Vesten retter skarp kritik mod Taliban: Hold op med at hævne jer
Taliban har dræbt mange sikkerhedsfolk fra den tidligere regeringstid og bryder løfte om amnesti. 22 lande reagerer nu på kritisk rapport.
En række vestlige lande, heriblandt Danmark, retter nu en skarp kritik af Taliban-styret i Afghanistan.
Det sker, efter menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har dokumenteret, at landets nye magthavere har dræbt en række tidligere medlemmer af Afghanistans sikkerhedsstyrker og politi.
Det er sket, på trods af at Taliban før deres magtovertagelse lovede, at de ikke ville hævne sig på deres modstandere.
De 22 vestlige lande – med USA i spidsen – skriver i en fælles protest til Taliban, at man er "dybt bekymret over rapporterne om, at tidligere medlemmer af sikkerhedsstyrkerne bliver summarisk henrettet eller forsvinder".
- De påståede handlinger udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og er i modstrid med Talibans lovede amnesti. De beskrevne sager må efterforskes øjeblikkeligt og åbent, de ansvarlige må drages til ansvar, og der må være fuld offentlighed om sagerne, så man afskrækker andre fra flere drab og bortførelser, skriver de vestlige lande.
Og så advarer de om, at Taliban-regiment vil blive målt på sine handlinger – og ikke på løfter, som de alligevel ikke holder.
Usikkerhed om Talibans mål
At Taliban så åbenlyst bryder sine løfter om amnesti, er sigende for de store selvmodsigelser, der har præget Talibans første måneder ved magten, siger TV 2s korrespondent Simi Jan, der netop nu befinder sig i Afghanistan:
- Når man taler med menige afghanere, er det tydeligt, at der er stor usikkerhed og utryghed omkring, hvad Taliban egentlig er for en størrelse. Man ved ikke, hvad de vil. Talibans ledelse forsøger at sende signaler om, at bevægelsen har ændret sig, men samtidig hører folk hele tiden disse grusomme historier om, hvordan Taliban opfører sig ude i landet, siger Simi Jan.
Hun ser det som et tegn på, at Talibans ledelse ikke nødvendigvis har fuld kontrol over bevægelsen og ikke har formået at ensrette den.
- Man skal huske på, at landet har været i krig i 20 år, og at krigerne på begge sider har mistet både familiemedlemmer og venner undervejs. Så selv om Talibankrigerne har fået ordrer til at opføre sig på en bestemt måde, er det ikke sikkert, de husker det, når de står over for deres gamle fjender og endelig har en chance for at få hævn, forklarer TV 2s korrespondent.
Sikkerhedsfolk blev dræbt
Rapporten fra Human Rights Watch, der blev offentliggjort i denne uge, tyder i hvert fald på, at Taliban rundt om i landet benytter deres nye magt til at gøre gamle regnskaber op.
Rapporten har samlet vidnesbyrd om flere end 100 tidligere soldater og politifolks død og forsvinden efter Talibans magtovertagelse. Rapportens titel, "Der er ingen tilgivelse for folk som dig”, lyder som en dyster henvisning til de første udmeldinger fra Taliban, efter de kom til magten i august:
- Alle er tilgivet, og vi vil ikke søge hævn. Vi vil gerne leve fredeligt uden interne eller eksterne fjender, sagde Talibans talsmand, Zabiullah Mujahid, dengang.
Lokkede ofre til at stå frem
Men ifølge Human Rights Watch har løftet om tilgivelse i mange tilfælde været en måde, som Taliban kunne lokke sine modstandere til at stå frem.
Ifølge rapporten har Taliban beordret tidligere medlemmer af Afghanistans hær til at lade sig registrere, så de kan få et amnestibrev, der vil garantere deres sikkerhed.
Under registreringen skulle de tidligere militærfolk fortælle, hvor de har gjort tjeneste samt aflevere eventuelle våben i deres besiddelse.
- Taliban har imidlertid brugt disse screeninger til at anholde, henrette eller få personer til at forsvinde få dage efter registreringen. Deres lig blev efterladt, så slægtninge eller folk i lokalsamfundene kunne finde dem, skriver Human Rights Watch.
Natlige razziaer
I rapporten fortæller en anonym aktivist fra Helmand-provinsen, hvordan Taliban skaber rædsel ved at hente tidligere militærfolk eller politifolk i deres huse midt om natten.
- De natlige razziaer bliver gennemført under dække af, at man vil afvæbne tidligere medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, som ikke har afleveret deres våben. De "forsvundne" er ofre for disse razziaer. Deres familier har ingen mulighed for at melde det eller få nogen oplysninger. Familierne kan ikke engang få oplyst, hvor folk bliver ført hen, siger aktivisten til Human Rights Watch.
Taliban har over for den amerikanske avis Washington Post afvist beskyldningerne fra Human Rights Watch som "en del af en propagandakampagne".
"Man kan ikke leve af fred"
Den skarpe kritik fra Vesten kommer som en ekstra belastning for Talibans ledelse på et tidspunkt, hvor Afghanistan i forvejen står over for enorme problemer, vurderer Simi Jan.
- Den skaber et ekstra pres på Taliban for at få styr på tingene i landet på et tidspunkt, hvor der er stigende utilfredshed i befolkningen. Der er stor arbejdsløshed, de offentligt ansatte har ikke fået løn i fem måneder, og forude lurer en humanitær katastrofe, hvor tusinder risikerer at dø af sult, siger hun.
Derfor har Taliban stærkt brug for en form for forståelse med Vesten, der kan sikre Afghanistan humanitær bistand, ophævelse af sanktioner og adgang til de økonomiske tilgodehavender, som landet har i udlandet - men som Vesten med USA i spidsen har indefrosset, fortæller korrespondenten.
- Taliban roser sig af, at man har skabt fred i landet. Men det er ikke nok. Som en kvinde, jeg talte med forleden, udtrykte det, så "kan man ikke leve af fred", siger Simi Jan.