Da Britta Ponti når frem til Marienlystvej i Tilst, ser hun sin søn, Frederik Balleby, ligge på jorden med en politimand siddende oven på sig. Sønnen er i håndjern, og han græder og er bange.
’Mor! Mor!’, råber han, da han får øje på hende.
25-årige Frederik Balleby er gået fra sit bosted. Nu er han blevet anholdt af politiet, som er blevet tilkaldt, efter at han denne oktobermorgen er blevet set gående i vejkanten på strømpefødder, i joggingbukser og bar mave.
I Frederik Ballebys journaler står der, at han har diagnoserne atypisk autisme og mental retardering. Han er på forskellige parametre vurderet til i gennemsnit at være alderssvarende med et barn på omkring fire år.
Og lige nu, i denne situation, er han rædselsslagen, fortæller hans mor, Britta Ponti.
Han sparker ud efter betjentene, da han bliver ført ind på politibilens bagsæde.
- Han er helt panisk. Han har ingen idé om, hvad der sker. Det gør ondt på ham, og han prøver at sparke sig fri, for han forstår jo ikke, hvad der sker. Om han er ved at blive bortført, siger Britta Ponti, der også selv er i panik.
Se episoden, hvor Frederik Balleby bliver anholdt, længere nede i artiklen.
Frederik Balleby bliver efterfølgende tiltalt for at spytte, bide og sparke de to betjente. Det viser anklageskriftet, som DR er i besiddelse af.
Han står nu foran at skulle igennem en retssag – ligesom flere og flere udviklingshæmmede har skullet det de seneste år.
For langt flere sager om psykisk sårbare borgere som udviklingshæmmede lander på politiets bord. Det sker blandt andet, når borgerne bliver politianmeldt af de bosteder, de bor på, eller når politiet kaldes ud for at assistere, hvis en borger bliver fysisk udadreagerende.
I Danmark bliver udviklingshæmmede ikke straffet med fængsel, men idømmes i stedet en foranstaltningsdom. Og over de seneste ti år er antallet af personer, der er idømt en foranstaltningsdom for vold mod offentligt ansatte steget med næsten 60 procent - fra 185 domme i 2011 til 293 domme i 2020.
Det er ’dybt problematisk’, at det bliver gjort til straffesager, når borgere som Frederik Balleby bliver udadreagerende, mener ekspert i socialret Eva Naur.
- Det er meget ofte både spild af retssystemets tid, og det er urimeligt over for de beboere og borgere, det her handler om.
- Det her er jo mennesker, der har brug for hjælp. Det her er mennesker, der ikke selv kan håndtere deres egne følelsesudbrud, siger Eva Naur.
Hun mener, at der bør ydes mere socialpædagogisk støtte til borgere som Frederik Balleby i stedet for at køre dem gennem straffesager. Men det halter med den støtte ude på bostederne, vurderer Eva Naur.
Ifølge en ny analyse fra Socialministeriet har kun omkring halvdelen af medarbejderne på landets sociale tilbud en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet. På bosteder for voksne gælder det 53 procent.
- Det er meget bekymrende, at vi har fået en virkelighed, hvor der ikke er det rigtige personale - og måske ikke personale nok - til at få stoppet sådan nogle situationer, før de udvikler sig til, at man må tilkalde politiet.
- Politiet er slet ikke klædt på til at løse det her. Og det er straffesystemet heller ikke, siger Eva Naur, ekspert i socialret.
Optog video af anholdelsen
Britta Ponti kan ikke huske præcis, hvornår hun efterfølgende får besked om, at hendes søn er blevet politianmeldt for vold.
Men det kommer bag på hende, at han bliver det. Det føles urimeligt, forklarer hun.
- Skal vi også politianmelde børn i børnehaven? Frederik er fire år oveni sit hoved. Han er bare i en voksen mands krop, siger Britta Ponti.
Hun kritiserer politibetjentene for at få situationen til at eskalere mere end nødvendigt.
- De var meget voldsomme, og de råbte så højt hele tiden. Det værste, man kan gøre over for et menneske med autisme, er at hæve stemmen, siger hun.
Er det ikke fair nok, at din søn bliver politianmeldt, når han spytter og slår? Hvad skal man ellers gøre?
- Nej. Hvis de ikke var kommet, var det ikke sket, og ingen havde lidt overlast.
- Frederik prøver at gøre opmærksom på, at 'du har presset mig, og jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal gøre opmærksom på det', siger Britta Ponti.
