet til at komme Ukraine til hjælp i tilfælde af en invasion.

For at forebygge en russisk invasion har USA, Frankrig, Spanien, Polen, Tjekkiet, Estland og Storbritannien sendt våben til Ukraine, som landets soldater kan betjene i tilfælde af krig. EU støtter samtidig Ukraine økonomisk under konflikten.

Da Ukraine ikke er medlem af NATO, er alliancens medlemmer ikke forpligtet til at komme ukrainerne til undsætning, har generalsekretær Jens Stoltenberg understreget. 

Udtalelsen er blevet tolket som et tegn på, at NATO ikke vil gå militært ind i konflikten, ligesom alliancen heller ikke gjorde ved annekteringen af Krim-halvøen i 2014.

Hos NATO’s mægtigste medlemsland, USA, har præsident Joe Biden truet Rusland med økonomiske sanktioner i tilfælde af en invasion og sagt, at USA vil sende flere soldater til alliancens østligste medlemslande, hvis det sker.

Dette kan vi kun spekulere i, men ifølge amerikanske efterretninger foreligger der en konkret russisk plan, der involverer 175.000 russiske soldater og vil foregå i tre faser.

Første fase er at lukke Ukraines adgang til Sortehavet, så landet ikke kan få nye forsyninger ind. Anden fase er at udslette de militære styrker i Ukraine med luftbombardementer, mens tredje fase er at rykke mod hovedstaden, Kiev.

Ifølge tænketanken CSIS kan der dog være flere andre mulige scenarier end en fuldstændig russisk besættelse af Ukraine.

Rusland kan for eksempel nøjes sende soldater ind i udbryderregionerne Donetsk og Luhansk som ”fredsbevarende styrker”, besætte alt ukrainsk territorium øst for floden Dnejpr og bruge det som udgangspunkt for forhandling eller besætte hele det sydlige Ukraine for at skabe et sammenhængende russisk landområde ned mod Sortehavet, mens Kiev forbliver på ukrainske hænder. 

Hvis Rusland invaderer Ukraine, har Vesten truet styret i Moskva med økonomiske og politiske sanktioner på en hidtil uset skala.

Konkret har USA luftet planer om at afskære Ruslands banker fra at kunne gennemføre transaktioner og at indføre en handelsembargo mod Rusland.

Vladimir Putin anser russere og ukrainere som ét folk og mener, at de er bundet sammen af sproget og deres fælles historie.

Efter Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014, afholdt styret i Moskva en folkeafstemning, som ifølge styret selv legitimerede, at Krim nu var russisk. Kræfter i Vesten frygter, at Ukraine vil lide en lignende skæbne. 

Andre siger, at Putin næppe kan have interesse i at engagere sig i en langvarig guerillakrig, som de besatte ukrainere muligvis vil iværksætte, og at en besættelse af hele Ukraine vil blive rasende dyr. Et muligt scenarie er derfor, at Rusland vil forsøge at indlemme den sydøstlige del af Ukraine, hvor befolkningen er overvejende prorussiske.

Den seneste folketælling i 2001 viste, at russere udgør omkring 17,3 procent af befolkningen i Ukraine.

Den russiske befolkning findes i hele landet, men er særligt repræsenteret i det sydlige Ukraine, hvor Rusland har annekteret Krim-halvøen, og i den østlige del af landet i de to regioner Luhansk og Donetsk, der ønsker løsrivelse fra Ukraine.

Dermed er andelen af russere i den øvrige del af Ukraine formentlig et godt stykke under 17 procent.

Mens Ruslands økonomi buldrede afsted i 00’erne, har landet efter besættelsen af Krim-halvøen haft svært ved at præstere en økonomisk vækst, der kan bringe russernes levestandard op på siden af naboerne i Europa.

Ruslands økonomi er verdens 11. største, men hvis man sammenligner landenes bruttonationalprodukt per indbygger, er Rusland nummer 56 på verdensranglisten.

Rusland tjener især penge på at eksportere olie og gas, som udgjorde halvdelen af landets indtjening i 2021. De største samhandelspartnere er Kina, Tyskland, Holland, USA og Tyrkiet.

Ukraine er Europas fattigste land målt på bruttonationalprodukt per indbygger. Sammenligner man med andre nationer, er ukrainerne i gennemsnit fattigere end folk i lande som Botswana og Gabon.

I rå tal er landets økonomi cirka en tiendedel så stor som Ruslands. Der er håb om, at et tættere samarbejde med naboerne mod vest vil bringe velstand, men der har kun været få udenlandske investeringer efter konflikten med Rusland er spidset til, 

Ukraine eksporterer især landbrugsvarer, metaller og mineraler. De største samhandelspartnere er Rusland, Kina, Tyskland og Polen.

Danmark er ikke forpligtet til at hjælpe Ukraine militært eller på anden måde, hvis Rusland invaderer, da Ukraine ikke er medlem af NATO.

Ruslands ageren har dog skabt utryghed hos de NATO-allierede i Polen og Baltikum, der har Rusland som nabo, og Danmark har derfor givet tilsagn om at sende fire kampfly og en fregat til Baltikum, hvor vi allerede er militært repræsenteret i Estland.

Samtidig deltager Danmark i det diplomatiske pres, som EU og NATO forsøger at lægge på Rusland for at undgå en væbnet konflikt. 

Danmark er medlem af NATO og forpligtet til at sende hjælp, hvis et af alliancens lande bliver udsat for et angreb.

Ukraine er ikke medlem af NATO, og derfor er Danmark heller ikke forpligtet til at hjælpe, hvis Rusland invaderer.

At Danmark kan få en rolle i en eventuel krig i Ukraine er dog ikke helt umuligt. NATO-medlemmerne Polen, Rumænien, Ungarn og Slovakiet grænser alle op til Ukraine, og hvis en eventuel væbnet konflikt spreder sig hertil – eller til Baltikum – risikerer Danmark at blive inddraget. 

Konflikt, krig, sanktioner og hævnaktioner kan få en direkte betydning for danske firmaer, forbrugere og sågar finansmarkedet. 

Ifølge ambassaden i Kiev har cirka 300 danske virksomheder kontorer, fabrikker eller butikker i Ukraine. Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) anslår derudover, at der bliver eksporteret for knap tre milliarder kroner om året fra Danmark til Ukraine. 

Sanktioner mellem russerne og Vesten vil også ramme samhandlen med Rusland, hvilket, ifølge DI, vil have større negative konsekvenser for Danmark.