Rettelse: Det har tidligere fremgået af denne artikel, at alle, der har en mobiltelefon bliver 'overvåget konstant'. Formuleringen er ændret til 'registreret konstant', da statens adgang til oplysningerne kræver en kendelse.

Hvilke internetsider besøger du? Hvem ringer du til? Hvem har du sms'et med? Hvor ofte har I kontakt? Hvor længe taler I sammen, når I taler? Hvor opholder du dig, mens du gør det ene eller det andet? Og hvor tit befinder du dig dér?

Staten - i form af politiet - kan i princippet tilgå alle svarene. Oplysningerne om dig, mig og alle danskere, der har en mobiltelefon, bliver registreret konstant.

Det er dét, ordet datalogning dækker over, og den skal fortsætte, mener regeringen.

Det mener Enhedslisten, SF og Radikale Venstre ikke.

Men støttepartierne har indset, at de er magtesløse.

For de nye såkaldte logningsregler, som justitsminister Nick Hækkerup (S), har lagt frem, bliver ifølge støttepartierne med al sandsynlighed stemt igennem Folketinget med hjælp fra de borgerlige partier.

Derfor skruer støttepartierne nu gevaldigt op for retorikken.

- Det er ikke normalt, at alle jurister og eksperter siger: "Den holder ikke" og advarer om ulovlighed, og så fortsætter man bare, siger Eva Flyvholm, som er teleordfører for Enhedslisten.

SF's retsordfører, Karina Lorentzen, tøver ikke med at kalde regeringens lovforslag for en blåstempling af 'ulovlig masseovervågning', og ifølge Samira Nawa fra Radikale Venstre burde den slags 'aldrig nogensinde være blevet fremsat'.

- Én ting er, hvad regeringen og vi har af uenigheder - det er politik. Men nu er der en hel stribe af organisationer, som kritiserer regeringen. Det er arrogant ikke at tage bestik af det, siger hun.

Sjældent skarpe formuleringer

Når det drejer sig om logning, er vi ude i en balancegang mellem politiets mulighed for at efterforske strafbare forhold og helt almindelige borgeres ret til privatliv, som for eksempel oplysninger om opkald, internetbesøg eller lokation.

Når teleselskaberne gemmer den slags data i dag, er det en krænkelse af retten til privatliv, har EU-domstolen afgjort, og derfor er regeringen nødt til at lave reglerne om.

Problemet er bare, at de reelt ikke bliver lavet så meget om med det lovforslag, regeringen har lagt frem.

- Det her lovforslag tager den nuværende lov og sminker den om, men reelt har det fuldstændigt samme indhold. Hele befolkningen bliver registreret, forklarer direktør i IT-Politisk Forening Jesper Lund.

Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder, mener, at Danmark går langt ud over det tilladelige.

- Regeringen lægger op til en model, som rækker ud over den ramme, som EU-domstolen har sat i forhold til balancen mellem kriminalitetsforebyggelsen og retten til privatliv, siger hun og tilføjer:

- Det er vores vurdering, at hvis man vedtager det her, så vil Danmark efter al sandsynlighed kunne blive dømt ved EU-domstolen for at gå for langt.

De to står ikke alene.

Justitsministeriets lovforslag udløste i efteråret en bølge af høringssvar med sjældent skarpe formuleringer.

Risikoen for 'et uproportionalt overvågningssamfund' blev påpeget af Danske Advokater, mens tænketanken Justitia tolker forslaget som 'en de facto udvidelse af den nuværende (ulovlige) logningsordning'.

Ingeniørernes fagforening, IDA, fandt det 'uacceptabelt, at Justitsministeriet ikke arbejder for at sikre danske borgeres grundlæggende rettigheder' og Retspolitisk Forening vurderede, at 'den foreslåede ordning ville placere Danmark i toppen internationalt set af overvågningsramte lande, uden at kriminalitetsstatistik eller terrortrusselsituationen kan siges at fordre det.'

Og så er vi tilbage ved støttepartiernes kritik.

