I September besluttede regeringen at lade boligmarkedet være i fred, selvom Det Systemiske Risikoråd og Nationalbanken anbefalede indgreb ovenpå lang tids prisstigninger.
Der var tegn på stabilisering, og der ville komme mere ro på boligmarkedet fremover, lød grunden.
Men Nationalbanken er uenig.
Det giver stadigvæk mening at skærpe afdragskravene og reducere skatteværdien af rentefradraget for at øge robustheden, skriver Nationalbanken i en ny analyse torsdag morgen.
- Der er fortsat brug for at reducere sårbarheden på boligmarkedet. Det skyldes, at boligejere med høj gæld i forhold til deres boligs værdi kan komme i problemer, hvis boligpriserne falder. Det kan også ramme samfundet og den finansielle sektor. Derfor mener vi stadig, at adgangen til afdragsfrihed bør begrænses, siger Peter Storgaard, der er chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken.
Boligkøbere låner stadigvæk afdragsfrit
Det fortsatte behov for indgreb på boligmarkedet skyldes især to ting, ifølge Nationalbanken.
For det første går en stigende andel af realkreditinstitutternes nye lån til højt gældsatte boligejere.
Det er især i landets to største byer, København og Aarhus, at det er tilfældet, og halvdelen af lånene til de højt gældsatte lånere er afdragsfrie.
Det gør køberne mere sårbare over for senere prisfald på boligen, og det bekymrer Nationalbanken.
- Vi så ved finanskrisen, hvor hårdt den enkelte boligejer, den finansielle sektor og samfundet som helhed kan blive ramt af prisfald på boligmarkedet. Vi mener, at det vil være rettidig omhu at sikre, at sårbarheden ikke bliver for stor, siger Peter Storgaard.
Hvor udsatte er bankerne egentlig nu?
- De store banker, vi ser på i vores analyser, er generelt i god form med tilstrækkelig kapital og en god likviditetssituation. Samtidig tager de dog større risici i deres boligudlån, og de største institutter har stigende omkostninger.
For det andet er andelen af nye, afdragsfrie lån steget i hele landet, og udgør nu over halvdelen af de nye lån, der bliver givet til boligejere.
Væksten i afdragsfrie lån er især udbredt blandt boligejere, der omlægger deres lån.
Samtidig har Nationalbanken stresstestet de danske kreditinstitutter.
Og ifølge testen er der flere af de store danske kreditinstitutter, der bør overveje, om deres kapitalmålsætninger er tiltrækkelige i fremtiden.
- Bankernes kapitalmålsætninger bør være høje nok til, at de kan modstå en hård recession i økonomien. Der er flere af de største banker, som ville komme i problemer i vores stresstest, hvis de havde kapital svarende til deres kapitalmålsætning. Derfor synes vi, at de skal overveje, om deres målsætning er tilstrækkelig høj, siger Peter Storgaard.