Da journalist Nanna Muus Steffensen, kører mod sin lejlighed i den afghanske hovedstad Kabul for første gang i en måned, er hun spændt på, hvad det er for en ny virkelighed, der møder hende.

Ved et checkpoint nær hendes lejlighed plejede der at stå to politibetjente, som altid vinkede og hilste venligt på hende. Nu står der to purunge talibanere med et flagrende Taliban-flag bag sig.

Måske lidt overraskende, så hilser de to talibanere også pænt, og de spørger hende endda, om de skal hjælpe med at bære hendes ting.

Men sådan er virkeligheden dog ikke for alle kvinder i Afghanistan her på den anden side af Talibans magtovertagelse, fortæller Nanna Muus Steffensen, der har boet i Afghanistan i flere år og arbejder som korrespondent for Weekendavisen og tv-stationen France24.

- Min oplevelse er en helt anden end en afghansk kvindes. Ja, jeg er kvinde, men jeg er også udlænding, og det giver mig bare en helt anden beskyttelse og helt andre privilegier.

Kvinder må ikke arbejde, og store piger må ikke gå i skole

For de afghanske kvinder i hovedstaden Kabul er hverdagen forvandlet fra den ene dag til den anden, og selvom Taliban tidligere har sagt, at de vil lade piger gå i skole, er det endnu ikke blevet en realitet.

- Taliban siger én ting og gør noget andet. De siger, at de gerne vil lade kvinder tage en uddannelse, men nu er der gået mere end en måned, hvor de store piger ikke kan gå i skole, fortæller Nanna Muus Steffensen.

Derudover må kvinder, som før arbejdede i det offentlige, ikke tage tilbage på arbejde, og Taliban har samtidig lukket ministeriet for kvinders anliggender og erstattet det med et ministerium for 'religiøs dyd og bekæmpelse af synd'.

Den nye hverdag har ført til stor bekymring og håbløshed blandt afghanerne i byen, fortæller Nanna Muus Steffensen.

- Forældre ønsker ikke, at deres børn skal vokse op og blive indoktrineret med Talibans ideologi i skolen, og de er især bekymrede for deres døtre, som ikke kan gøre deres skolegang færdig, som det ser ud lige nu.

Ifølge Nanna Muus Steffensen har den lange krig desuden efterladt mange enker, som ikke kan forsørge deres familier, nu hvor de ikke må arbejde.

- Jeg kender en skolelærer, som er alene med to døtre, og lige nu er både hun og døtrene derhjemme, og pengene fosser bare ud, siger hun.

På landet er kvinderne glade for, at krigen er slut

Det er dog ikke alle kvinder i Afghanistan, som begræder den nye hverdag under Talibans styre. Ude på landet oplever flere kvinder faktisk, at deres liv er blevet forbedret.

I en lille landsby blandt majsmarker i Helmand-provinsen, hvor de danske soldater har kæmpet mod Taliban, møder Nanna Muus Steffensen flere kvinder, som er glade for den nye situation i landet.

På landet har kvinderne nemlig aldrig oplevet de fremskridt, som kvinderne i byerne har. Tværtimod har de kun oplevet krig de sidste tyve år, men nu er den slut.

- Fordi de ikke har oplevet de her fremskridt, som kvinderne inde i byen har oplevet, men kun har oplevet krigen hver eneste dag, så har de noget at vinde nu – nemlig fred, siger Nanna Muus Steffensen.

En af de kvinder, som Nanna Muus møder, er 30-årige Gulalai, som mangler et øje, fordi en granat ramte hendes hus. Selvom hun gerne vil arbejde og håber, at hendes børn kan komme i skole, oplever hun alligevel at hendes liv er blevet bedre.

- Hun er faktisk glad, hvis bare hun kan være sikker på, at hendes mand og børn kommer hjem igen i sikkerhed, når de går ud ad døren, og det har hun ikke kunne føle sig sikker på i tyve år, fortæller Nanna Muus Steffensen.

Mens kvinderne på landet håber på fremskridt, når freden først har lagt sig, er Nanna Muus Steffensen mere forbeholden.

- Jeg tror, at der venter de afghanske kvinder et rigtig langt og svært kapitel forude, siger hun.

Hør mere om kvindernes hverdag i Afghanistan i byen og på landet i denne episode af Genstart, hvor Nanna Muus Steffensen er gæst.