Venstre om manglende evidens bag tatoveringsforbud: - Det var ikke det, vi ville
Miljøminister Lea Wermelin (S) siger til TV 2, at hun bakker op om de nye regler.
Efter at have været undervejs i ti år blev der i sommeren 2021 vedtaget et EU-direktiv, som fra nytår forbyder visse sundhedsskadelige stoffer i tatoveringsblæk.
Reglerne er dog knap blevet præsenteret for de enkelte lande, før kritikken hagler ned.
De seneste dage har tatovører givet udtryk for, at deres erhverv står for fald, hvis lovgivningen bliver til virkelighed, og en ekspert mener, at listen over skadelige stoffer er lavet uden fagligt fundament.
Sidstnævnte får nu Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, til at rette en skarp kritik af EU-Kommissionen, som har udarbejdet listen.
- Det var ikke det, vi ville. Jeg havde tillid til, at Kommissionen inddrog eksperter, men det lyder som om, man er på usikker grund her, siger han til TV 2.
Morten Løkkegaard uddyber, at han vil gå til EU-Kommissionen med sin kritik i håbet om at få lovgivningen lavet om, ligesom han "går ud fra", at regeringen vil gribe ind.
Vi ender med at skylle hele tatovørbranchen ud med badevandet
Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
Ikke beviseligt
Det er blandt andet udtalelser fra Jørgen Serup, overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, der får Morten Løkkegaard til at tvivle på det nye EU-direktiv.
Ifølge Jørgen Serup er der ingen faglige argumenter for at have så mange stoffer på forbudslisten, som EU har.
- Det er faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet cancer i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori, siger Jørgen Serup til TV 2.
Han uddyber, at de omtalte stoffer kan give cancer, men det gør de ikke i tatoveringer. Det er blandt andet, fordi det kun er én gang, man får dem ind – modsat rygning, som man gør flere gange og ofte dagligt – og det er i små mængder.
Ifølge Morten Løkkegaard er det "ikke nogen god situation", at man har stoffer på en forbudsliste, som der ikke er evidens for.
- Vi ender med at skylle hele tatovørbranchen ud med badevandet, siger han.
Mere nødvendigt end nogensinde før
Formålet med at gøre visse stoffer i tatoveringsblæk forbudt er blandt andet at mindske risikoen for at udvikle allergi.
Og ifølge Jeanne Duus Johansen, professor og leder for Videncenter for Allergi, opnår man netop det. Hun er modsat Morten Løkkegaard og Jørgen Serup meget tilfreds med, at der kommer lovgivning på området.
- Lige nu er der ingen regler for, hvad man må komme i tatoveringsblæk, og det vækker stor bekymring. Jeg synes, det er godt, at man agerer ud fra et forsigtighedsprincip, siger hun til TV 2.
Professoren uddyber, at der er sket et skifte, således at langt flere og mange yngre personer får tatoveringer. Derfor er det ifølge hende mere nødvendigt endnu nogensinde før med skrappe regler.
Cirka 800.000 danskere har en eller flere tatoveringer.
Regeringen må gribe ind
Morten Løkkegaard køber dog ikke, at man ud fra et forsigtighedsprincip forbyder stoffer, som måske slet ikke er giftige.
Han ser hellere, at man venter, til videnskaben på området er mere klar.
- Kommissionen skal stilles til ansvar, og det vil jeg sørge for. Jeg går også ud fra, at den danske regering med ministeren i spidsen vil tage fat i det her, siger han.
Miljøminister Lea Wermelin (S) siger til TV 2, at hun bakker op om EU-direktivet, og det vigtigste for hende er, at man som forbruger føler sig sikker.
- Vi gør det for, at man kan gå ned og få sin tatovering og samtidig have en god fornemmelse i maven, fordi man ikke skal blive syg af den tatovering, man får, siger hun.
De nye regler træder i kraft 4. januar.