USA og Rusland står meget langt fra hinanden, inden de to landes udenrigsministre i dag mødes i Geneve i Schweiz.
Så det bedste, man kan sige om dagens forhandlinger, er nok, at de overhovedet finder sted. Det viser, at "diplomatiet måske ikke er dødt," som en amerikanske embedsmand udtrykte det tidligere på ugen.
Baggrunden for mødet mellem amerikanske Antony Blinken og russiske Sergeij Lavrov er de omkring 100.000 soldater, som Rusland har samlet ved grænsen til Ukraine.
Der har allerede været flere møder med deltagelse af Rusland og USA om den truende situation tidligere på måneden. Men de førte ikke til et gennembrud.
Her er parternes krav og det, de har at forhandle med, i Geneve i dag:
Hvilke krav har Rusland?
Rusland siger, at man på ingen måde har planer om at angribe Ukraine. Men nu da de alligevel har fået Vestens opmærksomhed, vil russerne gerne benytte lejligheden til at pege på noget, der længe har ligget præsident Putin på sinde.
Putin vil have en garanti for, at tidligere sovjetrepublikker som Ukraine, Georgien og Moldova aldrig bliver medlemmer af den vestlige forsvarsalliance Nato.
Samtidig forlanger russerne, at Nato skal trække soldater tilbage fra østeuropæiske lande, der grænser op til Rusland.
Et udkast til en traktat, som de vestlige magter har fået udleveret, indeholder også et krav om et forbud mod mellemdistanceraketter i Europa.
Hvad siger USA og Nato til Ruslands krav?
USA og Nato opfatter Ruslands krav som så langt ude, at de er svære at tage alvorligt.
Nyhedsbureauet AP skriver, at USA og landets europæiske allierede under tidligere forhandlinger har tilbudt Rusland mindre indrømmelser. Men de er blevet fejet af bordet.
Det viser, at præsident Putin har et skjult motiv for sin provokation, mener den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken. Og det handler ikke om våben og militærbaser.
- Det handler om Ukraine og andre tidligere sovjetstaters suverænitet og selvbestemmelse. Og i sin kerne handler det om Ruslands afvisning af et Europa efter den kolde krig, der er komplet og frit, sagde Blinken torsdag.
Udenrigsministeren tilkendegav ved samme lejlighed, at han ikke forventede en løsning på konflikten under dagens forhandlinger i Geneve.
Hvad har Rusland at forhandle med?
Som nævnt har Rusland allerede opmarcheret omkring 100.000 soldater, der truer stabiliteten i Europa ved at skabe frygt for en ny invasion i Ukraine. Så de brikker står allerede på skakbrættet.
Men præsident Putin har andre muligheder for at lægge pres på USA og Europa, påpeger eksperter i New York Times.
Blandt de mere drastiske metoder er at rykke rundt på Ruslands atomvåben, så de i højere grad udgør en trussel mod USA. Putin antydede i november, at Rusland kan indsætte ubåde med hypersoniske missiler, der kan nå mål i USA på få minutter.
USA anser dog risikoen for den slags manøvrer som temmelig lille. Amerikanske embedsfolk anser det for langt mere sandsynligt, at Rusland vil gribe til cyberangreb, hvis konflikten med Vesten spidser til.
Hvilke modsvar har USA og Nato?
USA's præsident, Joe Biden, kastede onsdag grus i kommunikationen om situationen i Ukraine.
På et pressemøde fik Biden sagt, at der var "uenigheder" i Nato om det rette svar på Ruslands provokation. Uenighederne kunne især komme til udtryk, hvis Rusland laver en "mindre indtrængen" i Ukraine, mente Biden.
Lige siden har de toneangivende Nato-lande haft særdeles travlt med at signalere enighed, ligesom Biden har lagt afstand til sine udtalelser. Det skriver Reuters.
Torsdag sagde præsidenten, at hvis russiske militærenheder krydser grænsen til Ukraine, vil det blive opfattet som en invasion, der vil blive mødt med et "alvorligt og koordineret" økonomisk svar fra USA og landets allierede.
Blandt de økonomiske sanktioner, der hyppigt bliver nævnt, er et stop for gasledningen Nord Stream 2, der løber mellem Rusland og Tyskland. Tyskerne har svært ved at undvære den russiske gas, men landets udenrigsminister Annalena Baerbock understregede torsdag, at alle muligheder er åbne, hvis Rusland invaderer Ukraine.