Loftet for, hvor mange børn der må være i de helt små klasser i folkeskolen, skal sænkes.

Sådan lyder et nyt punkt i finansloven, som blev præsenteret i går af regeringen og aftalepartierne.

Lige nu må der højest være 28 elever per klasse, men den grænse skal nu sænkes til 26 elever.

Det nye klasseloft skal gælde for 0. til 2. klasse for de nye årgange - fra og med skoleåret 2023/2024. Der er dog ingen regler uden undtagelser, og derfor kan det i særlige tilfælde komme på tale, at der må være 28 elever i de små klasser.

Når det kommer til pengene, er der afsat 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 samt 154 millioner kroner i 2026 og frem, til at sikre at elevtallet i de mindste klasser kan blive holdt nede.

Forskningschef: 'Standardløsning kan være et problem'

Men på trods af mange gode initiativer i finansloven, er dette dog et af dem, der giver mindre mening, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, der er ekspert i folkeskolen og forskningschef ved professionshøjskolen VIA University College.

- Der er ikke noget galt i at lave en model og tilvejebringe nogle ressourcer i forhold til et klasseloft. Men det kan være et problem at lave det som en standardløsning, der skal gælde for skolerne i alle kommuner, fordi udfordringerne kan være forskellige.

Det kan være, at skolens problemer slet ikke ligger i indskolingen, men på mellemtrinnet eller i udskolingen. Og derudover kan kuren være noget helt andet end et klasseloft.

- Der vil være nogle skoler, som kan bruge pengene bedre i forhold til at sætte ind med to lærere eller en lærer og pædagog i forhold til nogle af de udfordringer, de står med, frem for et klasseloft, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han understreger dog, at et klasseloft godt kan være en god løsning for nogle skoler, hvis man eksempelvis har elever, der har sociale udfordringer i indskolingen.

Giv skolerne et valg, lyder det.

Han peger derfor på, at man bedst ude på den enkelte skole eller i kommunen kan vurdere, hvilket greb, der skal anvendes.

Hvordan burde man have prioriteret millionerne?

- Man kunne prioritere millionerne, så man gav ressourcerammen til den enkelte skole eller kommunen og ikke gav dem mulighed for at vælge mellem alt muligt, men til at beslutte, om man vil bruge dem til klasseloft eller to professionelle voksne.

En anden person, men med nogenlunde samme ordlyd, er Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen. Han efterlyser også, at millionerne bliver brugt på en mere fleksibel model.

- Vi er rigtig glade for, at der er taget initiativ til flere penge til folkeskolen. Når det er sagt, er vi ikke sikre på, at det er det, der har den største effekt i forhold til de udfordringer, vi står over for.

- De udfordringer, vi har i skolen, kræver mange forskellige tiltag. Så nogle af de tiltag, vi har brug for, bliver ikke understøttet af, at vi sænker klasseloftet.

Derudover peger han på, at der vil være få skoler, som får glæde af løsningen med klasseloftet, fordi den gennemsnitlige klassekvotient i Danmark ifølge ham er på cirka 21,5.

Da finansloven blev fremlagt i går, blev det nye klasseloft fremlagt som en af SF's helt store sejre og noget, man i partiet var særligt glad for.

- Det er der, hvor udfordringen er allerstørst for vores børn, i forhold til at have ro på, have stilhed i klassen og have opmærksomhed omkring det enkelte barn, lød det fra SF's formand Pia Olsen Dyhr.

Samtidig har man i finansloven besluttet, at forældre skal have lov til at lade deres barn blive i børnehaven, hvis man ikke synes, det er parat til at starte i skole. Det skal ske ud fra en vurdering lavet af lederen for dagtilbuddet, pædagoger, forældre og skolelederen på barnets kommende skole.

Klasseloftet for de større klasser fra 3. til 9. klasse vil forsat være 28 elever, med mulighed for op til 30 elever i helt særlige tilfælde.

Opdatering: Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.