Zaniab Al- ubboody blev født i Viborg for 22 år siden og har gået i skole i Nivå og på HF i Helsingør.

Men når hun skal rejse, har hun ikke det rødbedefarvede danske pas, men et gråt, hvor der med sorte blokbogstaver står FREMMEDPAS.

I linjen under er tilføjet med versaler:

ALIENS´S PASSPORT.

- Jeg føler mig næsten skamfuld, når jeg står i kø i lufthavnen. Jeg kan ikke lide fremmedpasset. Jeg føler mig utilpas ved at vise, at jeg ikke er dansk. Hvorfor skal jeg have et fremmedpas, når jeg er født her, og mine danske veninder har et rødt pas? Det påvirker mig meget, siger hun.

Anders Maher er 23 år, født i København og opvokset på Frederiksberg. I dag uddanner han sig til læge på Københavns Universitet.

Han har et flygtningepas, som han skammer sig så meget over at vise frem, at han har dækket passet med klistermærker og skjult farven i et grønt sleeve.

- Det er mærkeligt, at jeg skal forholde mig til mit statsborgerskab, når jeg er født og opvokset i Danmark. Personligt synes jeg, at det er absurd, siger han.

Strammere lovgivning betyder flere fremmedpas

Flere flygtninge og familiesammenførte har et fremmedpas, fordi de hverken kan få et pas fra Danmark eller fra et andet land. Men også flygtningens børn, der i dag er voksne og født i Danmark, kan have et fremmedpas.

I 2012-2014 fik omkring 8-9.000 personer om året udstedt et fremmedpas, men de seneste år har tallet ligget over 14.000, viser en aktindsigt til Udlændingestyrelsen.

Tallet dækker kun fremmedpas, der er udstedt ét enkelt år, og da passet gælder op til ti år, har mange flere personer et fremmedpas.

Det grå pas gør det mere besværligt at rejse, fordi man blandt andet skal søge visum til lande uden for EU.

Stigningen i fremmedpas hænger både sammen med, hvor mange flygtninge der kommer til Danmark, men også at det er blevet sværere at blive dansk statsborger. Loven om statsborgerskab er strammet, forklarer Jesper Lindholm, der er lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet og forsker i folke- og udlændingeret.

- Der er flere, som strander på et fremmedpas, fordi de ikke kan opnå et dansk statsborgerskab, siger han.

Det er meget forskelligt, hvor længe folk med fremmedpas har været i Danmark.

DR har talt med ti børn af flygtninge, der er født og opvokset i Danmark. De er i dag voksne i alderen 18-30 år og har stadig fremmedpas.

Flygtninge og familiesammenførte er den anden gruppe, der især har fremmedpas, fortæller Jesper Lindholm.

Syrisk flygtning drømmer om dansk pas

Zedan Hejazi flygtede fra Syrien i 2012, hvor han som 11-årig fik asyl i Danmark. I dag går han på gymnasiet i Haderslev og drømmer om at blive dansk statsborger og få et dansk pas.

- Jeg vil gerne være en del af det store fællesskab, som er Danmark. Fremmedpas splitter os ad. Passet viser, at du ikke er en del af samfundet 100 procent. Du er stadig fremmed. Det er lidt irriterende, siger han.

Zedan Hejazi forstår godt, at man ikke kan blive dansk statsborger, så snart man kommer til landet.

- Men når man deltager aktivt i samfundet, betaler skat, har danske venner og ikke er kriminel, så mener jeg, at der ikke er så meget, der mangler for at blive statsborger. Men der bliver hele tiden strammet op. Folk, der kun vil det bedste og gerne vil være en del af fællesskabet, bliver holdt ude i mange år, mener han.

Hvor længe er de fremmede?

Men hvor længe er man fremmed og skal have et fremmedpas, hvis man bor i Danmark og ikke kan få et pas fra andet land?

Dansk Folkeparti mener, at de mange fremmedpas viser, at Danmark har været for dårlige til at sende flygtninge hjem. Flygtninge skal hjem hurtigst muligt, og det gælder også deres børn, selvom de er født og opvokset i Danmark og i dag er voksne.

- De er fremmede, hvis deres forældre ikke har slået rødder i Danmark og ikke har en ret til at være her, er her midlertidigt og skal hjemsendes, så er Danmark ikke deres hjem og kan ikke blive det. De skal hjem til det land, som deres forældre kommer fra, også selvom de ikke kender det, siger Marie Krarup, der er indfødsretsordfører for DF.

