Rettelse: Tidligere stod der, at terrorangrebet i København var i 2018. Dette er dog ikke korrekt. Angrebet fandt sted i 2015.

Rundt i landets folkeskoler og gymnasier skal det fremover være en pligt at modtage undervisning i holocaust.

Sådan lyder et af i alt 15 initiativer, som her til morgen er blevet præsenteret i regeringens nye handlingsplan, der skal være med til at bekæmpe jødehad i Danmark og "forhindre at antisemitismen slår rødder i Danmark".

- De seneste tal fra Rigspolitiet viser, at problemet desværre er blevet større inden for de seneste fem år, siger justitsminister Nick Hækkerup (S), der er mødt tidligt op på pressemødet sammen med kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og formand for Det Jødiske Samfund Henri Goldstein.

- De danske jøder skal kunne leve trygt i Danmark. Vi vil ikke acceptere antisemitisme, og derfor præsenterer vi i dag en plan, forsætter han.

Her kan du se lidt af morgenens pressemøde:

Undervisningsminister Pernille Rosentkranz-Theil (S) skulle også have deltaget på mødet, men var nærkontakt til en coronasmittet og var derfor ikke med.

I ordet antisemitisme ligger det, at man har en fjendtlig indstilling over for jøder med religiøs, politisk, social eller racistisk begrundelse og fra 2017 til 2020 er antallet af registrerede hadforbrydelser mod jøder og jødedommen ifølge Rigspolitiet steget fra 38 til 79 sager.

I medierne har man også kunne læse om episoder, hvor der er blevet lavet hærværk på jødiske gravpladser. I 2021 skete det i Aalborg, mens 84 gravsten enten blev overmalet eller væltet på en jødisk gravplads i Randers i 2018.

På pressemødet blev der også nævnt terrorangrebet på Krudttønden i København i 2015, hvor attentatmanden flygtede videre til synagogen i Krystalgade og dræbte den 37-årige vagt Dan Uzan.

Formand: Om 5 til 10 år må vi se, om det har haft effekt

Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund, og formand Henri Goldstein er da også umiddelbart meget godt tilfreds med resultatet.

- Jeg synes i allerhøjeste grad, at planen er god. Den er gennemarbejdet. Men vi bliver nødt til at se 5 til 10 år frem for at se, om den har haft den effekt, den skal have, siger han.

Når det kommer til den obligatoriske undervisning i holocaust, vil man for ggymnasierne ændre i lærerplanerne i historie.

Hos folkeskolerne vil regeringen rent teknisk ændre i folkeskolens historiekanon, hvor der eksempelvis allerede er et punkt med Jødeaktionen af den nazistiske besættelsesmagt i Danmark. Fremover vil det altså blive udvidet til også at omfatte hele Holocaust.

Når en historisk begivenhed er på folkeskolens historiekanon, skal der undervises i det.

De mange initiativer kommer til at brede sig over syv ministerområder, og på kulturområdet vil der blive afsat midler til, at "Dansk Jødisk Museum i samarbejde med landets museer og biblioteker planlægger, opsætter og gennemfører udstillinger og debatarrangementer om dansk-jødisk kulturhistorie", står der i pressemeddelelsen.

- At tiden nu betyder, at de sidste overlevende er ved at gå bort, må ikke betyde, at vi glemmer som folk, og derfor skal vi have udbredt kendskabet, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, som også pointerer, at det med at udbrede kendskabet handler om mere end bare at læse en bog i skolen.

Forsker: Jøder oplever særligt had på internettet

En af dem, der har haft opfordret regeringen til netop at lave en handlingsplan, er Jonathan Harmat, som er jøde og forsker i antisemitisme på Copenhagen Business School. I 2018 var han med til at lave en undersøgelse om oplevelser og erfaringer med antisemitisme i 12 europæiske medlemslande.

- Det viste i korte træk, at 9 ud 10 europæiske jøder følte en stigende grad af antijødiske holdninger. Det kom særlig til udtryk på internettet.

- For mange betød det, at de til dels gemte deres jødiske identitet, ikke viste sig offentligt og var betænkelig, når de skulle til jødiske institutioner, skoler, synagoger og så videre.

Han påpeger, at der er nogle mindre radikale grupper i Danmark - både på den nynazistiske højrefløj og inden for islamiske miljøer - som udgør en reel trussel for jødiske borgere i Danmark.

I regeringens handlingsplan er der også initiativer, som skal være med til at forebygge antisemitisme i særlige miljøer- eksempelvis skal politiets uddannelse styrkes i forebyggelse af radikalisering og antisemitisme.