"En hjørnesten i den danske udviklingsindsats." Sådan har Udenrigsministeriet beskrevet støtten til skoler og uddannelse i Afghanistan i årene efter invasionen i 2001, hvor Taliban blev fordrevet fra magten.

Danmark har brugt en milliard kroner på helt eller delvist at finansiere 270 skoler i Afghanistan, kunne DR Dokumentar afdække i 2016.

Nu har DR besøgt tre dansk-støttede skoler i Helmand-provinsen under Talibans nye styre. Den ene har i mindst fire år fungeret som koranskole, hvor Taliban-krigere udklækkes. De to andre, en pigeskole og en teknisk skole for drenge, står tomme. Klasseværelserne fungerer som soveværelser for de talibanere, der bevogter de lukkede skolebygninger.

- Det er meget trist at se, det var jo præcis det, der ikke skulle ske, siger Christian Friis Bach (R), der var udviklingsminister fra 2011 til 2013, hvor han var ansvarlig for Danmarks bistand og skoleprogrammet, som han beskriver som et "afgørende element."

Herunder kan du set et klip, hvor DR's Mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, besøger en af de dansk-finansierede skoler, som nu står tom.

"Indsatsen har været for dyr"

Skiftende ministre og regeringer har igennem årene fremhævet de dansk-støttede skoler som et vigtigt resultat af Danmarks indsats i Afghanistan. Men nu har Taliban indtaget regeringskontorerne i Kabul og klasseværelserne på de skoler, som DR har besøgt.

- Det kan godt være, Taliban kan indtage skolerne, men de kan jo ikke indtage hoveder og tanker hos alle de her børn, som har gået på skolerne. De har lært noget, og det vil forme dem i al fremtid, siger Christian Friis Bach.

Han mener fortsat, at det var rigtigt at supplere den militære indsats med udviklingsbistand, selvom man byggede i en konfliktzone som Helmand-provinsen, og i sidste ende tabte krigen til Taliban.

- Indsatsen, også når det gælder skolerne, har været alt for dyr, men det har stadig været umagen værd at forsøge at få de her børn i skole og forsøge at sikre uddannelse til både piger og drenge, siger Christian Friis Bach, som i dag er folketingskandidat for Radikale Venstre.

Han ærgrer sig dog over situationen på de skoler, som DR har besøgt.

- Den investering er jo spildt, fordi den ikke var tiltænkt Taliban-krigere. Den var tiltænkt børn i Afghanistan, siger han.

Fejl at bruge udviklingsstøtte i krig

- Det her er klart slemt i forhold til de ambitioner, som man havde, så det er tragisk, lyder det fra Lars Engberg-Pedersen, da han hører, at en dansk-støttet skole nu er koranskole for unge mænd fra Taliban.

Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og mener, at det har været en fejl at bruge udviklingsbistand under krigen i Afghanistan.

- Jeg mener ikke, at man skulle have brugt udviklingsbistand. Det her har været en krig. Det har været en voldelig konflikt, og der er udviklingsbistand ikke anvendelig, siger han.

I stedet skulle man have fokuseret på diplomatisk arbejde og politiske forhandlinger, indtil der er et grundlag for at komme videre, vurderer Lars Engberg-Pedersen.

- Der skal helst være en nogenlunde enighed i samfundet af, hvor man bevæger sig henad, inden man kommer med udviklingsbistanden, så man understøtter den proces, der allerede er i et land, siger han.

Allerede i 2016 kunne DR fortælle, at Taliban styrede undervisningen på flere skoler. Det skete i dokumentaren "Skoler i skudlinjen", som også dokumenterede byggesjusk, korruption og svindel med antal af elever.

I videoen herunder kan du se, hvordan Taliban erobrede Afghanistan i et tempo, som få havde forestillet sig muligt.

Benzin på bålet

En af de skoler, DR har besøgt ved byen Musa Qala, blev allerede i 2011 udsat for et bombeangreb. Den havde forinden været lukket, fordi det var for usikkert i området.

Et skolebyggeri i en krigszone kan i værste fald have været benzin på bålet, ifølge Lars Engberg-Pedersen.

- Når man bruger bistand i konfliktsituationer, sker der meget ofte det, at fjenden målretter sine aktiviteter mod udviklingsbistanden, fordi det er en styrkelse af modparten, siger han og forklarer, at det tilfører nye ressourcer, som parterne kan kæmpe om i konflikten.

Undervisning med Taliban

Under Taliban-regimet i 90'erne var det forbudt for kvinder at uddanne sig eller tage arbejde, og det er stadig uvist, hvad den nye linje bliver i Talibans emirat anno 2021.

I sidste måned annoncerede Taliban, at skolerne skulle genåbne, men ikke for piger i udskolingen - indtil der er et "sikkert læringsmiljø".

Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp, følger udviklingen tæt.

- Hvis det er de samme ting, vi kommer til at se som fra den tidligere Taliban-æra, så er der grund til panderynken, må man sige. Men der er også mange, der spekulerer i, om Taliban har lært af historien. Bliver det en mere moderat udgave af Taliban, som vi kommer til at se? Det mangler vi svar på, siger han.

Dansk Folkehjælp har været med til at bygge 250 skoler i Afghanistan de seneste 20 år. Det er sket i samarbejde med den vestligt-støttede regering i Kabul. Men nu er arbejdet sat på pause, mens organisationen har "drøftelser" med det nye afghanske undervisningsministerium under Taliban.

Klaus Nørlem håber, at han kan fortsætte sit arbejde i Afghanistan, men slår fast, at det er en forudsætning, at både drenge og piger har adgang til skole og undervisning. Derfor er det stadig uvist, hvad der kommer til at ske med de hundredvis af skoler, som han har været med til at bygge.

- Jeg tror, at alle, der har foretaget investeringer i Afghanistan de sidste 20 år, er bekymrede for, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det er der ingen tvivl om.

Udenrigsministeriet oplyser til DR, at man stoppede sit skoleprogram i 2017, hvorefter man overgik til at støtte Afghanistan gennem Verdensbanken, hvilket blev sat på pause, efter Taliban erobrede magten i landet denne sommer.

- Verdensbanken suspenderede i forbindelse med Talibans overtagelse af Kabul alle planlagte aktiviteter, og dermed også anvendelsen af danske midler. Der pågår nu en proces med at gentænke bistanden ydet gennem Verdensbanken, skriver Udenrigsministeriet i et svar til DR.