Vesten mødes med Taliban: - Et statskollaps vil ramme os selv

Danmark er ikke inviteret med til mødet med Taliban, siger udenrigsministeren.

For første gang siden Taliban overtog magten i Afghanistan, har den militante bevægelse sendt en delegation til Vesten.

Lørdag landede et privatfly med folk fra Talibanregimet i Norge, og søndag skal de ifølge NTB's og VG’s oplysninger mødes med repræsentanter fra Norge, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, EU og USA.

Mødet har både vakt opsigt og kritik. Men for nu er det både i Vestens og civile afghaneres interesse at der forhandles med Taliban.

Vi har ikke glemt det afghanske folk

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S)

Det fortæller Jacob Kaarsbo, som er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og medlem af den gruppe af forskere og eksterne folk, som skal vurdere regeringens håndtering af evakueringen fra Afghanistan.

- Får Talibanstaten ikke lov til at overleve, risikerer der at komme noget endnu værre, siger Jacob Kaarsbo.

Danmark er ikke inviteret

Årsagen til mødet er ifølge den norske udenrigsminister, Anniken Huitfeldt, at Norges regering er "ekstremt bekymret" over den humanitære situation i Afghanistan.

Og på Twitter skriver Taliban-talsmanden Abdul Qahar Balkhi, at blandt andet humanitær bistand, uddannelse og økonomi skal diskuteres på mødet.

Ifølge Anniken Huitfeldt er det vigtigt, at både det internationale samfund og afghanere fra forskellige steder indgår i dialog med Taliban.

- Vi kommer til at være klare i mælet omkring vores forventninger til Taliban - især i forhold til pigers uddannelse og menneskerettigheder - eksempelvis kvinders ret til at deltage i samfundet, lød det i en pressemeddelelse.

Fra dansk side er det dog flere gange blevet understreget, at man ikke vil samarbejde med Taliban.

Og ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er Danmark slet ikke inviteret med til mødet.

- Jeg noterer mig, at man fra norsk side offentligt har understreget, at værtskabet for møderne i Oslo ikke er et udtryk for formel norsk anerkendelse af Taliban-regeringen. Det afspejler også den fælles tilgang, vi har i EU, siger han i et skriftligt svar til TV 2.

Afghansk statskollaps kan ramme Vesten

Ifølge udenrigsministeren står det ”smerteligt klart”, at Afghanistan står midt i en humanitær katastrofe.

- En dybt ulykkelig situation, der kun er blevet værre med Talibans magtovertagelse. Og vi har ikke glemt det afghanske folk, siger Jeppe Kofod.

Det vil dog både være til fordel for Vesten og de civile afghanere, hvis Vesten finder en løsning sammen med Taliban, understreger Jacob Kaarsbo.

Afghanistans økonomi er lige nu skrøbelig, at selve statens struktur risikerer at brase sammen – eksempelvis uddannelses- eller sundhedssystemet.

Og det vil kun gøre ondt være i det kriseramte land.

- Vi ved i Danmark, at sĂĄdan et statskollaps vil ramme os selv. For de eneste i Afghanistan, der stĂĄr til at fĂĄ noget ud af det, er Islamisk Stat, forklarer Jacob Kaarsbo.

Siden Taliban overtog magten i landet, har IS’ afghanske gren, Islamisk Stat Khorasan (IS-K), udført flere blodige angreb på Taliban, som ifølge IS-K er alt for moderat i sin fortolkning af islam.

Derfor stĂĄr Vesten ogsĂĄ lige nu med valget mellem pest og kolera.

Falder Afghanistan fra hinanden mellem hænderne på Taliban, står IS-K nemlig klar til at overtage magten.

- Erkendelsen af, at man bliver nødt til at mødes med Taliban, er svær at nå frem til for de vestlige lande, siger Jacob Kaarsbo.

- Man vil ikke fremstå som Taliban-støtte

Ifølge Jacob Kaarsbo vil de vestlige magter forsøge at lave en ”noget for noget-handel” med Taliban på mødet.

Men forhandlinger med Taliban er ifølge den udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator en svær balancegang.

Selvom et sammenbrud af Talibans stat kan betyde endnu større problemer for både Vesten og afghanerne selv, kan forhandlingerne nemlig hurtigt komme til at fremstå forkert.

- Man vil jo helst ikke vil blive set som om, at man støtter en illegitim politisk aktør, der har taget magten på den måde, som Taliban har, siger Jacob Kaarsbo.

Mødet skaber stor debat

Selvom den norske udenrigsminister har understreget, at mødet ikke er en anerkendelse af Taliban-styret, er det ifølge Jacob Kaarsbo stadig en stor udenrigspolitisk sejr for den militante bevægelse.

Flere kritikere ser det da også som en indirekte blåstempling af Talibans magtovertagelse i Afghanistan. Det fortæller TV 2s korrespondent Simi Jan.

Fredag demonstrerede omkring 40 afghanere bosat i Norge foran det norske udenrigsministerium mod Talibans besøg.

- Det faktum, at Norges regering betaler et privatfly for at transportere 15 mennesker fra Talibanregimet til Norge, kommer til at skabe stor debat bĂĄde i Norge og resten af verden, siger hun.

Blandt andet er et af medlemmerne Talibans delegation, Mohammed Anas Zadran, der også er kendt som Anas Haqqani, blevet sat i forbindelse med et dødeligt angreb på et hotel i 2008.

Han er bror til lederen af Haqqani-netværket, som stod bag angrebet på hotellet Serena i den afghanske hovedstad, Kabul.

Her blev den norske journalist Carsten Thomassen samt fire andre skudt og dræbt, mens en embedsmand fra det norske udenrigsministerium blev såret.