To små, sorte redningsflåder dukker op i horisonten.

I dem sidder 28 migranter og flygtninge fra forskellige afrikanske lande.

Kystvagten smider et reb ud til dem og hjælper dem én ad gangen om bord. To babyer og en højgravid kvinde er iblandt dem.

En kvinde falder om på dækket og hyperventilerer. Hun mister kortvarigt bevidstheden, indtil hun bliver løftet lidt op og får en kop vand.

- De skød efter os. De skød, hulker Arole, en 35-årig kvinde fra Cameroun og fortsætter gennem gråden:

- De skubbede os ned i de små både. Selv babyen. De skubbede bare.

Her kan du høre Arole fortælle om sin oplevelse med den græske kystvagt:

Det seneste stykke tid har der været flere rapporter om, at den græske kystvagt i stigende grad bruger voldsomme metoder til at holde migrantbåde væk fra deres øer.

Metoder, som både FN, Amnesty International og Human Rights Watch har kritiseret i hårde vendinger for at være ulovlige og sætte folk i fare.

- Det er en krænkelse af vores fundamentale europæiske værdier, sagde EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, tidligere på året.

Alligevel fortsætter rapporterne om de hårde metoder på havet.

Migrant: ’Vi var meget, meget bange’

DR er taget på patrulje i Middelhavet med den tyrkiske kystvagt ud for de græske øer for at se med egne øjne, hvordan EU’s ydre grænse bevogtes.

Det er efter et par timers sejlads, kystvagten får et alarmopkald og finder de to redningsflåder.

De udmattede migranter er rystede, da de bliver reddet op på den tyrkiske kystvagts båd. Nogle græder. Andre synker sammen af udmattelse.

- Vi var bange. Meget, meget bange, siger 28-årige Joe fra Cameroun med bævende stemme, da han er blevet reddet op af redningsflåden.

De 28 personer, DR møder, fortæller alle den samme historie: Om natten sejlede de afsted i en gummibåd med motor mod den græske ø Samos. Da de nåede i land på øen, blev de opdaget af de græske myndigheder.

- De skød i luften. Nogle af dem ombord flygtede op på en bakke, men de fangede dem og tæskede dem. En af dem brækkede armen, siger Joe og peger på en anden mand i båden, som ikke kan bevæge sin venstre arm.

Kvinde: ’Bare slå mig ihjel’

Derefter blev de sat ombord på et græsk kystvagtsskib og sejlet ud på havet igen, siger den ene efter den anden af de 28 personer.

Til sidst, siger de, blev de tvunget ned i de to firkantede redningsflåder fra den græske kystvagt. Uden årer eller motor blev de efterladt på havet i redningsflåderne, forklarer de.

- Jeg tiggede om vand. Jeg sagde, jeg var meget tørstig og ville drikke noget vand. De sagde, der ikke var noget vand, siger 46-årige Jenet, som forklarer, at de skvulpede rundt i redningsflåderne i omkring to timer, før de blev fundet af den tyrkiske kystvagt.

Hun er fra Cameroun ligesom flere af de andre ombord og siger, at hun er flygtet fra konflikt i den nordvestlige del af landet, efter hendes mand og søn blev dræbt.

- Jeg kom her for at få hjælp fra FN, for der er ingen hjælp i Tyrkiet. Men de tæskede mig, og jeg besvimede.

Men forklarede du til grækerne, at du ville søge asyl?

- Jeg sagde det, men de ville ikke lytte. Jeg sagde, jeg ville vise dem på YouTube, hvad der sker, hvor jeg kommer fra. Så tog de min telefon og smed den i vandet. Jeg sagde: ’I smider min telefon væk, I har taget mine penge, så hvad vil I have, jeg skal gøre? Bare slå mig ihjel’, siger hun grædende.

Jenet vil i modsætning til andre ikke prøve at tage turen igen, og hun vidste ikke, hvad der ville ske, fortæller hun i klippet her:

Ifølge de internationale regler har lande ellers pligt til at behandle en anmodning om asyl, hvis en asylansøger sætter fod på landets territorium.

Efter sagsbehandlingen kan det så afgøres, om vedkommende er berettiget til asyl eller skal deporteres.

I stedet blev Jenet efterladt i redningsflåden uden sin telefon, den medicin, hun tager, og de 500 euro, hun havde samlet sammen til rejsen mod Europa, siger hun.

- De tog det hele. Jeg havde gemt pengene i mine trusser, men en af de mandlige vagter stak hånden derned og tog dem.

