Artiklen er rettet den 30. november kl. 10.59. Det fremgik tidligere af artiklen, at der var tale om 70 år gamle dokumenter. Det er retteligt 57 år gamle dokumenter.

Når Hana Andersen, der bor i Spanien, flere gange årligt rejser igennem Københavns Lufthavn for at besøge resten af familien i Sverige, er det altid med en klump i halsen.

- Det er stressende. Kan de tage mit pas fra mig i lufthavnen? Hvad sker der med mig, hvis jeg bliver statsløs? Jeg har ingen idé om, hvor alvorligt det er.

Hana Andersen venter på sjette år på en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet på den ansøgning, hun som 21-årig i 2016 sendte om bevaring af sit danske statsborgerskab.

Hana Andersen er født i Frankrig af en dansk far og en australsk mor og har aldrig boet i Danmark. Ved sin fødsel registreres hun som dansk statsborger og har aldrig haft andet statsborgerskab end det danske.

Da hun er 21 år, søger hun om at bevare det danske statsborgerskab. Det er nemlig sådan, at danske statsborgere, der aldrig har boet i Danmark og ikke har et samhørighedsforhold til Danmark, mister det danske statsborgerskab, når de fylder 22 år, medmindre de som resultat deraf bliver statsløse. Det vil Hana Andersen blive uden det danske statsborgerskab.

For at beholde det rødbedefarvede pas, stiller Udlændinge- og Integrationsministeriet imidlertid krav om at se blandt andet hendes bedsteforældres vielsesattest fra 1964. Det viser breve fra myndighederne til Hana Andersen, som DR Nyheder har fået indsigt i. Og den vielsesattest er det ikke lykkedes familien Andersen at fremskaffe.

- Jeg sidder med en blanding af vrede og frustration. Der er en konstant usikkerhed. Logikken fra ministeriets side lader til at være, at jeg skal bevise, at jeg er dansk nok. Men det er slet ikke det, der er spørgsmålet her. Spørgsmålet er, om jeg bliver statsløs. Og det bliver jeg, hvis jeg ikke får forlænget mit danske statsborgerskab, siger 26-årige Hana Andersen.

Der er nu gået mere end fem år siden, Hana Andersen søgte om bevarelse af sit danske statsborgerskab.

Ministeriet vil se vielsesattest fra 1964

For at forstå, hvorfor Udlændinge- og Integrationsministeriet kræver at se Hana Andersens bedsteforældres vielsesattest for at bevare hendes danske statsborgerskab, spoler vi tiden tilbage til det danske konsulat i Yokohama i Japan den 15. februar 1964. Her gifter danskeren Knud Christian Holst Andersen sig med japaneren Kazue Ogata. Tre år senere – i 1967 – får de sammen sønnen Ken Andersen. Ved sin fødsel bliver Ken Andersen registreret som dansk statsborger, og da han i 1995 bliver far til Hana Andersen, får også hun – via sin far – dansk statsborgerskab.

Hana Andersens statsborgerskab er altså betinget af hendes fars. Og farens statsborgerskab er betinget af, hvordan den danske lov om indfødsret så ud, da han blev født i 1967. Dengang blev statsborgerskab defineret ud fra, hvorvidt man var født uden for ægteskabet. Børn født i ægteskab blev danske statsborgere, hvis faren var dansk. Blev barnet født uden for ægteskab, fik det imidlertid kun dansk statsborgerskab, hvis moren var dansk.

Ken Andersen kommer til verden, tre år efter at hans forældre gifter sig og er dermed født i ægteskab. Men hvis de danske myndigheder kan påvise, at ægteskabet enten ikke har fundet sted eller er ugyldigt, vil det betyde, at Ken Andersen ikke er dansk statsborger, og han vil derfor heller ikke kunne give det danske statsborgerskab videre til sine børn.

Når Udlændinge- og Integrationsministeriet beder om at se bedsteforældrenes vielsesattest, skyldes det altså, at de vil sikre sig, at Hana Andersens far – Ken Andersen – faktisk er dansk statsborger.

Flere end 1000 sager årligt

Hana Andersen er langt fra den eneste udlandsdansker, der kæmper for at få lov til at bevare sit danske statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til DR Nyheder, at man siden 2017 årligt har haft mellem 1.000 og knap 1.500 sager om bevarelse af og bevis for statsborgerskab.

Ministeriet oplyser desuden, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på ni måneder. For Hana Andersens vedkommende har sagsbehandlingen foreløbigt stået på i mere end fem år.

Netop de lange ventetider gav i 2014 anledning til, at Ombudsmanden gik ind i sagen. Det skete på foranledning af foreningen Danes Worldwide, der arbejder for udlandsdanskeres rettigheder, herunder når danskere vil bevare deres statsborgerskab.

I 2017 udtalte Ombudsmanden, at sagsbehandlingstiden generelt var for lang. På det tidspunkt var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid mere end 15 måneder, og halvdelen af sagerne verserede i mere end to år.

Siden er behandlingstiden ifølge myndighederne faldet til gennemsnitligt cirka ni måneder. Men spørger man Danes Worldwide, er der stadig lang vej igen. Her ser man stadig sager med meget lang behandlingstid.

