Ingen troede, at det kunne blive værre i Haiti, men så slog gangsteren Barbecue til

Angsten spredte sig hurtigt mellem sæderne.

Bussen var standset, og ude på vejen ønskede bevæbnede mænd nu at komme ind i kabinen.

Rør ved en af os, og du har rørt ved os alle

Jimmy Chérizier, gangster

De 17 passagerer talte 7 kvinder, 5 mænd og 5 børn, som håbede på, at Gud ville hjælpe dem.

- Bed for os, skrev en af passagerene i en gruppe på Whatsapp, inden mobiltelefonerne blev konfiskeret.

Manden med mobiltelefonen er missionær og udsendt af en kristen nødhjælpsorganisation med rødder i Amish-folket i det amerikanske Midtvesten. Men missionæren var havnet et sted, hvor langskæggede, hvide mænd i hestevogne er et ekstremt sjældent syn.

Til gengæld er plager af bibelske dimensioner noget, der forekommer ret ofte.

Stedet var Haiti i Det Caribiske Hav, og 16. oktober om formiddagen blev de 17 buspassagerer fra USA og Canada de seneste ofre for en af disse plager.

- Bed for, at bandemedlemmerne vil komme til at angre og finde troen på Jesus Kristus, lød det fra missionærernes organisation, Christian Aid Ministries, da det kom frem, at alle på nær én af deres medarbejdere i Haiti var blevet bortført af den berygtede bande 400 Mawozo.

På dansk betyder 400 Mawozo noget i retning af "400 uerfarne mænd", og på det seneste har banden været med til at lægge endnu en alen til plagerne i den caribiske ø-stat.

Fra slemt til værre

Lørdag morgen stod de sværtbevæbnede mænd på en af hovedvejene i den østlige del af hovedstaden, Port-au-Prince, og bortførte folk mere eller mindre systematisk, og ifølge den lokale avis La Nouvelliste var det her missionærerne blev taget til fange.

At gangstere kan bygge vejspærringer og bortføre folk en masse midt i en storby en lørdag formiddag, siger lidt om, hvor slemt det står til i Haiti.

Søndag blev det endnu værre.

400 Mawozo er nemlig kun én enkelt tråd i et enormt edderkoppespind af gangsterorganisationer i Haiti.

Landets største bander har sluttet sig sammen i en alliance, de selv kalder G9, og det er reelt dem, der bestemmer i dele af landet, selvom de også slås indbyrdes. Det fortæller lederen af Læger Uden Grænser i landet, Julien Bartoletti, til nyhedsbureauet Bloomberg.

I midten af det edderkoppespind, der hedder G9, sidder en enkelt person.

Alliancens topgangster er en mand, der kaldes "Barbecue", og søndag gjorde han et stort nummer ud af at vise sine landsmænd, at de nok hellere må vise ham respekt.

Kransenedlæggelsen

Det gjorde han ganske simpelt ved at lægge en krans på et mindesmærke over Haitis uafhængighedshelt, Jean-Jacques Dessalines.

Ikke så meget på grund af kransen, men ifølge avisen La Nouvelliste på grund af måden han gjorde det på.

Søndag eftermiddag dukkede der videoer op på Whatsapp, hvor man kunne se Barbecue iført et hvidt jakkesæt, sort slips og hvid vest lægge blomster på mindesmærket på årsdagen for frihedsheltens død.

Han var omgivet af maskerede mænd med blomsterbuketter og automatvåben i hænderne, mens han gjorde honnør foran monumentet.

Egentlig var det Haitis premierminister, Ariel Henry, der skulle have deltaget i en mindehøjtidelighed på stedet, men Barbecues mænd gik til angreb på hans konvoj, så gangsterlederen kunne vise sine landsmænd, hvem der har de største blomsterbuketter.

Under ceremonien lagde gangsteren et portræt af Haitis afdøde præsident Jovenel Moïse ved fødderne af frihedshelten. Han blev dræbt af colombianske lejemordere 7. juli i år og efterlod om muligt landet i et endnu dybere kaos.

Et kaos, som Barbecue lige nu ser ud til at sidde på toppen af.

Politiskilt som tatovering

Den magtfulde gangster er tidligere politibetjent og hedder i virkeligheden Jimmy Chérizier.