Ifølge dagbogsjournaler fra Frederik Ballebys botilbud, som Britta Ponti har fået aktindsigt i, er det en tilfældig borger på gaden, der tilkalder politiet, idet Frederik Balleby går i vejkanten uden særlig meget tøj på.
Britta Ponti har fået besked om, at hendes søn er gået fra sit bosted. Personalet på bostedet er fulgt efter ham og kan derfor guide Britta Ponti frem til stedet, hvor politiet er ved at foretage en anholdelse af ham.
Hun ender med at filme anholdelsen med sin mobiltelefon, fordi hun ikke mener, at hun kan få politiet til at stoppe og lade hende tale sin søn til ro.
Se episoden, hvor Frederik Balleby bliver anholdt, og som han senere er blevet sigtet for at bide, sparke og spytte på betjentene for, her:
Ifølge anklageskriftet er Frederik Balleby efterfølgende blandt andet blevet anklaget for:
'...under anbringelse i en politipatruljebil bed X (betjenten, red.) i venstre bryst og sparkede ud efter ham flere gange og ramte ham på knæet og bed efter ham, hvorpå tiltalte kort efter bed X (betjenten, red.) i venstre lår.'
Den i dag 26-årige Frederik Balleby er også tiltalt for at have spyttet den anden betjent i hovedet to gange og for at sparke ham og bide ham i armen.
- Det var så sindssygt. Jeg kan godt forstå, at betjentene kan blive forskrækket, men jeg kan ikke forstå, at de ikke stopper eskalationen, når jeg kommer, og Frederik ér blevet pacificeret, siger Britta Ponti.
Er du ikke også med til at eskalere situationen, når du filmer?
- Jeg forsøger at beherske mig, men jeg går også helt i sort ude på vejen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle vende mig mod.
Østjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere på hændelsen, fordi der er tale om en verserende straffesag.
Ifølge David Sausdal, der er politiforsker ved Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet, kan man ud fra videoen ikke umiddelbart sige, at politiet handler forkert i situationen.
- De lader til at have vurderet, at den pågældende person har udøvet vold mod betjentene - eller måske samtidig været til fare for andre og måske endda sig selv. Her er det inden for rammerne, at politiet laver en anholdelse og anvender en nødvendig magt for at få pågældende person ind i bilen, siger David Sausdal.
'Jeg måtte hente min egen søn i detentionen'
Tre dage efter episoden med de to politibetjente, som Britta Ponti filmede med sin mobiltelefon, går Frederik Balleby igen hjemme fra sit bosted i Tilst.
Denne gang når Britta Ponti ikke frem, da politiet igen anholder hendes søn. I stedet henter hun og en advokat Frederik Balleby i detentionen hos Østjyllands Politi, hvor han har tilbragt nogle timer.
- Jeg måtte hente min egen søn i detentionen. Han er fire år i sit forståelsesniveau, og så sad han der, siger hun.
Også i forbindelse med denne anholdelse er Frederik Balleby ifølge anklageskriftet blevet sigtet for vold ved at bide endnu en politibetjent i låret. Han er også sigtet for at have forstyrret den offentlige orden ved at 'have løbet rundt på gaden og optrådt højtråbende og aggressivt', står der i anklageskriftet.
Kan Frederik være farlig?
- Jeg tror, alle mennesker kan være farlige, hvis man bliver presset nok. Jeg er ikke bange for min søn, men jeg er da ikke i tvivl om, at han kan blive presset langt ud, siger Britta Ponti.
Hun har efterfølgende anmeldt politibetjentene til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for vold mod Frederik Balleby i forbindelse med begge episoder i oktober sidste år.
Østjyllands Politi har ikke ønsket at udtale sig om sagerne, idet der både er tale om en verserende straffesag og verserende klagesag mod politiet.
Ingen af sagerne er afsluttet endnu.
Politiforbundet: Vores indsats er symptombehandling
Hos politiets fagforening kalder de forløb som Frederik Ballebys for sørgelige. Alligevel bliver politiet oftere og oftere kaldt ud til netop den slags sager.
- Vi ser en rigtig stor stigning i antallet af opgaver med psykisk sårbare, som vores kolleger bliver sendt ud til. Det er blevet værre over år, vil jeg sige, siger Politiforbundets formand, Heino Kegel.
Det er ikke altid til at vide, hvad betjentene bliver sendt ud til, når det drejer sig om psykisk sårbare. Men politiet har kun de værktøjer, de nu engang har, lyder det.
