Polen skubber EU op mod væggen – tør de risikere ”Polexit”?
Fem års kamp om Polens plads i EU, menneskerettigheder og rækkeviden af EU’s fælles værdier når sit højdepunkt i dag.
I dag er der EU-topmøde i Bruxelles. Og her vil elefanten i rummet blive den politisk udpegede polske forfatningsdomstol.
Det vil den, fordi den polske regering har besluttet at tage det endelige opgør med EU.
Det skriver det førende polske dagblad Wyborcza på Twitter:
"Wyborcza afslører PiS's plan efter debat i Europa-Parlamentet: Ikke et skridt tilbage, vi tester EU's hårdhed," hedder det i overskriften om regeringspartiet PiS (Ret og Retfærdighed).
Kamp om to paragraffer
Kampen står nu, fordi den polske forfatningsdomstol 7. oktober i en dom bestred, at EU-Domstolen står over polske domstole, skriver Libération.
Polakkerne sagde, at to artikler i EU-traktaten ikke er forenelige med den polske grundlov. Dels artikel 1 i traktaten, der taler om at udvikle EU til en stadig tættere union. Dels artikel 19, der siger, at EU-Domstolen sikrer, at traktaten respekteres i hele EU.
Men kampen er blevet ekstra vanskelig for EU, fordi den tyske forfatningsdomstol også i år forsøgte at trække tæppet væk under EU, da forfatningsdommerne i Karlsruhe 2. maj sagde, at de ikke var bundet af EU-Domstolen. Og trods stribevis af undskyldninger fra Berlin til EU, så har polakkerne her en hjælpende hånd, som gør tilværelsen ulidelig for EU-Kommissionen.
Domstole og fri abort
Det er nemlig kommissionens officielle opgave at holde øje med, at de 27 EU-lande alle bøjer sig for afgørelser fra domstolen i Luxembourg og dermed overholder den fælles lovgivning.
Her har der været sag på sag de seneste fem år.
Disse sager drejer sig dels om, at domstolene skal være uafhængige og ikke må være politisk udpeget. Og der er allerede en EU-sag på vej mod Polen.
De drejer sig desuden om homoseksuelles rettigheder. Og de drejer sig også om kvinders ret til fri abort. Alt dette er under angreb med lov efter lov fra den højreorienterede polske regering, præget af traditionel katolsk tankegang.
Striden kunne ellers være nedtonet i tirsdags i Europa-Parlamentet.
Her mødte Polens statsminister Mateusz Morawiecki op for at forsvare sin sag – og med chancen for at række en hånd til EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen.
Krybende revolution
Men Morawiecki rakte ikke hånden frem. Han angreb EU for dobbeltmoral og argumenterede, at EU’s institutioner overskrider deres beføjelser og er i gang med en ”krybende revolution”, skriver EUobserver.
Tilmed forlangte han, at EU-Domstolen bliver lavet om, så den kommer til at bestå af dommere udsendt fra hver af de 27 medlemslande.
Kommissionens forkvinde var lige så klar. Ursula von der Leyen sagde, at den polske forfatningsdomstol stiller spørgsmål ved hele grundlaget for EU. Og hun tilføjede, at kommissionen vil bruge alle juridiske midler for at stoppe Polen.
280 milliarder på spil
Der er tre klare muligheder for kommissionen, skriver Financial Times.
Den kan udvide den sag om overtrædelse af EU-lovgivningen, som den allerede har i gang, og som i princippet kan føre til, at Polen mister sin stemmeret i EU.
Den kan bede domstolen i Luxembourg slå til mod det juridiske oprør fra Polen.
Og endelig kan den køre en sag, der giver den mulighed for at stoppe udbetalinger af milliarder af euro til Polen.
Allerede nu tilbageholder kommissionen 280 milliarder kroner fra EU’s nye coronahjælpefond til polakkerne. Så striden kan mærkes i Warszawa.
”Intet Pol-Exit”
Statsminister Morawiecki gjorde i sin tale i parlamentet tirsdag klart, at det ikke bliver tale om et ”Pol-Exit” – altså at Polen kunne følge Storbritannien ud af EU.
Så den trussel er ikke på bordet ved EU-topmødet. Men Polens stærke mand og formand for PiS, Jaroslaw Kaczynski, gjorde torsdag klart, at striden med EU er fundamental.
I et interview med bladet Gazeta Polska sagde han ifølge DPA, at EU forsøger at fremtvinge et magtskifte i Polen og ønsker sig en ”servil og underdanig” polsk regering.
Anden Verdenskrig
Samtidig påstod han som mange gange før, at Tyskland, som udslettede Polen under Anden Verdenskrig, stod bag.
Men netop Tysklands kansler, Angela Merkel, som torsdag og fredag deltager i sit sidste EU-topmøde, er den, der forsøger at mildne sammenstødet med Warszawa og appellerer til dialog i stedet for at få en domstolsafgørelse, skriver Reuters.
Så topmødet bliver også stedet, hvor den tyske skyldfølelse fra Anden Verdenskrig skal stå sin prøve med kontante juridiske krav fra Frankrigs præsident og statsministrene fra Holland, Sverige og Finland.