I dag er det et år siden, at den franske skolelærer Samuel Paty blev halshugget på åben gade i en forstad til Paris, fordi han havde vist muhammedtegninger i sin undervisning.
Derfor bliver han i dag mindet på tværs af Frankrig.
De første mindehøjtideligheder fandt sted i går, hvor skoler over hele landet mindedes den dræbte lærer, mens præsident Macron her til eftermiddag tog imod Samuel Patys forældre i Élyséepalæet.
Desuden er det blevet offentliggjort, at en plads tæt på Sorbonne Université i Paris kommer til at bære Patys navn.
Drabet på skolelæreren har dog affødt meget mere end blot mindeord og kransenedlæggelser. Den brutale handling har nemlig i høj grad påvirket det franske skolevæsen.
- Det har betydet enormt meget for de franske læreres måde at undervise på, fortæller Stéphanie Surrugue, international korrespondent hos DR.
- For det første er der mange af Frankrigs lærere, der har været bange for at vende tilbage på arbejde efter begivenhederne sidste år, siger hun.
- Og så er der flere, der anonymt fortæller til den franske presse, at de er ekstremt varsomme med, hvad det er, de vælger at undervise i, fordi de frygter repressalier og ikke vil puste til ilden, som de siger.
Regeringen forsøger med opgør
Men mens flere lærere har indført selvcensur, så har den franske regering forsøgt at sætte endnu større fokus på ytringsfrihed, fortæller Stéphanie Surrugue.
Ytringsfrihed kom allerede på de franske elevers skoleskema i 2015 i kølvandet på de store terrorangreb i Paris på blandt andet satiremagasinet Charlie Hebdo og spillestedet Bataclan.
Men efter drabet på Samuel Paty sidste år valgte den franske undervisningsminister, Jean-Michel Blanquer, at ytringsfrihed skulle fylde endnu mere i de franske elevers skoleskemaer.
- Det kom simpelthen højere op og står mere centralt i undervisningen som et specifikt emne, hvor målet er at styrke det franske demokrati og elevernes forståelse af, at Frankrig er et sekulært (stat og tro er adskilt, red.) og ikke et religiøst samfund, fortæller korrespondenten.
Derfor har det franske undervisningsministerium blandt andet fået produceret en "republikansk guide", som de franske skoler har adgang til samt plakater, som forklarer betydningen af sekularisme, beretter mediet RFI.
Den franske premierminister, Jean Castex, sagde i dag, at drabet på Samuel Paty havde mærket hele Frankrig. Samtidig slog han fast, at den franske folkeskole er sekulær:
Som reaktion på drabet varslede præsident Macron i oktober sidste år også et opgør med de muslimske parallelsamfund i Frankrig.
- Det er et opgør, der stadig er i fuld gang, for der er mange eksempler på, at der er mindre grupper i Frankrig, hvor sharia-lovgivning bliver vægtet højere, end det man kalder republikkens lovgivning, og det er altså en kamp, der fortsætter, siger Stéphanie Surrugue, der siger, at den allerede fylder i den franske præsidentvalgkamp, der bliver afgjort til april næste år.
Bliver også markeret i Danmark
Det er ikke kun i Frankrig, at man har markeret årsdagen.
Den danske støttegruppe Gruppen Paty afholdt her til eftermiddag en mindehøjtidelighed med kransenedlæggelse foran den franske ambassade på Kongens Nytorv i København.
Nina Palesa Bonde, der er medstifter af gruppen, mener ikke, at det alene er en fransk kamp at slås for ytringsfriheden i skolerne.
Den er ligeså vigtig i de danske klasselokaler.
- Vi har set undersøgelser i Danmark, hvor lærere og undervisere siger, at der er emner, de ikke tør undervise i. Så det her er altså også aktuelt i Danmark.
- Derfor er vores budskab, at alle skolelærere og undervisere i Danmark skal kunne undervise frit uden at være bange for at modtage trusler, siger Nina Palesa Bonde.
Drabet på Samuel Paty sendte sidste år chokbølger gennem lærerstanden i Danmark og antændte en ophedet samfundsdebat om undervisning i muhammedtegningerne.
Nina Palesa Bonde, der også er formand for Dommerfuldmægtigforeningen, mener, at det har afgørende samfundsmæssig betydning, at lærerne kan undervise uden at frygte konsekvenser.
- Vores skolelærere og underviser danner og uddanner alle børn i Danmark. Og når vi møder hinanden ude i samfundet, så skal vi have lært at enes uden at bruge vold, når vi er uenige.