Cyberangreb stoppede iranernes billige benzin
Iran mener, at angreb på landets tankstationer var styret fra udlandet - men vil ikke sætte navn på det hovedmistænkte land.
Iran blev tirsdag ramt af et stort cyberangreb, der lammede store dele af landets bilpark og skabte lange bilkøer foran tankstationerne.
Samtidigt er der rapporter om, at digitale informationstavler ved landets motorveje også var hacket, så de viste en drillende hilsen til landets øverste religiøse leder Ali Khamenei:
- Khamenei, hvor er vores benzin?
Onsdag er der stadig lange køer foran landets tankstationer, selv om regeringen forsikrer, at problemet er ved at blive løst. Den iranske præsident Ebrahim Raisi siger onsdag, at hensigten med angrebet er "at gøre folk vrede ved at skabe uorden og forstyrrelse", skriver nyhedsbureauet AFP.
Det er det andet store cyberangreb, der har ramt det iranske civilsamfund i ĂĄr, efter landets jernbanenet blev ramt i juli.
Lederen af det iranske regeringsorgan med ansvar for digital sikkerhed, Hassan Firouzabadi, siger, at der er sammenhæng mellem de to angreb:
- Det er meget muligt, at dette angreb, ligesom det tidligere pĂĄ jernbanenettet, er styret fra udlandet, siger han til det statslige nyhedsbureau IRNA.
Han tilføjer, at det er ”for tidligt” at sætte navn på det land, som Iran mistænker for at stå bag.
Betalingskort giver billig benzin
Cyberangrebet på tankstationerne gjorde det umuligt at bruge de statslige betalingskort, som næsten alle iranere bruger for at købe statsstøttet benzin til en særlig lav pris.
Uden kortet kan de kun – nogle steder – købe benzin til en højere, ikke-statsstøttet pris og skal samtidig betale manuelt, skriver AFP.
Store uroligheder i 2019
Angrebet på de iranske benzinkunder kommer kort før årsdagen for nogle af de mest voldsomme uroligheder i Iran siden den islamiske revolution, skriver tv-stationen Al Jazeera.
De fandt sted i 2019, hvor store demonstrationer mod stigende benzinpriser udviklede sig til sammenstød, der blev slået hårdt ned af iranske sikkerhedsstyrker.
Ifølge Amnesty International var der dengang sammenstød i flere end 100 iranske byer, 304 mennesker blev dræbt og flere tusinde demonstranter blev anholdt.
Det var det halvofficielle iranske nyhedsbureau ISNA, der først rapporterede om, at der florerede billeder på sociale medier af den hånlige besked til ayatollah Khamenei på de digitale informationstavler.
Men senere afviste iranske embedsmænd på det bestemteste, at informationstavlerne havde været hacket.
Det fik kort efter ISNA til at skrive, at det i virkeligheden var nyhedsbureauets eget system, der var blevet hacket – og at det var hackere, der havde sendt historien om motorvejstavlerne ud.