Lørdag ankom en delegation fra Taliban til Norge, hvor bevægelsen skal mødes med vestlige diplomater fra blandt andet USA og EU.

Men ved ankomsten ventede ikke bare møder med diplomater og menneskerettighedsgrupper, men også en politianmeldelse af et af delegationens medlemmer.

- Vi har politianmeldt ham for krigsforbrydelser og for forbrydelser mod menneskeheden, siger norskafghanske Zahir Athari, som har indgivet anmeldelsen, til NRK.

Det er den 27-årige Anas Haqqani, en afghansk militærkommandant og ledende skikkelse Haqqani-netværket, som er blevet politianmeldt. Ifølge Athari skyldes anmeldelsen, at Haqqari-netværket, som er en del af Taliban, står bag omfattende overgreb på Afghanistans civilbefolkning.

- Han og netværket står bag nogle af de mest dødelige angreb mod civilbefolkningen i Afghanistan siden 2001. Det gør ondt, at han kommer her som respekteret gæst i Norge, i stedet for at blive lagt i håndjern og ført til menneskerettighedsdomstolen, siger Athari til det norske medie.

Hvem er Anas Haqqani?

Anas Haqqani er lillebror til Talibans næstkommanderende, Sirajuddin Haqqani.

De er begge en del af Haqqani-netværket - et netværk stiftet af deres far, som førhen har kæmpet imod både Sovjetunionen og senere USA i Afghanistan, men som i dag er en integreret del af Taliban. Organisationen har stået bag en række brutale angreb i Afghanistan gennem de seneste 20 år, og i dag er Haqqani-netværket stadig kategoriseret som en terrororganisation af USA.

Men netværkets angreb har ikke kun berørt afghanerne.

Bevægelsen og Anas Haqqani er blandt andet blevet sat i forbindelse med et dødeligt angreb på et hotel i den afghanske hovedstad, Kabul, i 2008, hvor en norsk journalist blev dræbt og en embedsmand fra det norske udenrigsministerium såret.

Haqqanis storebror og leder af netværket, Sirajuddin Haqqani, er fortsat eftersøgt af FBI for angrebet.

Fem andre mistede livet under angrebet, hvor også den nuværende norske statsminister, Jonas Gahr Støre, var til stede.

- Broren til en af dem, der er i Oslo i dag, er indenrigsminister med en ledende position i det netværk, som antages at have stået bag angrebet i Serena. Jeg var på hotel Serena, og det er altid stærk kost at høre navnet blive nævnt, men det der dem, som styrer Afghanistan i dag, siger han til NRK søndag.

- Vi mistede den norske journalist Carsten Thomassen, en af mine medarbejdere blev næsten dræbt, og det var grufuldt for os andre, der var der. Men spørgsmålet er, om det skal betyde, at dem, som styrer Afghanistan nu, ikke skal udfordres? Jeg mener, at det er det rigtige at gøre, selvom det ikke er let, siger han om besøget.

Verden, som den er nu

Statsministeren selv deltager ikke i møderne med Taliban, da han er i New York for at deltage i et møde i FN’s Sikkerhedsråd. Han forstår godt, at besøget vækker voldsomme reaktioner blandt nordmændene.

- Men vi må tage udgangspunkt i verden, som den er, lyder det fra statsministeren, som blandt andet henviser til den alvorlige humanitære situation i Afghanistan.

- Vi må vende blikket indad og spørge os selv, om vi kan gøre noget for at undgå katastrofen. Hvis den måde, vi gør det på nu, udfordrer dem, som sidder med magten, så mener jeg, at det er det rigtige at gøre.

Ifølge den norske regering ved man ikke, om besøget bliver en succes, og man har heller ikke haft nogen indflydelse på, hvem Taliban sendte i sin delegation til Norge. Det fortæller den norske udenrigsminister, Anniken Huifeldt, til NRK.

- Vi ved, at flere af dem er eftersøgt. Det er derfor, at de er kommet til Norge på den måde, de er, siger hun.

Forargelsen er stor

Zahir Athari er langt fra den eneste nordmand, der er vred over Talibans besøg. Flere er blandt andet stærkt utilfredse med, at den norske stat har betalt for det privatfly, som har fragtet delegationen til Norge. Det fortalte DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, i går.

- Det er et utroligt svært dilemma. Det står lysende klart, også her i Norge, at forargelsen er gigantisk, især over at de norske skatteydere kommer til at betale syv millioner norske kroner for at fragte delegationen herop i privatfly.

Møderne med Norge har også mødt kritik fra blandt andet fra Danmark, der har valgt ikke at sende diplomatiske repræsentanter til mødet. Men i Norge holder man fast i, at Vesten har gavn af, at nordmændene har inviteret Taliban til forhandlingsbordet.

- Dette er et møde, hvor USA, EU, Frankrig og Storbritannien møder Taliban. Men Taliban må også for første gang sætte sig ned med repræsentanter fra kvindeorganisationer og menneskerettighedsgrupper og diskutere deres krav. Det har vi ikke opnået i nogle andre lande end Norge, siger udenrigsministeren.

Ved ofrenes side

Zahir Athari, som har anmeldt Anas Haqqani, håber nu, at norsk politi vil anholde Taliban-lederen. Han opfordrer samtidig jurister og menneskerettighedsorganisationer til at hjælpe med at føre en sag mod talibaneren.

- Norske myndigheder bliver nødt til at stå ved ofrenes side – det afghanske folk, siger han.

Anmeldelsen kan da godt ende med at føre til en retsproces i Norge. Men det afhænger af to ting, fortæller den norske konflikt- og folkeretsforsker Cecilie Hellestveit:

- Det første spørgsmål er, om norske myndigheder kan retsforfølge disse forbrydelser. Det andet er politisk, altså om de norske myndigheder bør foretage en sådan retsforfølgelse netop nu, siger hun til NRK.

Hensynet er blandt andet, at Afghanistan lige nu befinder sig i en overgangsfase fra borgerkrig til et efterkrigsregime, og at forbrydelserne ikke bliver misbrugt politisk.

Afghanistan har også selv førsteret til at retsforfølge personer, der har begået forbrydelser på afghansk jord, og kan gøre det efter pres fra den internationale straffedomstol i Haag.

- Så spørgsmålet er, om det ville være naturligt, for Norge på nuværende tidspunkt at tage sådan en sag op.