Artiklen er opdateret kl. 9.25. Tidligere fremgik det, at en medarbejder i Region Hovedstaden er blevet fyret. Retteligt er der tale om en ansættelsesretlig konsekvens. Regionen kan ikke oplyse, hvilken konsekvens, der er tale om.

'Må jeg lige se dit coronapas?'. Den besked har medarbejdere på offentlige, statslige og private arbejdspladser siden slutningen af november kunnet støde på, når de mødte på arbejde.

Men nogle ansatte har manglet et gyldigt coronapas, og det har for flere medarbejdere haft den konsekvens, at de er blevet fyret eller hjemsendt uden løn.

Det er en direkte konsekvens af den lov, der trådte i kraft 26. november sidste år. Loven betyder, at ledelserne kan kræve at se et gyldigt coronapas fra deres medarbejdere. Det kan arbejdsgiverne kræve, så længe corona er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

En stikprøve, DR Nyheder har foretaget til regioner samt de største fagforeninger og private virksomheder, viser, at flere medarbejdere er blevet fyret eller hjemsendt uden løn, fordi de ikke har fremvist et gyldigt coronapas.

Coronapasset er gyldigt, hvis du er vaccineret, hvis du er tidligere smittet eller har enten en negativ PCR-test, der er højst 72 timer gammel, eller en negativ kviktest, der højst er 48 timer gammel.

Flere hjemsendelser uden løn og enkelte fyringer

I pædagogernes fagforening, BUPL, er to medlemmer blevet fyret, fordi de ikke har fremvist et gyldigt coronapas på deres arbejdsplads.

Også hos flere andre fagforeninger har arbejdsgivers ret til at se et gyldigt coronapas voldt problemer. Hos DJØF kender man til en enkelt sag, hvor et medlem er hjemsendt uden løn, fordi vedkommende ikke villet vise et coronapas til ledelsen. Indtil videre har man dog ikke hørt om fyringer.

I fagforeningerne 3F og FOA er der endnu ikke blevet afskediget medarbejdere som følge af manglende coronapas. Ved 3F kender man dog til sager, hvor ledelse og tillidsfolk er i dialog.

Det er imidlertid ikke kun i fagforeningerne, at loven har haft konsekvenser for medarbejdere. DR Nyheder har spurgt de fem regioner, om de kender til fyringer eller hjemsendelser som følge af arbejdsgiver ret til at se et gyldigt coronapas. Det er tilfældet i fire ud af fem regioner.

I Region Hovedstaden har én medarbejder oplevet ansættelsesretlige konsekvenser. Derudover er 'en række medarbejdere' sendt hjem uden løn.

I Region Syddanmark er en medarbejder hjemsendt efter at have nægtet at fremvise coronapas. Regionens HR-direktør, Lene Borregaard, oplyser til DR Nyheder, at der ikke har været yderligere konflikter, men derimod flere dialoger med medarbejdere.

Region Midtjylland anslår, at fem til ti medarbejdere er hjemsendt uden løn. Regionen oplyser dog, at der typisk er tale om ansatte, der har et gyldigt coronapas med enten PCR- eller kviktest, men som ikke har haft et gyldigt coronapas, når der er blevet foretaget stikprøver.

I Region Sjælland er en medarbejder bortvist, hvilket vil sige opsagt med øjeblikkelig varsel. Også Region Sjælland oplyser, at de har 'få tilfælde', hvor medarbejdere er hjemsendt uden løn, indtil de kan fremvise gyldigt coronapas.

'Aftale er indgået med åbne øjne'

Det er regeringen, der sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening står bag den trepartsaftale, der har gjort kravet om coronapas på arbejdspladserne muligt.

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er ked af, at kravet om coronapas har ført til fyringer, men:

- Med åbne øjne har vi indgået den aftale, der i yderste konsekvens kan have ansættelsesretlige konsekvenser, siger hun.

Hvorfor har man ikke kigget på en mildere straf? At miste sit arbejde som konsekvens af det her er jo ganske alvorligt.

- Det er det. Derfor er jeg også glad for, at man på langt de fleste arbejdspladser finder løsninger. Det er med til, at vi har kunnet holde samfundet så åbent og skabe tryghed for medarbejderne. Det kan vi kun gøre, hvis vi alle sammen vil være med.

Minister: Naturligt, at coronapas har haft konsekvenser

Dansk Arbejdsgiverforening bakker ligesom Fagbevægelsens Hovedorganisation fortsat op om coronapasset. Ifølge Pernille Knudsen er det nemlig en ikke-invasiv måde at sikre trygge arbejdspladser på. At der er medarbejdere, der ikke har været villige til det, er trist, men forventeligt, mener hun.

- Når man laver tiltag, der griber ind i arbejdslivet, vil det altid afføde sager. Det var vi godt klar over. Men jeg hæfter mig ved, at det er meget få taget i betragtning, hvor mange der går på arbejde hver dag, siger hun.

- Og det er stadig et meget velegnet redskab til at styre de mange forskellige hensyn, der er på en arbejdsplads. Nogen er sårbare, nogen er meget bekymrede, nogen tror nærmest ikke på corona. Så arbejdspladserne skal have et mere eller mindre objektivt redskab at navigere ud fra.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fastholder på trods af fyringer, at det er vigtigt, at arbejdspladserne kan kræve at se coronapasset.

- At det har haft konsekvenser for nogen, er en naturlig udløber af de muligheder, vi har givet virksomhederne for at sikre, at alle medarbejder kan gå trygt på arbejde.

Synes du, det er retfærdigt, at en medarbejder bliver fyret for ikke at ville coronapas?

- Sanktionen er arbejdsgivers afgørelse. Men vi synes, det er rimeligt, at virksomhederne udstyres med en mulighed, så de kan se, at deres medarbejdere ikke bringer smitte med ind på arbejdspladsen.

Så lang tid corona kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, kan arbejdspladserne kræve at se gyldigt coronapas. Corona er foreløbig kategoriseret som samfundskritisk til den 5. februar. Om det skal forlænges vides endnu ikke.