Afghansk flygtning: ’Vi troede, vi skulle dø’

I den tyrkiske kystby Izmir lever mange af de migranter og flygtninge, som forsøger at komme til Europa ved hjælp af menneskesmuglere, der leverer gummibåde med en motor for omkring 6.000 kroner per passager.

Ved et suppekøkken i byen, hvor folk kan få gratis mad, fortæller mange lignende historier om at blive efterladt på havet af den græske kystvagt.

En af dem er 17-årige Fahim, som flygtede fra Afghanistan for tre måneder siden sammen med sin familie.

- Taliban kom til vores landsby og sagde, at alle over 12 år skulle slutte til til dem og være klar til at kæmpe for dem, så vi flygtede, siger han, mens han venter på den gratis mad.

For ti dage siden forsøgte han og familien at sejle den korte tur over havet mod Grækenland og EU.

- Den græske kystvagt stoppede os og ødelagde vores motor, og så efterlod de os på havet. Vi var meget bange. Båden vippede og mistede luft. Vi troede, vi skulle dø, siger Fahim, hvis båd til sidst blev fundet af den tyrkiske kystvagt.

Alligevel vil han og familien forsøge turen igen.

Flygtningene og migranterne er heller ikke velkomne i Tyrkiet, som bygger mure for at holde dem ude af landet, der i forvejen huser over fire millioner flygtninge og migranter.

- Der er for mange afghanere her i Tyrkiet, og vi kan ikke få et arbejde. Så vi prøver igen, selvom det er farligt, siger Fahim.

Fortryder rejsen over havet

Tilbage på den tyrkiske kystvagts båd i Middelhavet synker de 28 personer fra Cameroun, Congo og andre afrikanske lande udmattede sammen. De har alle fået taget deres penge og telefoner, siger de.

Undtagen én, som beholdt sin telefon og ringede efter hjælp fra den tyrkiske kystvagt.

46-årige Jenet ved ikke, hvad hun gør nu. Hun lider af en kronisk sygdom og siger, at hun ikke har råd til lægehjælp i Tyrkiet, nu hvor hun ingen penge eller medicin har tilbage.

- Hvis jeg vidste, det var sådan her, havde jeg aldrig taget turen. Se på mine ben. Jeg har ikke engang mine sko tilbage, fordi jeg kravlede. Jeg har grædt siden i morges, men de var ligeglade, græder hun.

Men forstår du, at nogle europæere og grækere siger: Vi kan ikke tage flere migranter eller flygtninge? Vi har taget nok og bliver nødt til at sætte en stopper for det?

- Jeg vidste det ikke. Hvis jeg vidste det, var jeg ikke kommet. Det havde været bedre for mig bare at dø i Tyrkiet.

Efter et stykke tid bliver de 28 afrikanere ført over i en anden båd og sejlet mod den tyrkiske kyst, hvor de sejlede afsted fra natten før.

Her bliver de taget til en politistation og ender så på et migrantcenter. En del af dem vil sandsynligvis blive deporteret efter et stykke tid.

Den højgravide kvinde fra redningsflåden går kort tid efter redningen i fødsel ifølge DR’s oplysninger.

Grækenland nægter alle anklager

DR har forsøgt at få et interview med de græske myndigheder om, hvorvidt den græske kystvagt efterlod migranterne i redningsflåder på havet efter at have affyret skud, tæsket nogle af dem og taget deres ting, men det har ikke været muligt.

I stedet har de græske myndigheder sendt et skriftligt svar, hvor de siger, at kystvagten ’opererer døgnet rundt med effektivitet, en høj grad af ansvarlighed, perfekt professionalisme, patriotisme og også med fuld respekt for landets internationale forpligtigelser’, ligesom de understreger, at kystvagten har ’reddet tusinder af migranter’.

Det græske ministerium for maritime affærer tilføjer, at når det gælder ’de tendentiøse anklager om påståede ulovligheder, må vi understrege, at de græske myndigheders operationelle handlinger aldrig har inkluderet sådanne handlinger’.

DR har desuden sendt GPS-koordinater og et billede af den konkrete redningsaktion på Middelhavet og spurgt, hvad de græske myndigheders svar på anklagerne er.

- For at konkludere informerer vi om, at ifølge vores agenturs registrerede journaler har en sådan hændelse, som den er beskrevet af journalisten, ikke fundet sted.

De græske myndigheder forklarer ikke, hvordan de 28 afrikanske migranter og flygtninge så er endt i redningsflåderne på Middelhavet.