Vittigheder om ens køn, nedværdigende kommentarer og uønskede fysiske berøringer.

Det er virkeligheden for mange kommunalpolitikere ifølge en ny rapport fra Kvinfo. Her er der blevet kigget nærmere på tonen og omgangsformerne i landets kommunalbestyrelser.

Ifølge rapporten tegnes der et tydeligt billede: Det politiske miljø er præget af seksuel chikane og forskelsbehandling på baggrund af køn. Og det skal der gøres noget ved.

- Vores hovedpointe er ikke, at det er den enkelte kvinde eller person, der skal forandre sig. Den er, at det er den politiske kultur, der skal forandre sig, siger Henriette Laursen, direktør for Kvinfo.

I undersøgelsen har en række kommunalbestyrelsesmedlemmer svaret på, hvilke oplevelser de har haft i kommunalbestyrelserne.

En mulig forklaring på få kvinder i kommunalpolitik

Ved kommunalvalget i 2017 blev der valgt 33 procent kvinder. En skævhed, der ifølge Kvinfo ofte forklares med, at kvinder indimellem har svært ved at deltage i byrådsmøder, fordi deres børn skal puttes omkring samme tidspunkt.

Men med rapporten bringes en anden forklaring på banen.

- Noget tyder på, at vi har overset sammenhængen mellem forskelsbehandling og seksuel chikane på den ene side og kvinders lave repræsentation på den anden, siger Henriette Laursen til Kvinfo.

Det er kvinder, der ifølge rapporten oftest udsættes for forskelsbehandling på baggrund af deres køn og for seksuel chikane.

Og det er netop her, at en del af forklaringen på kvinders lave deltagelse i kommunalbestyrelserne kan findes.

- Der har i mange år været fokus på, hvorfor kønssammensætningen i kommunalbestyrelserne ikke ændrede sig. Men den her forklaring har ikke været undersøgt, siger Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

- Det er et skridt i retning af noget, der kan afdække, om det spiller ind på kønssammensætningen, siger hun.

Tonen og omgangsformen i kommunalbestyrelserne er afgjort en mulig forklaring, mener hun. Men andre forklaringer spiller også en rolle, eksempelvis at møderne ligger på et dårligt tidspunkt om aftenen og eftermiddagen.

Hun påpeger yderligere, at selvom rapporten peger i retning af et problem, skal det undersøges yderligere. For en svarprocent på godt en fjerdedel er relativt lav, og at det ikke er oplyst, hvordan kønsfordelingen er blandt de, der ikke har svaret.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) har miljøet i kommunalbestyrelserne dog allerede været på dagsordenen et stykke tid. Sidste år udarbejdede de en rundspørge, der tegnede nogenlunde samme billede - dog med noget mildere tal. Her svarede 18 procent af kvinderne og tre procent af mændene, at de havde været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd.

- Der er mange faktorer i det, men her er et sted, hvor der kan gøres noget nu. Ved at skabe en ordentlig kultur og sikre, at ingen står alene i det, kan vi sikre, at ingen udelukkes, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's bestyrelse.

Et demokratisk problem

Det er vigtigt at gøre noget ved den skæve fordeling af køn i kommunalbestyrelserne, lyder det fra Kvinfo. For det skaber et problem for demokratiet.

- Vi har et problem som samfund, når en hel befolkningsgruppe tøver eller lader helt være med at deltage i politik. Vi går glip af hele den gruppes viden, erfaringer og ideer, og det er selvfølgelig et demokratisk problem, som vi må tage alvorligt, siger Henriette Laursen til Kvinfo.

Fra Kommunernes Landsforening (KL) lyder det, at det er et vigtigt demokratisk problem at gøre op med.

- Hvis vi skal have et velfungerende lokalt demokrati, skal vi sikre, at der ikke er nogen barrierer, og at ingen udelukkedes, siger Jacob Bundsgaard.

Debatten om, hvorvidt det er et demokratisk problem, når kommunalbestyrelsens kønssammensætning ikke afspejler befolkningen, er ikke ny, lyder det fra Anette Borchorst. Og det er en diskussion, som mange er uenige om.

- Det er en generel diskussion i store dele af samfundet. Ikke kun om køn, men også etnicitet, alder, baggrund og så videre. Der er bestemt ikke enighed om det, siger hun.

Uanset svaret på den demokratiske debat er løsningen på problemerne med det politiske miljø mere ligetil. Man skal starte med sætte fokus på problemet og snakke om det. Sådan lyder meldingen fra både Henriette Laursen og Anette Borchorst.

Det er dog en diskussion, som kan være svær at tage. For det er flere gange set, at når en kvindelig politiker har råbt op om seksuel chikane og forskelsbehandling i kommunalbestyrelserne, så er det ikke blevet taget seriøst, lyder det fra Anette Borchorst.

- Det er jo også det, som MeToo har vist. At de her historier ikke blev fortalt inden MeToo. Og det kan man også finde i vores undersøgelse. At man netop ikke har lyst til at fortælle om det her og ikke sætter det på dagsordenen, siger Henriette Laursen.

Der mangler retningslinjer

Ud over at sætte fokus på problemet indebærer næste skridt ifølge Anette Borchorst også, at man får skabt en måde at tackle seksuel chikane og forskelsbehandling på.

- Det er vejen frem. Hvis man vil af med problemet, skal der være retningslinjer og rutiner, så man kan få et billede af problemet og gøre noget ved det, siger hun.

I forbindelse med rapporten har man hos Kvinfo derfor udarbejdet en række anbefalinger til blandt andet kommunalbestyrelserne og partiorganisationerne. Og også til ligestillingsministeren.

- Til ligestillingsministeren har vi en specifik anbefaling om at sætte på dagsordenen, at det her kan være en problematik, siger Henriette Laursen.

Hos Kommunernes Landsforening er man allerede i gang med at sætte ind over for problemet.

- Der er ikke skyggen af tvivl om, at det her er et problem. Det er alvorligt, og vi anerkender, hvor vigtigt det er at gøre noget ved, siger Jacob Bundsgaard.

På baggrund af deres rundspørge udarbejdede KL sidste år deres inspirationsmateriale, som kommunalbestyrelserne kan bruge til at forebygge sexisme og grænseoverskridende adfærd. Derudover er der også oprettet en hotline, som man kan ringe, hvis man har haft en af disse oplevelser.

Og når kommunalvalget er løbet af stablen senere på måneden, skal der udarbejdes et nyt kodeks for kommunalbestyrelserne. Og i dette skal sexisme, grænseoverskridende adfærd og forskelsbehandling spille en større rolle, så man kan komme problemet til livs.