Hvem skal egentlig betale, når EU-lande som Litauen, Polen og Grækenland beslutter sig for at bygge meterhøje grænsemure og pigtrådshegn langs deres grænser til lande, der ligger lige uden for unionen?

I dag er det de enkelte lande, der selv må punge ud, for ifølge Europa-Kommissionen er sådanne mure og hegn ikke "det mest effektive redskab" til at kontrollere EU’s ydre grænser.

Derfor skal der heller ikke bruges EU-midler på det, lød forklaringen i september fra en kommissionstalsmand.

Men den danske regering ser dog gerne, at EU-landene i fællesskab begynder at betale for fysiske barrierer på de ydre grænser, så det ikke er de såkaldte frontlinjestater, der står alene med hele ansvaret - og udgiften.

Og efter pres fra netop Danmark og en række andre medlemslande, heriblandt Litauen, Polen og Grækenland, skal det nu undersøges, om man alligevel skal begynde at bruge fælles EU-penge på det.

- Det er helt afgørende, at vi får styr på migrationen og det pres, der er på Europas ydre grænser. Derfor er det rigtig fornuftigt – selvom vi har brugt rigtig lang tid på det – at vi nu får flyttet EU til, at det også begynder at handle om at finansiere de nødvendige restriktioner og begrænsninger på grænsen, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter dagens EU-topmøde, hvor migrationsspørgsmålet var et af hovedtemaerne.

- Det er bestemt et skridt fremad, tilføjede Mette Frederiksen.

Hører ikke hjemme i EU

Det er ellers ikke mere end seks år siden, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, blev mødt med hård fordømmelse fra sine europæiske kollegaer, da han under den store flygtningekrise besluttede at bygge et højt hegn langs grænsen mod Kroatien og Serbien.

Og daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker skar mishaget helt ud i pap, da han efterfølgende fastslog, at "mure og hegn ikke hører hjemme i en EU-medlemsstat".

Siden har holdningen til det i den grad ændret sig i dele af Europa. Grækenland færdiggjorde for nylig et 40 kilometer langt hegn langs grænsen til Tyrkiet, mens Litauen er i gang med at bygge et lignende et mod Hviderusland – eller Belarus, som det formelt hedder.

I sommer oplevede det baltiske land nemlig, at der pludselig var tusindvis af mennesker fra især Irak, som forsøgte at krydse grænsen fra nabolandet. Manøvren var efter alt at dømme orkestreret af den hviderussiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, som fik fløjet tusindvis af folk ind til hovedstaden, Minsk, for dernæst at sende dem videre til blandt andet Litauen.

Derfor har den litauiske regering besluttet at afsætte mere end 1,1 milliarder kroner til et 508-kilometer langt hegn langs den hviderussiske grænse, der skal stå færdigt om et år.

- Hvorfor er det ene og alene de litauiske skatteborgere, der skal betale for den byrde?, lød det fra den østrigske kansler, Alexander Schallenberg, som også gerne vil bruge fælles EU-midler på det.

Det samme ønsker den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor sådan et indgreb (et grænsehegn mellem Grækenland og Tyrkiet, red.) ikke kan finansieres over det europæiske budget.

'Jeg vil skamme mig'

Grænsehegn og mure er dog fortsat et ømtåeligt emne i flere dele af Europa, og kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede da også under sit afsluttende pressemøde, at der er "en mangeårig forståelse i Europa-Kommissionen og med Europa-Parlamentet, at der ikke bliver afsat midler til pigtråd og mure".

Blandt europaparlamentarikerne er der langt fra opbakning til, at EU-pengene skal bruges på det. Og Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, fastslog efterfølgende, at han vil skamme sig, hvis han en dag faldt over et grænsehegn med et skilt, hvor der står 'finansieret af EU'.

Men ifølge den danske statsminister har EU-landene en fælles interesse i, at der kommer "styr på migrationen og det pres, der er på Europas ydre grænser". Og hun tog ligesom resten af stats- og regeringscheferne skarp afstand fra Hviderusland og andre tredjelande, som bruger migranter til at presse EU-landene.

- Det er helt oplagt med yderligere sanktioner over for Belarus, og det arbejde fortsætter. Det er fuldstændig urimelig opførsel, vi ser fra Belarus' side, og derfor skal vi selvfølgelig også svare tilbage, sagde Mette Frederiksen.

Strid om pushbacks

Udover grænsehegn er spørgsmålet om såkaldte pushbacks, hvor migranter bliver skubbet tilbage over grænsen til de lande, de ankommer fra, også dukket op på den politiske dagsorden i den seneste tid.

Det er i lodret strid med blandt andet den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s egne regler, da de berørte personer ikke får lov til at søge om asyl, som ellers er en grundlæggende ret.

Og i begyndelsen af måneden kunne en række europæiske medier afsløre, hvordan der langs EU’s ydre grænser, heriblandt i Kroatien og Grækenland, har fundet særdeles voldsomme pushbacks sted.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen "siger det sig selv, at alt, hvad Europa gør, skal ske inden for de internationale forpligtigelser, vi har, og de værdier, vi står på".

- Det ændrer bare ikke på, at vi har behov for at sikre Europas ydre grænser, for alternativet er, at døren til Europa står åben, og det er helt åbenlyst, at det kan Europa ikke klare. Og det kan et land som Danmark selvfølgelig ikke klare, sagde hun efterfølgende.

Den græske grænsevagt er blevet beskyldt for at bruge voldsomme metoder for at holde migranter og flygtninge ude. DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund var i sidste måned på patrulje i Middelhavet, hvor han mødte flere rystede migranter: