I Horsens-bydelen Sønderbro holder der en hvid autocamper, der fungerer som et mobilt valgsted. Den er indrettet med både stemmeurner og gardiner, der gør det muligt at sætte det demokratiske kryds anonymt.

Valgbussen, som den bliver kaldt, har i de seneste to uger været på flere stop rundt i kommunen med det formål at få flere i området til at stemme.

Tanken er, at hvis busserne kommer ud i områder, hvor valgdeltagelsen er lav, så kan borgerne stemme lige uden for døren, i stedet for at køre på borgerservicecentrene, når man skal brevstemme eller fare til et valgsted på valgdagen.

Men forskere kritiserer valgbusserne.

Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener, at valgbusserne giver vælgerne en forkert opdragelse af, hvad det vil sige at deltage i et valg.

- Vi skal opdrage folk til, at man møder op og stemmer på valgdagen, i stedet for at det bliver en tradition, at man skal ud at hente stemmerne rundt om i landet, siger Kasper Møller Hansen.

'Et demokratisk problem'

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, peger på, at valgbusserne ligefrem kan være et problem for demokratiet.

- Det fører til en skævvridning af valget, da en høj del af de borgere, busserne når ud til, stemmer på de røde partier. Man skubber til valgresultatet, og det er et demokratisk problem, siger Roger Buch.

Valgbusserne gjorde for første gang sin entré til kommunal- og regionsrådsvalget i 2013.

Alle landets kommuner har kunne søge midler fra en fem millioner kroner stor pulje, som blev afsat i Finansloven 2021.

Det tilbud har 25 af landets 98 kommuner gjort brug af, idet de har søgt og fået en del af puljemidlerne.

'Godt initiativ'

I Horsens er Amalie Mikka Andersen, der er lokal vuggestuepædagog, dog glad for tiltaget. Hun mener, at det giver god mening, at valgbussen er placeret netop i Sønderbro.

- Det er et rigtig godt initiativ, for jeg tænker, at det vil være svært for mange af familierne i området, hvis de skulle ned på kommunen for at afgive deres stemme.

Selv tror hun ikke, at hun kommer til at gøre brug af tilbuddet.

- Jeg tænker, jeg skal ned og stemme på valgdagen, men hvis jeg ikke havde andre muligheder, så ville jeg gøre det.

Men valgforsker Kasper Møller Hansen advarer:

- Det handler ikke om at gøre det lettere at stemme. Det handler om at gøre det socialt, sjovt og relevant. Dét er det, der har givet en høj og stabil valgdeltagelse gennem mange år, siger han.

Bolig- og Planstyrelsen, der har stået for at fordele puljemidlerne til valgbusserne, har ikke ønsket at stille op til interview.

Området med lav valgdeltagelse

I Horsens er det kommunen, der har søgt puljemidlerne og modtaget 101.000 kroner til etablering af valgbusser. Det er i høj grad en målrettet indsats, hvor man fokuserer på de områder, hvor valgdeltagelsen tidligere har været lavere.

Her har kommunen lavet en rute for valgbussen, der blandt andet har slået vejen forbi Sundparken, det eneste sted i kommunen, der er placeret på regeringens ghetto-liste. Her var valgdeltagelsen til kommunalvalget i 2017 på 42,5 procent mod 70,8 procent på landsplan ifølge KMD.

Det handler om at øge valgdeltagelsen, siger konstitueret kommunaldirektør i Horsens Kommune Charlotte Lyrskov.

- Vi fokuserer på unge førstegangsvælgere ude på uddannelserne, men også i nogle af de mindre byer, hvor der er lav valgdeltagelse.

Derudover mener Charlotte Lyrskov også, at busserne har en anden effekt.

- Valgbusserne fungerer jo også som en slags reklame, der fortæller borgerne, at der snart er valg. Det, håber vi på, virker, siger hun.

'Jo flere, der stemmer - jo bedre'

Kommunaldirektøren mener ikke, at det er et demokratisk problem, at flere deltager i valget.

- Jo flere der tager del i demokratiets festdag, des bedre er det. Også selvom det bare er nogle få, siger hun

Til kommunalvalget i 2017 var valgdeltagelsen i Horsens Kommune på 68,49 procent, hvilket var under landsgennemsnittet på 70,8, ifølge tal fra KMD og Indenrigsministeriet.

Kasper Møller Hansen peger på, at man skal understøtte de sociale relationer, der holder valgdeltagelsen høj. Og nye tilflyttere skal have masser af information.

- Hvis der kommer en tilflytter til en kommune, så skal der sættes ind over for vedkommende. Der er både nye kommunalpolitikere, og hvis det er et nyt sted, man skal stemme, betyder det også noget, siger Kasper Møller Hansen.

Roger Buch peger på, at man skal lave brede kampagner, der rammer alle, hvis man, ifølge ham, vil undgå at skævvride et valgresultat.

- Man skal både ramme unge og gamle, private og offentligt ansatte, for der er en masse forskellige mønstre, der er med til at afgøre, hvad man stemmer, siger Roger Buch.

Berith stemte - skal til Norge på valgdagen

Da DR Nyheder var forbi valgbussen i Horsens var det ikke vælgere i hobetal, der farede til. Men ifølge Horsens Kommune kan valgbussernes eventuelle succes først opgøres på valgdagen.

- Hvis vi samlet set ender med en højere valgdeltagelse, enten i valgbusserne eller på dagen, så er vi tilfredse, siger konstituerede kommunaldirektør Charlotte Lyrskov.

I den tid, bussen holdt i Sønderbro, blev det da også til stemmeafgivninger.

Berith Frandsen, der er folkepensionist, tog nemlig forskud på valgdagen, da hun afgav sin stemme i bussen.

- Jeg er ikke hjemme på valgdagen, da jeg skal besøge min datter i Norge. Derfor var det nemt at stemme her i bussen. Så skulle jeg ikke til at gå efter det, siger hun.

Valgbussen i Horsens kører fortsat til og med næste uge, mens der er kommunal- og regionsrådsvalg tirsdag den 16. november.