I et af Helmand-provinsens mest konfliktfyldte områder Musa Qala finansierede Danmark opførelsen af en skole.
Nazima Madrassah, der betyder koranskole, stod færdig i 2010, men allerede i januar 2011 detonerede en bombe foran skolen som ifølge Udenrigsministeriet beskadigede et par døre og vinduer. Hverken elever eller lærere kom til skade. For samme skoleår stod skolen tom.
Sikkerhedssituationen i Musa Qala var så ringe, at eleverne ikke kunne bruge den dansk-finansierede skole.
I dag - et årti senere - er skolebygningen fuld af liv og proppet med studerende. Det er bare ikke den slags studerende, som Danmark ønskede at støtte, da regeringen brugte over en milliard kroner på Afghanistans uddannelsessystem.
Danmark trykte millioner af skolebøger, uddannede lærere og byggede skoler rundt om i landet for at uddanne afghanske piger og drenge.
Men i Nazima Madrassah er de studerende Taliban. Det er fuldvoksne mænd med sorte turbaner på hovedet, der trænger ud fra klasseværelserne i den lange gang, da vi med tilladelse fra distriktsguvernøren og med en Taliban-vagt som følge træder ind i, hvad der må betegnes som Talibans ideologiske rygmarv.
Musa Qala, hvor Nazima-skolen ligger, har siden 2016 fungeret som Talibans hovedstad.
Samtidig med at den afghanske regering stadig var ved magten i Kabul, fungerede særlige koranskoler i Afghanistans Taliban-kontrollerede landområder som en slags kommandocentral og som et omdrejningspunkt for uddannelse af hellige krigere. Den dansk-finansierede skole har i mindst 4 år været en sådan Taliban-koranskole.
Skolens ansvarlige er den islamisk lærde, maulvi Abdul Khader, som viser rundt.
- Jeg kom til som leder for fire år siden. Men bygningen blev opført af den tidligere afghanske regering med støtte fra udlandet, fortæller han.
De studerende kommer fra hele oplandet og bor på skolen, hvor de sover på puder på gulvet i klasseværelserne, mens undervisningen foregår udenfor på den grønne plæne eller i moskeen ved siden af skolebygningen.
Skolen blev opført af det afghanske undervisningsministerium med dansk støtte.
I 2010 oplyste Udenrigsministeriet til Morgenavisen Jyllands-Posten, at det havde kostet 110.000 amerikanske dollars at bygge skolen, der ikke ligger noget tilfældigt sted.
Skolen er opkaldt efter en velkendt, lokal hellig kriger fra 1980’erne, Nazim Akundzada, og er opført på en grund, der i over fyrre år har fungeret som koranskole blot med et par mudderhuse snarere end en reel skolebygning. Netop derfor er Taliban rykket ind i klasselokalerne.
- Bygningen er bygget som en normal skole, men egner sig ikke til det, da den ligger ved siden af moskeen. Så vi har overtaget lokalerne, sige Abdul Khader.
Det er formodentlig første gang en kvinde er på besøg i koranskolen. I hvert fald er det ikke alle, der billiger min tilstedeværelse. Mens jeg går rundt om bygningen sammen med inspektøren, følger en hale af studerende efter os.
Pludselig bliver vi stoppet af en utilfreds studerende.
- Se dog på hendes utildækkede ansigt, siger han vredt.
- De vil have informationer om koranskolen, svarer Abdul Khader med dæmpet stemme.
- Men det er en synd. Tæller det ikke som en synd, når du ser på hende? Du gør muslimerne her til syndere, når de står og kigger på hende, fortsætter den studerende.
- Jeg sagde, du skulle gå. Jeg har ikke sagt, du skulle blive her, siger inspektøren, mens den studerende foreslår, at inspektøren må tale med mig i et lukket rum og ikke til skue for hans medstuderende.
Talibans overtagelse af koranskolen, hvor en del af de studerende har kæmpet mod vestlige styrker, understreger udfordringen i udviklingsarbejde i konfliktzoner som i Musa Qala, hvor amerikanske, britiske og danske styrker kæmpede mod Taliban uden for alvor at få skabt længere perioder med stabilitet.
I Musa Qala har der traditionelt været stor tilslutning til Taliban.
I dag er Nazima-koranskolen kendt som en Taliban-base - selv et stykke uden for Musa Qala.
I et mudderhus bag en opiumsmark i Helmand-provinsen en times grusvejskørsel væk ved bønderne udemærket, hvad Nazima Madrassah er.
- Mange Taliban-krigere samles der, siger de, som var det den største selvfølgelighed, da jeg tilfældigt spørger, om de har hørt om skolen.
Blandt andet ved hjælp af Danmarks indsats steg antallet af skoleelever i Afghanistan over årene og ikke mindst antallet af piger, der går i skole. Den udvikling er nu truet af Talibans magtovertagelse.
Vi besøger yderligere to dansk-finansierede skoler i Gereskh by tæt på danske soldaters forhenværende hovedkvarter, Camp Price.
Modsat koranskolen i Musa Qala er de to andre skoler, en pigeskole for piger fra 1.-12. klasse og en teknisk skole for drenge, døde pletter i landskabet.
Efter at Taliban har taget magten i Afghanistan er piger fra 6.-12. klasse stadig ikke i skole, mens drenge har fået lov at fortsætte skolegang.
Men både i Gereskh tekniske skole og i pigeskolen, der normalt også husede de mindste piger, er der tomt. Taliban-krigere bevogter skolen og har spredt madrasser i et af pigeskolens lokaler, hvor de sover.
I skoleinspektørens kontor plejede den kvindelige inspektør at sidde. Hun er flygtet til udlandet, og oven på hendes reol står en riffel.
- Vi forlader skolen, når eleverne kommer tilbage, forsikrer talibanerne.
Men i øjeblikket frygter piger i hele Afghanistan, at de aldrig kommer tilbage i skole.
Det er ingeniøren Ismatullah Muslim, der - stadig med stolthed i stemmen- viser skolerne frem. Dengang de blev bygget med støtte fra Danmark, var han i praktik i administrationen, hvor han stadig arbejder som ingeniør - nu under den nye Taliban-ledelse.
- Vi er et krigshærget og fattigt land, og Danmark hjalp os med at bygge skoler. Det er vi stadig taknemmelige for, siger han blandt elpærer og spredt værktøj, mens to Taliban-krigere stirrer på ham.
I pigeskolen ligger madrester på gulvet i et klasselokale. Bordene er stablet oven på hinanden. “Sport,” står der på tavlen fra tiden inden Taliban tog magten, hvor skolen var fyldt med piger.
Nogle Unicef-skoletasker er ladt tilbage i en vindueskarm. I gangen står resterne af en dysekanon.
På den dansk-finansierede koranskole i Musa Qala er der anderledes leben. Stemningen er lig den, jeg har oplevet på koranskoler i Peshawar i Pakistan, hvor talibanere forberedes til hellig krig.
Mange afghanske forældre i landområder sender deres børn i koranskole for at lære om deres tro og traditioner. Talibans koranskoler som Nazima er anderledes. Det er ideologiske læreanstalter med særligt fokus på unge drenge og voksne mænd, der skal uddannes som hellige krigere.
Håndværkere er ved at færdiggøre en udbygning af skolen. Nazima udvider, mens ingen ved, hvornår de almindelige skoler bliver levende igen - og hvem eleverne i så fald bliver.