Her er prisen på 34.648.491 kviktests – og vi får måske aldrig at vide, om det var pengene værd
Ifølge en sundhedsøkonom har hele testindsatsen kostet omtrent ti milliarder kroner. Men de forsvinder ikke fra sundhedsvæsenets budget.
Coronaepidemien er ikke ovre. Alligevel er tiden, hvor mange lod sig teste for coronavirus flere gange månedligt, efterhånden et fjernt minde for de fleste.
Millioner af kviktests blev udført i 2020 og 2021 frem til 9. oktober i år, hvor tilbuddet om gratis kviktest til alle danskere stoppede.
Vi har slet ikke været i nærheden af de tal, der var oppe at vende dengang
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU
Og det har ikke været gratis.
Mere præcist lyder den endelige regning på 5,4 milliarder kroner, viser en aktindsigt, som TV 2 har fået.
Det var prisen for de 34.648.491 kviktests, som private testudbydere endte med at fakturere den danske stat for.
Tallene omfatter ikke de 7.792.595 kviktests, som blev foretaget på grundskoler, videregående uddannelser samt øvrige institutioner, idet de ikke er refunderet af Styrelsen for Forsyningssikkerhed, som tallene i aktindsigten omhandler.
Penge og liv på højkant
Men hvad har vi så fået for de penge?
Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, skal vi forvente, at der vil blive forsket meget i det spørgsmål de kommende år.
Men alligevel får vi nok aldrig helt svaret, mener han.
- Vi klarede os rimeligt pænt igennem pandemien, men vi fik som et af få lande aldrig rigtig en tredje bølge. Hvis det var de mange tests, der gjorde, at vi ikke fik nogen stor tredje bølge, var pengene formentlig givet godt ud, siger Jes Søgaard.
En stor tredje bølge ville både have kostet mange penge og mange liv
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU
Han peger på, at nedlukninger af samfundet ligeledes koster milliarder, samt at Danmark oplevede et exceptionelt lavt fald i bruttonationalproduktet sammenlignet med mange andre lande.
- En stor tredje bølge ville både have kostet mange penge og mange liv. Lige nu ved vi ikke præcis, hvilke indsatser der gjorde, at vi både dødelighedsmæssigt og økonomisk klarede os rimeligt pænt igennem krisen, siger han.
I 2020 skrumpede økonomien ifølge Danmarks Statistik med 2,7 procent sammenlignet med EU-gennemsnittet på et fald på 5,9.
Ifølge Jes Søgaard er Danmark uden sammenligning den befolkning i verden, der har ladet sig teste mest. Sammen med Norge var vi et af de eneste lande, hvor coronaepidemien ikke resulterede i flere døde i befolkningen end på et normalt år.
Det skyldes ifølge Jes Søgaard, at mens mange døde med covid-19, døde folk til gengæld ikke i nær så høj grad som normalt af influenza eller andre årsager, idet folk holdt sig mere indendørs og isoleret fra andre.
Desuden tilføjer han, at den økonomiske genopretning af Danmark har været relativt hurtig.
I 2022 og 2023 forventer Nationalbanken desuden, at væksten vil være henholdsvis 3,7 og 2,2 procent.
Langt fra 100 milliarder
Mens coronakrisen var på sit højeste, og testsystemet kørte i allerhøjeste gear, var der adskillige gisninger og beregninger på, hvad de millioner af kviktests kostede statskassen.
Ét estimat lød på 50 til 100 millioner kroner dagligt. Et andet lød på, at det ville løbe op i 100 milliarder kroner årligt, hvis alle danskere skulle testes to gange ugentligt, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) mente kunne blive aktuelt.
Jes Søgaard har for Finansministeriet regnet på, hvad alle kviktests og PCR-tests tilsammen har kostet, og det løb op i rundt regnet ti milliarder kroner, siger han.
- Bevares. Ti milliarder er også mange penge, men vi har slet ikke været i nærheden af de tal, der var oppe at vende dengang, siger han.
Læs også: Sidste dag med gratis kviktest
Desuden minder han om, at politikerne på Christiansborg har besluttet, at pengene til teststrategien ikke skulle tages ud af sundhedsvæsenets normale budget.
- Det er vigtigt at huske i den her situation, at udgifterne til kviktests ikke påvirker situationen i det resterende sundhedsvæsen i de kommende år. Det har politikerne i hvert fald lovet, siger Jes Søgaard.