- Som organisation anerkender vi, at der er et politisk flertal, der ønsker, det skal være svært at få dansk statsborgerskab. Men der er nogle unge mennesker, der bliver fanget i et ualmindeligt rigidt system i forhold til dokumentation. Det er helt absurd, at der skal gå årevis, fordi man ikke kan fremskaffe et enkelt dokument, siger generalsekretær Anne Marie Dalgaard.

Men det er vel helt på sin plads, at man skal kunne dokumentere sit ophav, når det nu drejer sig om noget så vigtigt som statsborgerskab?

- Jo, det er rigtigt nok. Men man må også konstatere, at det ikke altid er muligt at imødekomme de ekstremt strenge dokumentationskrav, hvor man for eksempel skal indsende ens egen og sine bedsteforældres originale fødselsattest og vielsesattest, siger Anne Marie Dalgaard og peger på, at noget af det, der gør processen dyr og besværlig er, at, dokumenterne skal oversættes og officielt attesteres af det pågældende land.

Generalsekretæren oplyser, at de sager, der har den længste sagsbehandlingstid, typisk involverer flere lande, der skal skaffes dokumenter fra. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor man har forældre fra to forskellige lande og har boet i et tredje land. Altså er det typisk sager som Hana Andersens.

Har betalt for undersøgelse ved Rigsarkivet

I et forsøg på at dokumentere sin danskhed og hjælpe sin datter er Ken Andersen blandt andet taget til Hellerup samt Sankt Markus sogns kirkekontor. Her er det lykkedes ham at skaffe sin afdøde fars fødsels- og dåbsattest. Han har også talt med den danske ambassade i Tokyo, der uden held har søgt efter vielsesattesten i både danske og japanske arkiver.

Endeligt har han betalt det danske rigsarkiv for en selvstændig undersøgelse for at finde frem til den vielsesattest, der skal dokumentere hans danske statsborgerskab.

"Vi har gennemgået din mors udlændingesag, men der lå desværre ikke en vielsesattest i sagen. Der ligger til gengæld et dokument, hvori det står, at vielsesattesten er forevist, dvs. dokumentet bekræfter dens eksistens", står der i en mail fra Rigsarkivet til Ken Andersen, som DR Nyheder har fået indsigt i.

Hvis ingen oplysninger taler for det modsatte, kan det dokument ifølge Eva Ersbøll ses som et vidnesbyrd om, at Ken Andersen er født i et gyldigt ægteskab, og at han derfor med rette blev registreret som dansk statsborger efter sin danske far ved fødslen.

Eva Ersbøll tilføjer, at man i så fald efter almindelige bevisretlige principper vil kunne anse Ken og Hana Andersen for at have løftet bevisbyrden for, at Ken Andersen blev dansk statsborger ved fødslen.

Ken Andersen fremsender i august 2018 det dokument, der bekræfter vielsesattestens eksistens og skriver i samme omgang, at det ikke er muligt at fremskaffe vielsesattesten.

Hana Andersen har flere gange efterspurgt en status på sin sag. Det seneste brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har hun modtaget i oktober i år. Heri skriver ministeriet, at de har henlagt sagen, fordi 'ministeriet ikke kan vurdere, hvorvidt du har erhvervet dansk indfødsret uden dokumentation for dine bedsteforældres vielsesattest'.

Ministeriet skriver i det samme brev, som DR Nyheder har fået indsigt i, at Hana Andersen har mulighed for at få genoptaget sin sag – hvis hun vel at mærke fremsender den manglende dokumentation. Altså bedsteforældrenes vielsesattest fra 1964, som ifølge Rigsarkivet ikke længere findes.

Hana Andersen har nu indsendt de samme to dokumenter, som hendes far indsendte for mere end tre år siden. Dels et dokument fra Rigsarkivet, hvori det beskrives, at sandsynligheden for, at vielsesattesten findes, er minimal. Og dels en såkaldt afhøringsrapport fra 1965, som dokumenterer, at Hana Andersens bedsteforældres vielsesattest er blevet forevist til Rigspolitichefen kort efter bedstemorens indrejse til Danmark.

Hana Andersen har ved udgivelsen af denne artikel ikke hørt yderligere fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Har ikke ret til statsborgerskab i andre lande

For Hana Andersen er det frygten for statsløshed, der er på spil. Den danske indfødsretslov tillader ikke, at man mister sit danske statsborgerskab, hvis det betyder, at man bliver statsløs.

Danmark har imidlertid kun forpligtelse til at sikre, at danske statsborgere ikke bliver statsløse, hvis der er et dansk statsborgerskab at miste. Hvis Ken Andersen aldrig har været dansk statsborger, har datteren heller ikke været dansk, og Danmark har ingen forpligtelser over for hende, forklarer Eva Ersbøll, professor emerita og ekspert i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder.

Når nu risikoen for dig er at blive statsløs, hvorfor søger du så ikke statsborgerskab i et andet land?