Ifølge en rapport fra Harvard Law School udførte han beskidt arbejde for den tidligere præsident, mens han både var bandeleder og officer i politistyrken.

Arbejdet var blodigt.

Da der for eksempel var demonstrationer mod Jovenel Moïse i nabolaget La Saline i 2018, satte Jimmy Chérizier ifølge rapporten sine bandemedlemmer til at sætte skik på sagerne.

Det tog 14 timer natten mellem 13. og 14. november 2018 og blev gjort med macheter og skydevåben.

Mindst 71 mennesker blev skudt eller hakket ihjel, heraf flere kvinder og børn, mens mindst 11 kvinder blev voldtaget og 150 hjem lagt i ruiner.

Jimmy Chérizier, der i øvrigt har et politiskilt tatoveret på sin højre underarm, blev fyret efter massakren, og der blev udstedt en arrestordre på ham, men det betød bare, at han skiftede deltidsjobbet som betjent ud med et fuldtidsjob som gangster.

Han forsøgte at fremstå som en ægte Robin Hood.

Så da bevæbnede bandemedlemmer tidligere i år begyndte at plyndre butikker i Port-au-Prince, holdt han en tale, hvor han forsikrede om, at det hele handlede om at tage fra de rige og give til de fattige.

- Revolutionsstyrken i G9-familien og vores allierede, rør ved en af os, og du har rørt ved os alle. Vi opfordrer Haitis folk til at tage, hvad der retteligt er deres. Pengene i bankerne er vores. Folk er sultne, folk er ramt af elendighed, de kan ikke tage det mere, sagde han ifølge Haitian Times i juni måned i år.

Kunsten at skaffe penge

Men hvad gør man, når der ikke er penge i bankerne, og butikkerne er blevet plyndret?

Det spørgsmål ser Jimmy Chérizier og hans allierede ud til at have fundet svaret på.

Ifølge mediet Insightcrime, der beskæftiger sig med kriminalitet i Syd- og Centralamerika, tager G9-banderne beskyttelsespenge fra lokale forretningsdrivende.

Og ikke bare som en del af de forretningsdrivendes indtægt.

Der er flere eksempler på, at gadesælgere, der ikke har ret store værdier på sig, bliver tvunget hjem, hvor bandemedlemmerne så finder ting som radioer og køleskabe, der kan sælges, for, at der bliver råd til at betale.

Andre steder har banderne erobret kontrollen med vand- og elforsyningen, som de så tager ekstrabetaling for.

Og så er der løsepenge for bortførte mennesker.

Det er her, de bortførte missionærer kommer ind i billedet.

En lukrativ forretning

Antallet af personer, der bortføres i Haiti, er nemlig eksploderet, lige så hurtigt som Jimmy Chérizier har fået magt.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Center for Analysis and Research for Human Rights, der har base i Port-au-Prince, er 628 mennesker blevet bortført fra januar til september i år.

- Motivet bag det stigende antal bortførsler er økonomisk, siger organisationens chef, Gèdèon Jean, til New York Times.

- Banderne har brug for penge til ammunition og våben, hvis de skal fungere, siger han til den amerikanske avis.

Han regner med, at missionærerne vil blive frigivet mod løsepenge, men tør ikke sige, hvor længe det kommer til at tage.

Avisen har også talt med en af dem, der har prøvet at være bandemedlemmernes fange.

Det er en 42-årig forretningsmand, der kalder sig Norman. Han blev bortført i Port-au-Prince i februar, mens han var på vej hjem i sin skudsikre bil.

Forretningsmanden fortæller, at han blev tilbageholdt i fire døgn uden at få mad, og at hans fangevogtere var børn ned til ti år, der slog ham med håndtagene på deres macheter og kolberne på deres geværer.

Kravet om løsepenge lød på fem millioner dollars.

Det tog 12 dage at forhandle beløbet ned, og da forretningsmanden blev løsladt, var det mod et noget mere beskedent beløb på 70.000 dollars.

Og der er umiddelbart ikke nogen tegn på, at situationen i Haiti bliver bedre.

Selv FN's mission i landet har svært ved at se lyspunkter.

- Den situation, som Haiti befinder sig i, kan kun beskrives som dyster, skriver FN's specialrepræsentant for Haiti, Helen La Lime, i rapporten.