Militæret i Burkina Faso har afsat præsidenten, suspenderet forfatningen, opløst regeringen og lukket landets grænser.
Det oplyste militæret sent mandag i en udtalelse på statsligt tv.
Magtovertagelsen skyldes ifølge militæret blandt andet den forværrede sikkerhedssituation i landet og den nu afsatte præsidents manglende evne til at samle den vestafrikanske nation og håndtere dens udfordringer, blandt andet en islamistisk opstand. Det skriver Reuters.
Udmeldingen, der blev læst op af repræsentanter for en hidtil ukendt militærgruppe, kom efter to dage med forvirring og frygt i hovedstaden Ouagadougou, hvor der ifølge Reuters er blevet affyret skud i flere militærlejre rundt omkring i byen.
Ifølge militæret er kuppet dog blevet ført ud i livet uden vold, og de anholdte er blevet ført til et "sikkert sted".
Usikkert, hvor præsidenten er
Gårsdagen bød ellers på forskellige meldinger, mens der herskede usikkerhed om, hvor præsident Roch Kaboré befandt sig.
Tidligt på dagen oplyste det vestafrikanske lands regeringsparti, at præsidenten havde overlevet et attentatforsøg. Her blev det således oplyst, at præsidentens bolig var blevet invaderet, og at nationalt tv og radio var blevet overtaget.
I skrivende stund vides det endnu ikke, hvor præsident Kaboré befinder sig. Efter flere modstridende meldinger lød meldingen i går fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at man vidste, at præsidenten er i militærets varetægt.
Udviklingen i det vestafrikanske land er ikke overraskende, når man tager i betragtning, at landet i de første otte måneder af 2021 oplevede mere end 700 militante angreb, fortæller, DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.
Han påpeger til gengæld, at Vestens jagt på terrorister i området - som Danmark tager del i - kan blive sværere, hvis kupmagerne bliver siddende.
Krav om ressourcer til kamp mod terror
Et ulmende oprør blandt Burkina Fasos væbnede styrker tog til i styrke i søndags, da demonstranter blandt andet satte ild til regeringens partikontorer, kaserner blev indtaget, og der lød skud i hovedstaden, Ouagadougou.
I går udviklede det sig så til et decideret militærkup, hvor en række højtstående medlemmer af militæret gik på stats-tv og erklærede, at præsident Kaborés tid var ovre.
Militæret i Burkina Faso har flere gange beskyldt landets regering for ikke at støtte dem tilstrækkeligt i kampen mod militante islamister.
I en udtalelse skriver militæret, at præsidenten har fejlet i forsøget på at forene nationen og håndtere sikkerhedskrisen, der "truer selve landets fundament", beretter BBC.
En talsmand for soldaterne, som gør oprør, har ligeledes sagt, at det kræver "passende" ressourcer og træning, hvis de skal bekæmpe islamisterne i området, der har bånd til militante bevægelser som Islamisk Stat og al-Qaeda, påpeger Ritzau.
Kaboré blev ellers valgt i både 2015 og 2020 efter valgløfter om at prioritere kampen mod områdets jihadistiske oprørsgrupper. Men i den seneste tid har han mødt voksende vrede over hans manglende evne til at gøre en endnu på blodsudgydelserne, skriver nyhedsbureauet AFP.
Herunder i november, hvor der udbrød voldelige protester, efter 49 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker blev dræbt i et militant angreb.
Danske forstærkninger netop ankommet til nabolandet
Kupforsøg er ikke uhørte i Burkina Faso, og det samme kan man sige om nabolandet Mali, som har været igennem to kup - I 2020 og igen i maj 2021.
Det var i netop Mali, at kampen mod områdets militante islamistiske militsgrupper startede, inden den bredte sig til nabolandet Burkina Faso.
Dansk militær har i de senere år opereret i området som en del af den franske anti-terror-operation "Operation Barkhane", og så sent som i sidste uge ankom danske jægersoldater, et hold af kirurger og andet personale fra det danske forsvar Mali.
Her skal de være med til at stabilisere Mali og sikre beskyttelsen af civile i den såkaldte Sahel-region i Afrika mod terrorgrupper.
Den danske udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen (S), skrev i går, at han er bekymret over udviklingen i Burkina Faso:
Også den Afrikanske Union fordømmer kuppet og opfordrer hæren "til at opfylde deres forpligtelser om at forsvare landet både internt og eksternt", lyder det i en udtalelse fra unionen, der består af 55 afrikanske lande.