- Vi er hverken psykiatere eller sygeplejersker. Vi er politifolk. Vi er uddannet til at håndtere den her slags mennesker, når vi taler tvang, magt og indlæggelser. Men det er symptombehandling. Når politiet kommer, er det, fordi alt andet har spillet fallit, siger han.
Politiforbundets formand, Heino Kegel, så hellere, at der i stedet blev fokuseret på forebyggelse.
- Det optimale ville være, at man sætter øget fokus på området rent politisk og afsætter de midler, der er nødvendige for at hjælpe psykisk sårbare borgere, som har brug for den rigtige behandling, så vi ikke ender i den situation, hvor vi skal komme og gøre brug af vores kompetencer.
- Hvis samfundet havde prioriteret anderledes, så fik de måske hjælpen, der hvor de skulle have den, siger han.
Minister vil afsætte millioner - men det er ikke nok ifølge kommunalchef
Lotte Henriksen er socialchef i Aarhus Kommune, som er ansvarlig for det botilbud, Frederik Balleby boede på, da han sidste år blev anholdt af politiet.
Hun erkender, at der skal mere pædagogik til ude på botilbuddene, men det er ifølge hende ikke altid nok i situationer som Frederik Ballebys.
- Vi arbejder hele tiden med løbende at lære af de her situationer, og ja, der skal mere pædagogik til, men man skal ikke tro, at man kan undgå det fuldstændig.
- Uanset hvor dygtige vi er til at håndtere borgere som Frederik, vil dilemmaet ofte være, at der er grænser for, hvad vi må. Medarbejderne må ikke føre Frederik tilbage med magt. Og så kan man stå i den situation, hvor vi bliver nødt til at have politiet til at hjælpe med at få en konkret borger med tilbage til bostedet, siger socialchef Lotte Henriksen.
Social- og ældreminister Astrid Kragh (S) anerkender, at det er en svær opgave, som kommunerne står med. Men der ér plads til forbedringer ude på bostederne, lyder det.
- Det er jo et udtryk for, at man ikke er lykkedes i de tilfælde, hvor det spidser så meget til, at man må ringe til politiet. Så det er jo helt klart, at det skal være ambitionen, at man har de rette kompetencer, siger Astrid Kragh.
Hun satte sidste år gang i en evaluering af hele det specialiserede socialområde, som forventes klar i løbet af efteråret. Herefter går forhandlinger på området i gang.
- Jeg vil her i efteråret forhandle med Folketingets partier, om de vil være med til at afsætte knap 30 millioner mere til de indsatsteams, der findes i dag. Det er eksperter med den bedste viden om, hvordan man kan forebygge vold, siger socialminister Astrid Kragh.
Idéen er god nok - men 30 millioner kroner er slet ikke er nok til at løfte området, mener socialchefen i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen.
- Jeg tænker ikke, at det er nok. Jeg ville ønske, at der var mere, som kunne komme direkte ud og understøtte de enkelte kommuner med de udfordringer, der er.
- Kommunerne er klemt økonomisk, og der har været et minimum af opmærksomhed fra landspolitikerne til at løfte ressourcer af til det her område, siger Lotte Henriksen.
’Jeg er ved at blive sindssyg af det’
I dag bor Frederik Balleby hjemme hos sin mor. Hun har taget orlov for at passe ham. De venter nu på, at retssagen mod ham bliver berammet.
- Bliver han dømt, kan det være fem år, han har en dom hængende over hovedet. Det betyder noget for, hvor han kommer hen og bo. Eller om han kommer på psykiatrisk. Jeg er ved at blive sindssyg af det, siger Britta Ponti.
Hun håber på, at retten frikender hendes søn.
- Frederik har jo ikke haft et latent ønske om at gøre nogen ondt, siger hun.
Britta Ponti håber på, at politiet for fremtiden bliver bedre uddannet i at håndtere mennesker som hendes søn. Men allermest håber hun på, at ressourcerne og fagligheden ude på bostederne bliver gode nok til, at det slet ikke er nødvendigt at indblande politiet.
- Hvis man havde valgt den rigtige pædagogik, ville tingene ikke være eskaleret.
- Man tillærer også den her gruppe, at vold og magt er en normal måde at agere på. Og når borgerne så selv bruger vold og magt, bliver de dømt for det, siger Britta Ponti.
Mød Frederik Balleby og hans mor, Britta Ponti, i '21 Søndag'.