- Jeg har undersøgt alle tænkelige lande, jeg ville kunne søge statsborgerskab i. Jeg boede fem år i Skotland, men levede ikke op til reglerne, fordi jeg var studerende. Jeg boede i Frankrig, indtil jeg var 15 år, men manglede et års ophold for at få statsborgerskab der, siger Hana Andersen.

Hana Andersen har også undersøgt, om hun kan få statsborgerskab i Sverige, hvor resten af hendes familie har statsborgerskab. Men her havde hun kun folkeregisteradresse i fire år, og kravet for svensk statsborgerskab er fem år. Den sidste mulighed var Australien, hvor hendes mor har statsborgerskab. Men der er reglerne sådan, at hendes mor skulle have boet længere i landet forud for Hana Andersens potentielle ansøgning for at kunne give statsborgerskabet videre til sin datter.

- Jeg falder hele tiden ned imellem to stole. Og jeg synes, at det danske system arbejder meget hårdt på at finde en hvilken som helst årsag til at sige nej til, at jeg kan beholde mit danske statsborgerskab. Det er som at have en samtale med en, der holder hænderne for ørerne. Det virker ikke til, at de er interesserede i at lytte.

Dokumentationskrav skal gøres 'mere smidigt'

DR Nyheder ville gerne have spurgt integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye, om der ikke bør ligge en begrundet mistanke til grund for at kræve 57 år gamle dokumenter, og om en sagsbehandlingstid på fem år er rimelig.

Ministeren afviser at stille op til interview med DR Nyheder. Igennem sin presseafdeling skriver ministeren i en mail, at han ikke kan kommentere enkeltsager, men godt kan forstå, at dokumentationskravet kan virke bureaukratisk:

- Det er min opfattelse, at en person, der aldrig har boet i Danmark, må forvente at skulle dokumentere sit danske statsborgerskab.

Ministeren skriver yderligere:

- Hvis ministeriet vurderer, at en person har erhvervet dansk statsborgerskab, men ikke opfylder betingelserne for at bevare det, vil en person, der ellers vil blive statsløs, ikke fortabe sit danske statsborgerskab.

Om den sidste bemærkning betyder, at Hana Andersen fortsat er dansk statsborger, vides ikke, idet ministeren som sagt ikke kan kommentere enkeltsager.

Regeringen indgik sammen med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i april i år en aftale om indfødsret. Af den fremgår det, at "det skal undersøges, hvordan dokumentationskravet i ansøgningssager om bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret kan gøres mere smidigt".

- Men det skal ske på en måde, så det fortsat sikres, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke udsteder et bevis for dansk statsborgerskab til en person, som enten aldrig har erhvervet dansk statsborgerskab, eller har fortabt sit danske statsborgerskab, skriver ministeren i sit svar til DR Nyheder.

Af aftalen fremgår det også, at smidigheden skal konkretiseres i forbindelse med den drøftelse, som partierne skal have senest i dette kvartal. Ultimo november havde drøftelsen endnu ikke fundet sted. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til DR Nyheder.

Støttepartier: 'Helt vanvittigt' og 'kafkask'

- Det lyder som endnu en fuldstændig absurd sag. Borgere, som har et legitimt ønske om at få forlænget deres statsborgerskab, bliver trukket ind i en kafkask proces. Det er helt horribelt, at man skal igennem et større detektivarbejde for at få forlænget et dansk statsborgerskab, lyder udmeldingen fra Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund.

Han mener, at årsagen skyldes en ændret praksis i Udlændige- og Integrationsministeriet.

- Jeg mener, der er sket en stigning i antallet af borgere, der får afslag på statsborgerskab. Det vil vi få undersøgt. Det er temmeligt bekymrende, hvis det er en praksis, man anlægger på Indfødsretskontoret. Det vil jeg spørge ministeren om.

Også Susan Kronborg, der er indfødsretsordfører for Radikale Venstre, stiller sig skeptisk over for ministeriets tilgang til denne type af sager.

- Jeg synes, det er helt vanvittigt. Det virker som om, der er en kultur i ministeriet, hvor man ikke er i stand til at fastholde en proportionalitet. Man overreagerer. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Radikale Venstre har i februar og marts i år stillet spørgsmål til ministeren om netop håndteringen af denne type af sager.

- Vi har gjort ministeren opmærksom på, at der er et reelt problem. Skal man virkelig kunne finde en vielsesattest, der er udstedt for 57 år siden i et andet land på et kontor, der måske er nedlagt. Det er jo helt vanvittigt. Jeg mener ikke, det kan være rigtigt, man kan chikanere folk på den måde.

Konservatives indfødsretsordfører, Marcus Knuth, mener, at dokumentationskravene overordnet set er nødvendige.

- Med det sagt kan den sunde fornuft ryge af sporet, og det virker selvfølgelig omfattende at skulle finde en vielsesattest fra 1960'erne. Det er derfor, vi i Indfødsretsudvalget behandler komplekse sager, og der plejer den sunde fornuft at sejre, siger den konservative indfødsretsordfører og understreger, at han ikke kan udtale sig om udfaldet i den pågældende sag.