Stéphanie Surrugue sendt væk fra Merkels opgang: 'Du får ikke noget interview'

Tysklands afgående kansler lever en ualmindelig almindelig tilværelse i det centrale Berlin.

Når tyskerne går til valg på søndag, så er det et farvel til Angela Merkel – Tysklands første kvindelige kansler, og verdens nok mest magtfulde kvinde.

Derfor er international korrespondent i DR Nyheder, Stéphanie Surrugue, gået i fodsporene på Merkel for at forstå, hvordan en genert østtysk præstedatter blev en af Europas mest magtfulde politikere.

Merkel lever en ualmindeligt almindelig tilværelse. I modsætning til tidligere kanslerkollegaer, der boede i store palæer, bor hun i en treværelses lejlighed midt i Berlin.

- Du får ikke noget interview, siger en vagt, da Stéphanie Surrugue klinger Merkels dørklokken an en sommerdag i Berlin i håb om et interview.

- Vær sød at træde ned (fra trappetrinet, red.), lød beskeden videre.

Se hele seancen øverst i artiklen.

DR Nyheder havde efterspurgt et interview med den afgående, tyske kansler men har ikke fået svar.

I stedet har DR Nyheder interviewet en række toppolitikere, der har arbejdet sammen med Merkel, der kan fortælle, hvordan hun er, når kameraerne ikke er tændte.

Kom tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue opsøger den tyske kansler i Berlin og sammen med en række tidligere stats og regeringschefer i Europa og USA undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre. Det er i dokumentaren ”Merkel, Mutti, Magten & Mændene”.

Den ligger allerede på DRTV og sendes i aften 21:25 på DR1.

Merkel - Mutti, magten & mændene