7,5 millioner kroner.
Så meget skal Polen hver dag betale i bøde til EU-Kommissionen, lyder meldingen fra EU-Domstolen i dag.
Bødestraffen skyldes, at den polske regering ikke har fulgt en tidligere afgørelse fra EU-Domstolen, hvor polakkerne blev bedt om at opløse et såkaldt disciplinærkammer ved den polske højesteret.
Her har den polske regering etableret det særlige kammer, som kan rejse sager mod dommere og straffe dem for de afgørelser, de kommer med. Det har vakt opsigt, fordi medlemmerne indirekte bliver udpeget af de polske politikere, og derfor er det alt andet end sikkert, at de er uafhængige.
Og det er altså over grænsen ifølge EU-Kommissionen. Tilbage i juli fastslog EU-Domstolen nemlig, at kammeret ikke er foreneligt med EU-lov, fordi det ikke "sikrer upartiskhed og uafhængighed".
Men det har den polske regering hidtil ignoreret, selv om landet tidligere har meldt ud, at man planlagde at opløse det udskældte disciplinærkammer.
Polen skal ifølge Ritzau betale de daglige millionbeløb, indtil landet efterlever EU's krav, eller indtil der - på en endnu ukendt dato i fremtiden - bliver afsagt endelig dom i sagen.
Den polske regering har i skrivende stund ikke meddelt, om man har tænkt sig at betale bøderne. Men hos Piotr Müller, som er talsmand for regeringen, lyder meldingen:
- Vejen med afstraffelse og afpresning af vores land er ikke den rette.
Optrapning af konflikten
Disciplinærkammerat blev oprettet som led i en større reform af det polske retsvæsen og giver blandt andet mulighed for at straffe dommere for deres afgørelser.
Det har vakt kritik hos blandt andet flere EU-lande, der mener, at det gør op med den adskillelse mellem den lovgivende og den dømmende magt, som retsstater forventes at leve op til.
Dette kombineret med andre uenigheder har ført til et efterhånden betændt forhold mellem Bruxelles og den polske regering i Warszawa. Og det ser ikke ud til at blive bedre foreløbigt, fortæller Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent.
- Dagens afgørelse er en yderligere optrapning af en igangværende konflikt mellem Polens regering og en meget stor del af EU's medlemslande, siger han.
- Der er voksende bekymring for, hvorvidt polske dommere kan udføre deres arbejde uafhængigt af staten, og indtil videre har den polske regering ignoreret den bekymring. Senest fik konflikten et nøk op, da den blev taget op af EU-landenes ledere på topmødet i Bruxelles i sidste uge, fortæller Ole Ryborg.
- Det gjorde nu tilsyneladende ikke videre indtryk på den polske regering, og der er tegn på, at konflikten nu kan blive optrappet yderligere, siger han
Yderligere brænde på bålet
Konflikten mellem Polen og EU om disciplinærkammeret er langt fra den eneste mellem de to parter. I de senere år har Polen nemlig flere gange udfordret EU-systemet.
Siden Polens nuværende regeringskoalition med det nationalkonservative Lov og Retfærdighed (PiS) i spidsen overtog magten i 2015, har den nemlig gradvist strammet grebet om den polske dommerstand og sat sig tungt på hele det system, der står for at udnævne, forfremme og straffe dommere.
De omstridte reformer af det polske retsvæsen har ifølge blandt andet eksperter og Europa-Kommissionen indskrænket dommernes uafhængighed - og er blevet mødt med hård kritik fra mange af de andre medlemslande, heriblandt Danmark.
Det er nemlig et krav, at alle EU-lande skal have frie og uafhængige domstole, hvis de vil være med i samarbejdet.
Bekymringens bål blev tilsat en portion brænde i 2018, da den polske regering gennemførte en domstolsreform, der sendte 40 procent af højesteretsdommerne på pension. PiS blev nemlig beskyldt for at ville udnytte reformen til at udpege loyale partistøtter til de ledige poster.
Polen tog også overskrifter i starten af denne måned, da landets øverste domstol, forfatningsdomstolen, annoncerede, at EU-lov ikke altid trumfer polsk lov.
Det er direkte i modstrid med EU's traktater, der slår fast, at EU-lov har forrang over national lov, så EU-regler trumfer medlemslandenes egen lovgivning, hvis der skulle opstå konflikt mellem de to.
Europa-Kommissionen "vil handle på det her", fastslog Ursula von der Leyen efterfølgende.
- Retsstaten er den lim, der binder vores union sammen. Det er grundlaget under vores enhed, lød det fra kommissionsformanden, som understregede, at Europa-Kommissionen var ved at finde ud af, hvilke konsekvenser sagen skal have for Polen.
Derudover er der en generel konflikt omkring Polen, hvad angår retstilstande, som gør, at EU-Kommissionen har ventet med at bevilge penge til Polen fra EU's særlige coronahjælpefond, påpeger Ole Ryborg.
- Så der kører altså flere sager, og det er ret betændt det her.