Trækker tiden

- Det er en dybt bekymrende kurs at slå ind på, at man med åbne øjne går ind i at få en sagsanlæg på halsen, som man ser ud til at tabe med et brag, siger Karina Lorentzen fra SF.

Hun kalder regeringens ageren forkastelig.

- Man laver en lovgivning, som man dybest set godt ved ikke holder i retten og ikke kan stå i et gennemsyn, og så lever man højt på at kunne bevare det her system måske fem-seks år endnu.

De fem-seks år er hendes estimat for, hvor lang tid EU-domstolen skal bruge på at gå regeringens regler efter i sømmene. I den periode, kan logningen fortsætte.

- Det er jo slutresultatet, istemmer Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mistanken om, at regeringen reelt bare trækker tiden, har også slået rod hos Enhedslistens Eva Flyvholm.

- Man gør det alligevel, fordi man er så forhippet på at fortsætte, og man ved, at det kan tage tid, før den kommer igennem EU-domstolen, siger hun.

Når de tre ordførere påpeger, at regeringen godt ved, at noget er galt, er det fordi, Justitsministeriet i de såkaldte bemærkninger til lovforslaget skriver, at der er en "væsentlig procesrisiko".

Det er af flere juridiske eksperter blevet oversat til, at Danmark er nærmest sikker på at tabe sagen ved EU-domstolen.

- Jeg er aldrig i min tid som retsordfører stødt på, at man er villig til at imødegå en væsentlig procesrisiko. Det er et vildt skridt, siger Karina Lorentzen.

Eva Flyvholm har næsten svært ved at beherske sin forargelse:

- Det er knaldhamrende ulovligt, og regeringen ved det udmærket godt!

Ignoreret

Det har taget flere år for skiftende regeringer at tage tilløb til at ændre logningsreglerne.

Justitsministeriet oplyser, at lovforslaget efter ministeriets vurdering 'ligger inden for rammerne af EU-retten'.

- Regeringen går så langt som muligt inden for rammerne af EU-retten for, at politiet får mulighed for at benytte loggede oplysninger som værktøj så meget som muligt. Derfor er regeringen også indstillet på at tage en såkaldt væsentlig procesrisiko på et punkt, hvor EU-retten ikke er helt klar, skriver Justitsministeriet i en mail til DR Nyheder.

Den indstilling gør IT-Politisk Forenings direktør, Jesper Lunds, frustration større.

- Det er meget problematisk, at Justitsministeriet ser domme om beskyttelse af ytringsfrihed, retten til privatliv - menneskerettigheder - som noget, man bare skal omgå, siger han.

Hele processen omkring lovforslaget har nærmest karakter af teater, mener han.

- Det er usædvanligt, at der er så stor enighed blandt hørringspartnerne, og at vi så bliver ignoreret.

- Jeg ser det lidt som en del af en generel tendens, hvor man strammer skruen og går længere end til grænsen, når det gælder vores frihedsrettigheder, fortsætter Jesper Lund.

Det store spørgsmål er, hvor det ender.

- Den enkeltes frihed er på spil, når vi får skabt et overvågningssamfund, konstaterer Samira Nawa.

Problemet er bare, at vi ikke rigtig lægger mærke til det, påpeger Eva Flyvholm.

- Hvis en fysisk person, fulgte med dig rundt og noterede alle de her ting, ville man føle det vildt ubehageligt. Nu sker det bare digitalt, og så skaber det ikke furore, siger hun.

Den digitale karakter er nærmest det værste ved det hele, mener Karina Lorentzen. For én teknologi er nem at koble til en anden.

- Lige om lidt sidder vi i saksen - så er banen for masseovervågning kridtet op, og lur mig, om der ikke snart kommer et krav om ansigtsgenkendelse eller et eller andet, siger Karina Lorentzen.

Alle tre er de enige om, at justitsministeren og regeringen løber fra sit ansvar.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S), men han har tidligere udtalt, at det er "ærgerligt EU-Domstolen har besluttet, at politiet ikke længere i samme grad som i dag må bruge digitale spor i efterforskningen," og at regeringen vil kæmpe for, "at politiet får de bedst mulige værktøjer i kampen mod de kriminelle".