Opdatering: Artiklen er opdateret med svar fra Sunhedsminister Magnus Heunicke (S).
Normalt har man krav på behandling i sundhedsvæsnet højest 30 dage efter man er blevet udredt.
Hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan overholde denne frist, har man som patient ret til at blive henvist til et privathospital i stedet.
Men før jul besluttede et flertal i folketinget efter indstilling fra Epidemikommissionen at suspendere det såkaldte "udvidet frit sygehusvalg" i fire uger.
Det skete, fordi man ville sikre, at sygehusene havde frihed til at udnytte kapaciteten i sundhedsvæsenet bedst muligt under det forventede øgende antal indlagte med corona i januar.
Suspensionen af det, der også kaldes udrednings- og behandlingsgarantien, gælder foreløbigt frem til 30. januar, men hvis det står til en samlet blå blok, så bør den genindføres med det samme.
- Vi synes, det er på tide, at patienterne igen kan få deres behandlingsgaranti tilbage, så vi kan sikre, at flest muligt patienter kan blive behandlet, siger Sophie Løhde, der er politisk ordfører for Venstre.
Flere indlagte nu end i december
Da man den 20. december besluttede at sætte behandlingsgarantien på pause, var der over 500 indlagte med corona på landets hospitaler, og i dag er der over 700.
Alligevel mener Venstre og resten af blå blok, at det er forsvarligt at genindføre behandlingsgarantien før tid.
- Vi er et helt andet sted i coronaepidemien i dag, og regeringen har selv taget initiativ til at der nu bliver lempet restriktioner forskellige steder i samfundet. Derfor synes vi ikke, man samtidig kan forsvare, at patienter skal vedblive med ikke at kunne komme i behandling, siger Sophie Løhde.
Men Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten, mener ikke, det er det rigtige tidspunkt at genindføre behandlingsgarantien.
- Der er stadigvæk et stort pres på det offentlige sundhedsvæsen, og derfor er det helt afgørende, at vi sikrer, at prioriteringerne i sundhedsvæsnet foregår ud fra sundhedsfaglige kriterier og at de patienter, der har mest behov for behandling, bliver behandlet først, siger han.
Indlæggelsestallene er ikke steget så meget, som man frygtede, da man valgte at suspendere behandlingsgarantien tilbage i december. Er det ikke et godt argument for at få behandlingsgarantien tilbage nu?
- Nej, det synes jeg ikke, for der er stadig over 700 indlagte med corona, og der er også andre presserende opgaver som gør, at der er et kapacitetspres på sundhedsvæsnet, siger Peder Hvelplund.
Mange patienter på venteliste
Da man suspenderede behandlingsgarantien, var det med et ønske om at give sygehusene mere frihed og fleksibilitet til at prioritere imellem patienterne og sikre, at de mest syge - heriblandt coronapatienter - blev behandlet først.
Det har betydet, at patienter, der venter på en operation eller behandling, som ikke er akut, kan have fået udsat deres behandling op til flere gange.
- Der er en masse patienter, som har ventet rigtig lang tid på at kunne komme i behandling og for nogens vedkommende få en operation for sygdomme, der er stærkt generende, siger Sophie Løhde.
- Derfor synes vi, det er vigtigt, at vi får gjort noget ved de alt for lange ventelister, og der kan man bruge kapaciteten i den private del af sundhedsvæsnet.
Men hos Enhedslisten kalder Peder Hvelplund den argumentation "helt skudt forbi og fuldkommen illusorisk".
- Der opstår ikke flere ressourcer af, at behandlingen foregår på et privathospital. Det, der er afgørende, er, at vi prioriterer, hvad vi bruger ressourcerne i sundhedsvæsnet på, og der nytter det ikke noget, at man begynder at behandle patienter, som ud fra en lægefaglig betragtning har mindre behov for behandling end andre patientgrupper, siger han.
Venstre klar med flere penge til sundhedsvæsnet
Hvis en genindførsel af behandlingsgarantien betyder, at der bliver behov for flere ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen, så er Venstre klart til at spytte flere penge i kassen.
- Vi synes, sundhedsvæsnet skal tilføres flere penge til også at nedbringe de alt for lange ventelister, som er skabt under coronaepidemien, siger Sophie Løhde.
- Derudover skal vi sørge for at bruge al ledig kapacitet, og der synes vi, det er vigtigt, at patienterne også får mulighed for at blive behandlet i privat regi.
Det er Peder Hvelplund for så vidt enig i, omend han er lidt forundret over de nye toner fra Venstre.
- Man har i mange år kørt et effektiviseringsregime, hvor man har forventet, at man kunne få det dobbelte for et halve. Det har netop resulteret i, at vi har et sundhedsvæsen, der er presset på kapacitet, siger han.
- Vores holdning i Enhedslisten har hele tiden været, at der er behov for investeringer i sundhedsvæsnet, og hvis Venstre pludseligt også er kommet til den erkendelse, så er det da positivt.
Ud fra "en sundhedsfaglig vurdering" udsætter alle fem regioner i øjebliket "en lang række" planlagte operationer, og både den private og offentlige kapacitet bliver samtidig udnyttet, fastslår sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar.
- Vi arbejder for hurtigst muligt at genindføre de normale tilstande i vores sygehusvæsen, og genindføre alle rettigheder, og det arbejde foregår i tæt dialog med regionerne, skriver han.