Vil du også sende unge, der er født i Danmark og har boet her 20-25 år, tilbage til det land, som deres forældre stammer fra?

- Det kan man blive nødt til, hvis forældrene har påtvunget os deres tilstedeværelse, siger Marie Krarup, som mener, at det drejer sig om at stoppe fri indvandring.

Nye Borgerlige ønsker også, at flygtninge sendes hurtigere hjem. Reglerne for statsborgerskab burde være endnu strammere. Lever folk ikke op til dem, er det fint, hvis de har fremmedpas i årevis, mener indfødsretsordfører Mette Thiesen.

- Jeg kan ikke se, hvad problemet er. Man kan sagtens leve og have et godt liv i Danmark uden at være dansk statsborger. Danmark smider i alt for høj grad om sig med statsborgerskab, som burde være for de ganske, ganske få, siger hun.

Unge født i Danmark burde lettere blive danske

Radikale og Enhedslisten mener, at udviklingen i fremmedpas viser, at er blevet for svært at opnå statsborgerskab. Derfor har også unge, der er født og opvokset i Danmark, et fremmedpas.

- Det er en demokratisk skændsel, at vi har en voksende gruppe borgere i Danmark, som har lovligt og permanent ophold, men ikke de fulde rettigheder. Fremmedpas er en evig påmindelse om, at du ikke er et fuldgyldigt medlem af samfundet, og du bliver udstillet, når du bevæger dig uden for landets grænser, mener indfødsretsordfører Peder Hvelplund (EL).

Tesfaye holder fast i regler og forstår frustrationen

Udlændige- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) peger på, at flere fremmedpas skyldes, at der lever flere personer i Danmark, der ikke er danske statsborgere. Han vil ikke kalde unge, der er født og opvokset i Danmark, fremmede og forstår godt, at fremmedpas kan være frustrerende.

- Jeg kan godt forstå, at det er en træls følelse, hvis man er født og opvokset i Danmark og fungerer i samfundet, så synes jeg også, at man skal blive dansk statsborger. Jeg håber, de vil søge et dansk pas og får det, hvis de er en del af vores samfund, siger ministeren.

Før sommerferien stemte Socialdemokratiet og Mattias Tesfaye imod et forslag fra de Radikale, der ville gøre det lettere for unge født og opvokset i Danmark at blive statsborgere. Men kun hvis de havde boet mindst 12 år af barndommen i Danmark, ikke har begået kriminalitet og havde bestået 9. klasse med mindst 02.

De Radikales indfødsretsordfører, Susan Kronborg, mener, at "Danmark skulle omfavne dem, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke kender et andet land."

Udlændige- og integrationsministeren mener derimod ikke, at lovgivningen skal lempes, så det bliver lettere at blive statsborger og få dansk pas.

- Vi har tidligere haft nogle meget lempeligere regler, hvor mennesker, der ikke talte dansk, fik statsborgerskab. Det er godt, at vi har strammet reglerne. Jeg vil kun opfordre folk til at søge, hvis de føler sig som danske statsborgere. Flere tusind lever op til kravet om året, og det er jeg glad for, siger Mattias Tesfaye (S).

Statsborgerskab kan tage adskillige år

Det kan tage flere år at komme igennem processen og blive statsborger.

I november kunne DR fortælle, at der boede knap 19.000 voksne i Danmark, som er født og opvokset i landet, men ikke er danske statsborgere. Nogle af dem har fremmedpas.

En del unge kan først leve op til reglerne om at blive danske statsborgere, når de er i slutningen af 20´erne, lød det i november fra Kristian Kriegbaum Jensen, der er lektor på Politik og Administration på Aalborg Universitet og forsker i statsborgerskab.

Når det tager år at opnå statsborgerskab, skyldes det flere regler. En af dem er, at unge skal have fuldtidsarbejde 3 år og 6 måneder ud af 4 år som hovedregel for at søge statsborgerskab. Men det kan mange ikke leve op til, mens de studerer.

Konservative har presset på for at få beskæftigelseskravet og så gerne, at det blev endnu sværere at blive statsborger og få dansk pas.

- Hvis din familie er kommet til fra et fjernt land og har fået beskyttelse ophold og gratis velfærd, så er det ikke for højt krav at stille, at man skal yde lidt, inden man får det danske pas. Vi så gerne, at reglerne blev strammet endnu mere, og at der var et loft over, hvor mange ikke europæiske og nordiske statsborgere, der kan få dansk pas hvert år, siger indfødsretsordfører Marcus Knuth (K), som opfordrer unge med fremmedpas til at være taknemmelige og ikke brokke sig.